Hvilket band er du mest ærgelig over aldrig at have nået opleve live? Her står Joy Division højt på listen, om ikke øverst. De spillede flossede koncerter med fejl, lyd man skar sig på og ustemte synths (tjek bare liveversionen af ‘Decades’ på Still (1981)), men på scenen var der også en voldsomt velgørende fysik, de to studieplader kun antydningsvis afslører. Samt det indre søgelys forsanger Ian Curtis blændede op for, når han gik på scenen og – ifølge folk der kendte ham – ændrede karakter fra det indadvendt generte til et epicenter af klaustrofobisk intensitet. Der findes rigtigt mange live-bootlegs med Joy Division, flertallet optaget begrædeligt ringe, men der er undtagelser. En virkelig stærk koncert, både hvad lyd, setliste og performance angår er den fra 11. januar 1980 på Paradiso i Amsterdam. Her er det en ubetalelig version af ‘New Dawn Fades’ fra netop den aften…
Samme version af New Dawn Fades anvendes med en vis effekt i åbningsscenen i Joachim Triers film Reprise fra 2006:
https://youtu.be/t3XVZTfI1Kw?si=Q5LRFb97vSpUlyR3
Har altid været vild med New Dawn Fades, da den bliver brugt i en scene i Heat, hvor Al Pacino jagter De Niros skurk. Flere år senere finder jeg ud af, det er Moby, der spiller, som jeg bestemt ikke er fan, og igen flere år senere, at det faktisk er et gammelt Joy Division nummer. De kunne sagtens have brugt originalen i filmen, uden at det havde gjort noget:-)
5 X klasse!
The Smiths, Echo & The Bunnymen i 80’erne og Suède med Bernard Butler. The Four Tops i original besætning er også højt på listen og så Old Blue Eyes.