I de Springsteen-notesbøger, som er en del af boxsettet The Promise: The Darkness On The Edge Of Town Story (2010), er der flere undervejs-tracklister af hvordan albummet kunne se ud og hvad det skulle indeholde af de alt for mange sange, der blev indspillet. En af de senere tracklists starter med en sang med titlen ‘The Way (You Belong To Me), en meget enkel men effektiv kærlighedserklæring, der hørt kun vinder ved sit mørkt underspillede rum og ensomme melodiske sprog. ‘The Way’ blev dog skrottet og albummet startede, hvad de fleste nok ved, istedet med en helt anderledes udadvendt attentiongrabber, nemlig den nu Springsteen-essentielle ‘Badlands’, der med det samme trækker Darkness’ ubarmhjertige hovedtema stærkt op. Men hvad så med fine ‘The Way’?! Sangen blev i første omgang aldrig udgivet, ej heller nogensinde spillet live, og fik først et semi-offentligt liv langt senere, da den i 90’erne begyndte at dukke op blandt Springsteen-samlere på obskure outtake-bootlegs. ‘The Way’ blev også forbigået i 1998 da Springsteen udsendte sin Tracks-box med 66 hidtil uudgivne studienumre fra arkiverne, og fik sig således først en regulær udgivelse i 2010 på The Promise, Springsteen’s dbl-CD-udgivelse med uudgivne sange udelukkende fra Darkness-indspilningerne, men selv der dog kun som skjult og uannonceret bonustrack til allersidst. Således behandler Springsteen så helstøbt en kærlighedssang, der for andre mindre formående artister muligvis kunne have været karrieredefinerende. Ja, det hedder vel overskud. Lidt vraggods fra aborterede ‘The Way’ fik verden dog at høre allerede i 1980, godtnok da uden at vide det; to linjer fra sangens sidste vers, ‘Sometimes at night I lie awake / I pull you close and feel each breath you take…’ dukker op i det konkluderende vers på titelnummeret på The River som ‘At night on them banks I’d lie awake / And pull her close just to feel each breath she’d take…‘. Ja, en mester må gerne genbruge sig selv. Her er ‘The Way’…