Bruce Springsteen’s tre timer på Orange Scene lørdag, fra kl. 21 til midnat, brænder stadig i mange af os, hvilket skinner igennem ikke mindst inde på Facebook. På Bloggers by Choice beskriver Nikolaj Steen Møller også i et større skriv om Roskilde 2012, hvorfor Springsteen blandt mange andre koncertoplevelser var årets mest givende for ham. Det sker med disse velvalgte ord:
Jeg læste en længere klumme, skrevet inden lørdag aften, der må have handlet om mig – den sagde hele tiden ‘vi’ og handlede om de midaldrende, og jeg er vel ved at være der efter at have passeret de 40. Og ‘vi’ vil åbenbart have ‘true down to earth no-nonsense rock’, sådan nogen som ‘os’. Nærmest religiøst. Sikke noget forbandet sludder. Nu slår jeg det der patroniserende ‘vi’ fra, og taler om, hvad jeg elsker ved Springsteen, som jeg ikke på nogen måde har det der nostalgiske forhold til. Hvordan skulle jeg kunne det, når jeg var fire, da ‘Born to Run’ kom? Den udgave af sangen, jeg er vokset op med, er lavet af Frankie Goes to Hollywood.
Jeg elsker Springsteen for den måde, hans musik og hans band er så forelskede i soul, i Phil Spector, i The Clash, selv i Suicide. Det var ad den vej, jeg selv kom frem til ham, omsider. Sgu ikke, fordi det var ‘true down to earth no-nonsense rock’. Hvis det var grunden, ville jeg i stedet have stået oppe foran til The Cult. Dem glemte jeg alt om i 1991.
Og så elsker jeg ham endnu mere, fordi jeg elsker hans bedste sange, som der er så mange af (og han spillede masser af dem i lørdags). Jeg kunne lige så godt bare citere hele teksten til ‘No Surrender’ her, som manden lagde ud med. Det er musik om kærligheden til musik. Men frem for alt er det musik til at fejre livet, håb og drømme, og til at male sorgerne. Empatisk, skamløst romantisk, euforisk meget af tiden, gennemsyret af humanisme, og så endda med glockenspiel indimellem.
Fra ‘Spirit in the Night’ og ‘The E Street Shuffle’ til ‘Jack of All Trades’ og ‘Wrecking Ball’: Musik, der får en til at føle, at han er en god ven, der ved, hvad man føler og går igennem. Han har ikke været perfekt altid, men hvilken ven er det? Sådan er de bedste, Springsteen er en af de bedste nogensinde, og han viste hvorfor den lørdag aften. Også for en del, der sikkert ikke ellers havde været interesseret, eller begrebet hvad det hele handler om.
© Nikolaj Steen Møller/Bloggers by Choice
Right on, Brother Nikolaj – musik skrevet så man bliver sulten efter mere af den.
Det vilde klip foroven er iøvrigt fra Göteborg’s Nya Ullevi, hvor Springsteen & The E Street Band har skabt tradition for at spille specielt heftige koncerter, der altid ligger sidst på en europæisk sommertour. Således også i 2008, hvor andenaftenen på stadion ligesom Roskilde blev sluttet af på behørig vis med et udråbstegn i form af ‘Twist & Shout’. Hvem der havde billetter til d. 27. og 28. juli, når det igen er tid for Springsteen’s såkaldte ‘stadium breakers’ i Göteborg…! Men Prag i aften kunne også gøre det for nu. Får stadion dér mon den forjættede og for sjældent spillede ‘Backstreets’? Eller en følt klaverudgave af mesternummeret ‘The Promise’? Eller bandudgaven af Nebraska‘s ‘Atlantic City’, der egentlig var planlagt lørdag aften, men blev droppet undervejs til fordel for en cover af Jimmy Cliff’s ‘Trapped’? Springsteen’s stærkt varierende setlister er the stuff that dreams are made of…
Jeg læste det slet ikke som en kritik 😉 Men følte bare grund til at forklare reaktionen – det var mere det at blive lagt i munden hvad jeg ville med ham end egentlig den kritiske tone over for mandens kunst og relevans, for den har Kastrup selvfølgelig lov at have – bare ikke i mit navn …
Enig, HazyDavy. For mange ikke-så-vildt-musikobservante personer prøver at score nemme kulturelle points ved at hamre Springsteen-billedet ned. Som om det, at han kommunikerer så villigt og så bredt skulle være kompromitterende for værket. Som om den affektion og kærlighed Springsteen er genstand for skulle devaluere selve musikken’s magi.
Det var ingenlunde en kritik af din glimrende prosa, smølle, men blot endnu en anledning til at undre sig over den holdning, at Springsteen som sangskriver og performer nærmest er ubetydelig. Det er min fornemmelse, at det er en solid distinktionsmarkør at afvise Springsteen, beregnet på at erhverve lynhurtig kulturel kapital.
Lad mig forklare, Davy 🙂 – egentlig ville jeg bare skrive et par linier om hvor skønt det var, som på de andre fire, men så faldt jeg over Kastrups klumme, og så udviklede det sig i huj og hast til et fuldvoksent rant. Jeg har en tendens til at overreagere når nogen insisterer på at tale for andre om hvad “vi” kan lide 😉
Meget fint personligt indlæg af NSM, som kan påskønnes i egen ret, men som igen – ikke for at lægge grunden til endnu en Springsteen-hagiografi eller genantænde den diskussion som har verseret på bloggen her og på gloende tråde ude i det sociale medielandskab – fik mig til (igen (!) – på cykel på vej til arbejde!) at spekulere over hvorfor der netop i forhold til Springsteen synes at herske en uerklæret koldkrigstilstand, hvor de fremmeste og frommeste frontkæmpere i fra svært befæstede modstandslommer af rockrenhed monomant droner løs om hvor uhip netop the man in question er? Hvorfor bliver et begejstrede, indsigtsfulde og læseværdige indlæg om rå joie de vivre på pladsen i lørdags også til en forsvarstale, som om nogen har gjort sig skyldig i en stilbrøde på højde med syndefaldet? Hvorfor denne mere eller mindre “indstuderede nedladenhed”, som en god ven beskrev det forleden? Er empati, skamløs romantik, eufori, venskab – og glockenspiel (!) virkeligt så lidt på mode?
Og Prag? Netop slut. En setliste med 10 sange vi ikke hørte i Roskilde:
Start 19:25
01. The Ghost Of Tom Joad (solo acoustic)
02. Badlands
03. Prove It All Night
04. We Take Care Of Our Own
05. Wrecking Ball
06. Death To My Hometown
07. My City Of Ruins
08. Spirit In The Night
09. Candy’s Room (sign request)
10. She’s The One
11. This Hard Land (tour premiere)
12. Jack Of All Trades
13. Atlantic City
14. Because The Night
15. My Love Will Not Let You Down (sign request)
16. Working On The Highway
17. Shackled And Drawn
18. Waitin’ On A Sunny Day
19. The River
20. The Rising
21. Land Of Hope And Dreams
*************************************************
22. Thunder Road
24. Born To Run
25. Bobby Jean (sign request)
26. Seven Nights To Rock
27. Dancing In The Dark
28. Tenth Avenue Freeze-Out
29. Twist And Shout
Stop 22:41