Kammerater, pest eller kolera?

I efterhånden vanligt sterile omgivelser er der i aften Champions League-finale på Luzhniki i Moskva, hvor Manchester United møder Chelsea. Ærgeligt to engelske hold skal mødes så langt fra respektive tilhængere, hvoraf kun de bedst stillede vel kan have taget råd til liebhaverekspeditionen østpå. For igen er billetpris til en CL-finale endt oppe i det leje, der slet ikke tjener spillets bedste, det ellers altid påståede hovedformål for arrangørerne UEFA.

De af os som har haft den luksus de senere år, at have personlige følelser involveret i denne ofte boldspilsmæssigt skuffende dyst, vil i aften kunne sætte os levende ind i hvordan det som oftest er f.eks. at følge Manchester United og skulle kigge på udefra, når årets Champions League skal afgøres. Det bliver ikke iorden at se halvhjertet på, mens andre lever drømmen intenst.

Forudser derfor dette fjernsyn vil være slukket og antenner stillet mod næste sæson, allerede før Cristiano Ronaldo for sidste gang har smidt sig foran sin dommer og Rio Ferdinand kan løfte De Store Ører mod den russiske nattehimmel, til obligatorisk rødt konfettifyrværkeri og den evige post-finaledrone fra pensionsovermodne ‘We Are The Champions’.

Ingen selvfornægtende ord a la ‘ufortjent’ eller ‘heldigt’ skal i den forbindelse bruges her. Den klub der overlever den livsfarlige vej til en CL-finale, og så også sætter sig på den, er altid den rigtige vinder. Ellers ville de røde fra Liverpool heller ikke have vundet hele FEM gange…

Manchester United-Chelsea, i aften, kl. 20.45, TV3+

41 tanker om “Kammerater, pest eller kolera?”

  1. Tillykke med managerspil sejren Otto.

    og… ja Pastor tjek din mail.

    til alle jeg skylder ting der koster penge i forbindelse med væddemål for diverse fodbold ting;

    Yugo star har set mig i aktion, så han ved jeg laver. men… ja nogle ting kan man skrive offentligt, ville være dumt for mig, men lige pt. er der ting der gør min økonomi begrænset…

    Så Otto, En kopi af min bog, som jeg smed i puljen, kan jeg uden probs smide til dig som lovet. men den der kasse Heineken…. den må lige vente på sig indtil mine problemer er løst.

    for detaljer Otto, (og andre jeg skylder) drop mig en mail. Pastor du kender historien.

  2. Ikke at jeg skal forsvare beslutningen om at lægge kampen i Moskva, for det var da helt tåbeligt – men de lagde banen for lang tid siden og sparede den for at blive brugt inden finalen. Alle andre steder kan det lade sig gøre at have en fin bane med rullegræs eller med elementer i blokke (som på Millennium Stadium) på få dage. Åbenbart ikke på det marskland ved floden, hvor Luzhniki ligger…

    Vildt, at det ikke er signal nok, at sidst der var europæisk finale dér, var det på en permanent græsbane, som mest lignede en scene til Monster Trucking Extravaganza, og at de har spillet på plastic der de sidste par år.

  3. Det skulle ikke undre mig, om Abramovitch havde haft en finger med i spillet vedrørende placeringen af finalen – om ikke med andet så med lidt lobbyisme. Måske har han oven i købet postet penge i stadion. (kender nogen noget til bygherren?)

    Ikke at jeg vil godte mig. Det ville blot være en af disse sære ironiske tildragelser, som verden er så rig på.

    Men jeg kan til gengæld godt godte mig lidt over Dronningens velfortjente udvisning.

  4. Spændende kamp! Havde frygtet en halvkedelig og målfattig finale. Målfattig blev den men bestemt ikke kedelig. Chelsea havde dog fortjent sejren i mine øjne.

    Til Martin (og andre der har glemt fantasyspillet)
    Manageren for “The Dudes” adr:
    Henrik Otto Nielsen
    Majporten 4, 1 tv
    2300 Kbh. S.

    og tak for kampen iøvrigt…..nogle der vil have revanche næste sæson?

  5. Ja, Rønnebærene er åbenbart sure :-)). Men det betyder mindre. United fik vist de andre hold, hvor skabet skal stå. I et medrivende drama, og på sin vis glimrende fodboldkamp.

  6. Fin første halvleg, og så var restern ellers som man kunne forvente af en champ. league finale, men vi fik da fordelt 16 Heiniken og 2 stout mellem os, da vi to mand høj stod på Ryans ogheppede på United, men i bund og grund didn’t give a damn!Otto, gentag din adresse så sender jeg min æresgæld, gæld er gæld, men fandeme om jeg gider lede efter en adresse for at betale den.

  7. Jeg lod mig alligevel lokke til skærmen, hvor jeg så noget af første halvleg og så den forlængede plus straffe. Den forlængede var fodbold, når det er værst. Lidt ligegyldig trillen med bolden, lidt tjatten og så endnu en gang tilfældigheder fra de elleve meter. Uden at have set hele kampen og velvidende, at jeg gik glip af et par stolpe ud, så skal man da vist være fan af amerikaner- eller russerklubben for at synes, at denne kamp er værd at mindes…

  8. Har aldrig sagt, jeg ikke skulle se selve kampen. Det var kun United’s jubelscener bagefter, der skulle undgåes. Og det bliver de nu.

