Hvem…

…har skrevet nedenstående i et dagblad, der udkom i dag, og om hvem?

Men lige lidt hjælper det – en dubiøst bombastisk og fuldstændig uinteressant mainstreamrock uden særlige kendetegn […] eller sågar mindeværdige melodier er resultatet af alle de anstrengelser og forhåbninger, der er blevet projektet til del.

På denne signatur, der har råspillet albummet i et væk i håb om at finde forsonende elementer (skæringen […] er således næsten hæderlig), virker det dybt forstemmende. For at dreje kniven yderligere rundt i såret (og det morer mig ikke en skid, hvis det er det, De tror) myldrer tekstmaterialet med de allermest fortærskede udsagn om kærlighedens allermest banale sider. Det er godt nok en styg omgang ingenting – pakket overdrevent nydeligt ind […]

19 tanker om “Hvem…”

  1. Husker skotte fra den gang han anmeldte på Det fri aktuelt og for Strax på P3. Den gang var hans ord lov, men der er løbet lidt vand gennem åen siden. Heller ikke Jensen er den skarpeste.

    Politikens dækning af rytmisk musik er i det hele taget underlig mangelfuld, set i lyset af at den gerne vil slå sig på kultur.

    Må jeg i stedet anbefale den knivskarpe Peter Schollert fra Jyllands posten

  2. Synes både Kim Skotte og Erik Jensen virker udbrændte og klar til efterløn – eller i det mindste et helt nyt stofområde. Det her er jo nærmest direkte pinlig læsning!

  3. Kim Skottes anmeldelse er ejendommelig. Der står:

    “Et uomtvisteligt gammeldags prægtigt rockalbum, hvor den største svaghed er, at kompositionerne rummer for få højdepunkter, der helt kan matche den kuppel af Sturm und Klang som Roy Thomas Baker har fremmanet i sin hule i Arizona.

    I de svageste numre bliver producerens meget faste formel temmelig kvælende, ikke mindst Sandro Felicianos triste stadionrockede trommelyd.

    Lydens dirkefri helhed tillader ikke mange andre personlige kvæk end Rosendahls dominerende vokal, men i de fleste numre er det også nok.”

    Og så kigger man igen på overskriften – “The Storm har begået et bragende flot rockalbum”. Ja, sådan lyder det jo 🙂

    Mand hvor det i øvrigt ikke klæder Skottes anmeldelse med alt det Anja Andersen-agtige snak om at udfordre janteloven. Kunne det ikke snart være slut med at tude om jantelov til højre og venstre – og endda prøve at bruge det som selvopfyldende profeti i denne omgang.

    http://ibyen.dk/musik/cd-beat/article469738.ece#laes

  4. Jeg tænkte faktisk på The Unforgiven med Metallica under et af numrene og Abba er også god nok, udenat jeg helt kan pinpointe det – Take That må repræsentere flødebolleimaget?

  5. Nyhedsavisen har en fin The Storm anmeldelse i dag. De bedste melodier låner åbenbart fra bl.a. Metallica, Abba og Take That?

  6. Att. Martin: “neutralmarineret softrock til folket” 😀 hahaha – fantastisk udtryk! Vil jeg sgu selv til at bruge fremover… og ja The Storm er sgu kedelige at lytte til…

  7. Krajst! Skotte er positiv – men med underlige begrundelser undervejs:

    “For The Storm er ikke så meget et frisk pust som et glitrende vulgært vindstød fejende ind mellem horderne af introverte gymnasiebands, følsomme guitarpiger, pudseløjerlige fuldskæg og ironiske TV-2-kopier.”

  8. Mon ikke deluxe-udgaven med bonustracks snart er at finde til 25 kr i TP Muzak. Danmarks dyreste pladeproduktion? Gad godt vide hvad Universal har postet i skidtet…

  9. Det bedste og skarpeste Lynggaard længe har skrevet, men det siger desværre ikke det store..

    Jeg hørte The Storm fra ende til anden i dag og kom mere end noget andet til at tænke på Roxettes sen 80’er powerballader, det er samme uddaterede produktion.

    Alligevel er jeg svært fascineret af at pladen har fået lov til at løbe linen ud og ingen har sagt stop. Havde det været et hyggeprojekt, en lille mellemspiller ægtefolk i mellem – så fair nok, men det er jo pumpet mere op med ingenting end en hamburgerryg – neutralmarineret softrock til folket. Selvom jeg tvivler på at folket hopper på den her. Jeg spår The Storm bliver det nye Dé Film.

  10. Morten Ramone, Mølleren og Bronxs apostel har alle ret.

    (Det har Klaus Lynggaard forresten også.)

  11. Bag al stylingen, al hypen og Roy Thomas Bakers aldrig mindre end drabelige lyddesign – her kan man således høre, hvorledes atomkraftværksdrevne trommer lyder! – hyler tomhedens vind nemlig, ja, den går gennem marv og ben. 😉

  12. Jeg tror det er Lynggaard. Men “en styg omgang ingenting”, kan passe flere steder, så albummet er jeg ikke sikker på.

Skriv et svar