I can lose myself in chinese art and american girls…

Husker The Cure’s Pornography købt på udgivelsesdagen i maj, 1982 under tur til København. På en bænk i sol ved Gl. Torv, slugende ord og tekster fra indercoveret. Forventninger, så høje efter Faith og mellemsinglen Charlotte Sometimes’, skulle blive indfriet af dette albums massive greb og endeløse tungsind. Et vigtigt album, ialfald hvis man da var 18 sortklædte år.

Snart røg The Cure på drugs, bassist Simon Gallup gik og kom tilbage, der blev lavet en række ret usandsynlige popsingler, men desværre også for mange stivnede, fastlåste albums. Disintegration (1989) og Bloodflowers (2000) står ikke blandt dem og er i den grad besøgsværdige. Ligeså de første fire Cure-plader; Three Imaginary Boys (1979), 17 Seconds (1980), Faith (1981) og altså Pornography. Fra omkring sidstnævntes udgivelstidspunkt en heftig spansk TV-optagelse af startnummeret på side 2, ‘The Figurehead’…

3 tanker om “I can lose myself in chinese art and american girls…”

  1. Eneste suverænt store singlemisser er “Friday im in love”,
    men har sikkert solgt godt. Fantastisk band!!!

  2. Jeg er uenig med dig Jens. Jeg syndes The Cure har lavet flere relevante plader end dem du nævner her. Og så syndes jeg at de fleste af popsinglerne er ganske fortræffelige. Men det er jo smag og behag.

Skriv et svar