Forleden døde den engelske BBC-vært Terry Wogan, efter kort tids sygdom. Morrissey er i den forbindelse ude på sin semiofficielle hjemmeside true-to-you.net at skrive pæne ord om en mand, han kun har mødt én eneste gang. Fint nok isoleret set, lige til det dages, den egentlige grund til denne gestus nok skal findes i et andet nyligt dødsfald, nemlig David Bowie’s. Ved den lejlighed var Morrissey, der ellers aldrig ligefrem har nedtalt 70’er-Bowie’s altafgørende betydning for den unge Morrissey og verden af i går som sådan, men muligvis aldrig er kommet sig over sin personlige skuffelse omkring de tos fælles – og af Morrissey aborterede – tour i 1996, tavs som graven. Det er han så ikke nu omkring denne perifære BBC-vært, det formodentlig udelukkende trækkes frem for at markere, hvemsomhelst står langt højere på Morrissey’s RIP-liste end, ja, David Bowie. Skingert, historieløst, dumstolt og uden klasse.
Jeg forstår det godt. Southpaw ER en jernstærk plade, og – med al respekt – David Bowie var væk fra storform i de år.
I 1995 læste jeg på Manchester University og havde billetter til David Bowie koncerten med Morrissey som opvarmning i Manchester Arena. Da December kom hørte vi at Morrissey var blevet syg – eller Brian Laudrup fornærmet og var stået af og vi fik mulighed for at refundere billetterne. Morrissey var da smuk og southpaw, Bowie’s seneste stadig lidt underlig, eksamen stod for døren og stort set alle SU pengene brugt på Boddington så det passede helt fint.
Her lidt over 20 år senere når man tænker på forrige års ringe Morrissey koncert i O2 og hvor meget man har lyttet til Blackstar samt hele bagkataloget uafbrudt i fire uger kan man kun smile over ungdommens valg:-)