Vi er i dag præcis fire år fra den vintermorgen i 2013, hvor David Bowie uden noget forvarsel pludselig var tilbage iblandt os med ny musik i form af sangen ‘Where Are We Now’. Bowie’s stemme lød pludselig sårbar og ældet bag sangens fine, søgende ord om livsrejsen frem til nu, skildret gennem et tankernes genbesøg i det Berlin, der var Bowie’s omkring 1977. I sangen tages først et tog nu fra Potsdamer Platz, noget der var ikke lod sig gøre dengang Bowie arbejdede i Hansa Studio lige ved siden af, og Potsdamer Platz bare var goldt ingenmandsland bag Die Mauer. Vestberlins berygtede 70’er-diskotek Dschungel besøges også på memory lane, inden tiden spoles frem til Murens fald og strømmen af frie østtyskere, der krydser grænseovergangen Bornholmer Straße på Bösebrucke. Tidens flugt gennem et liv, solen, regnen, mig, dig, altsammen fanget ind og løftet op i en musik der stråler nøgternt og stille ud som lys gennem prismeglas…