    Men bittert, bittert for Chelsea, at pengeklovnene i UEFA valgte at afholde årets finale i verdens største klubturnering på et nylagt græstæppe, selv amatører ville finde uanvendeligt. Uden John Terry’s glidetur på det femte straffespark, havde London vel for første gang haft et europæisk mesterhold…

  9. Ja Jens – hvis du ikke så den kamp, så er du gået glip af noget.

  10. Det er ret sløjt. Og Barca vandt jo netop også først deres mesterholdspokaler, under Cruyff og under Rijkaard, efter at de fandt ud af at spille afmålt og tilbageholdende. I 2006 efter at de trak en ekstra defensiv midtbanemand ind.

    Ak, det var dengang ten Cate var med, og de havde en begavet taktiker til at supplere Rijkaard… det ville ikke undre mig om netop ten Cate kan gøre en kæmpeforskel i aften, hvis kampen er på vippen.

    Xavis klynk efter kampen var – ikke at jeg ikke stadig er vild den lille fyr, bless him – pinlig og naiv.

  11. Brian ville nok have praktiseret sitdown-strejke, havde han f.eks. været med på det danske EM-guldhold i ’92, hvis hovedtaktik øjensynligt var slet skjult tempo- og tidsudtræk, det især via talløse tilbagelægninger fra Lars Olsen til Schmeichel. Hov, manden VAR jo med og fremstod han tilmed ikke også ret ekstatisk glad for sin hårdt og ultradefensivt tilkæmpede guldmedalje bagefter?! Strange…

  12. De samme fantaster, der til hvert VM ruller hele kliche arsenalet ud i evindelige hyldester til de gulblusede, hackeysæk spillende gøglere fra Copacabana og i ramme alvor undrer sig over, at det igen og igen lykkes for Tyskland el. Italien at “fedtspille” sig til semifinalerne…

  13. Jamen, mange æstetiske fantaster mener helt alvorligt, det er usportsligt og mod ‘fodboldspillets ånd’ at forsvare sig. Tænk engang. Gad virkelig godt se, hvordan et hold trænet af f.eks. Brian Laudrup, ville stille op på udebane mod nu Barcelona…

  14. Det kommer jo an på om man er interesseret i fodbold eller om man bare er interesseret i et bestemt hold. Det må man selvfølgelig selv om.

    Jeg kunne selv ikke drømme om at gå glip af fodboldhistorie, bare fordi mine egne ynglinge røg ud i semien… fortjent, i øvrigt, selv om de jamrede bagefter om at de havde bolden mest og at United bare forsvarede :-/

  15. He he. Hvorfor skulle jeg se Manure – Chelsea. Har ingen større interesse i de 2 hold, andet end de gange verdens bedste fodbold hold møder dem. Skulle jeg ved et tilfælde falde over et resultat af denne ligegyldige kamp, så håber jeg at Chelsea er udråbt vinder, af denne historiens kedeligste CL finale.

    @Jens

    Nej nej, ikke noget Tin Tin. Den står på “Det var Danmark”. National selvfølelse som vor mor lavede den.

  16. Vigtig kamp? Åbenbart ikke for Alex Ferguson, der fra kampstart havde Ronaldo, Tevez samt Hargreaves på bænken. Det genitræk bliver vist ikke gentaget i aften.

  17. Jeg mener, jeg kunneheller ikke snuppe nogen af dem i semifinalen på Stamford Bridge, men vi er enige om at det var en forrygende og vigtig kamp, ikke…? 😉

  18. Gu’ er det svært at holde med nogen af dem, men det er stadig fodboldhistorie, så jeg vil sgutte gå i biffen idet jeg råber “Se mig på vej i biffen fordi jeg holder med 1landen anden!!” i aften, og heller ikke gøre det samme hvis Tyskland og Frankrig ramler sammen i EM-finalen 🙂

    Hverken Chelsea eller Man Utd var mere elskelige og sympatiske for et par uger siden – men deres kamp på Stamford Bridge var stadig vildt medrivende. Det bliver den i aften forhåbentlig også. Ellers skal de have med grovfilen på tyve måder, ligesom da de kedede os ihjel i pokalfinalen sidste år…

  19. Jeg kan ikke se hvorfor aftens finale ikke skulle blive spændende. De blå var jo ret tæt på at blive mestre, men dagens modstander nappede titlen, så her er der noget at spille for. Men hvorfor skulle de røde (ja det spiller de nu i) ikke spille for at endnu en titel. Jo lad os se et hurtigt mål til de blå, tvivlsomt straffe – Ja Drogba – og så totatl pres i hele 2. halvleg af de røde, med dertil hørende skud på stolper/overlægger og uddeling af kort for film i feltet endende med 2 mål i overtiden (2. halvleg) til de røde.

    Dream on!!

  20. Hov! Man kan da ikke nævne seværdige og/eller kuriøse pokalvinderfinaler uden at nævne Zaragozas sejr over Arsenal i 1995. I det 119. minut scorer den tidligere Spurs-midtbanespiller Nayim til slutresultatet 2-1 på et langskud 40-50 meter udefra, mens Seaman som en fuld mand vælter baglæns ind i eget net.

  21. Gad vide om spillerne har en klausul i deres kontrakter der vedrører natarbejde?
    Kampen starter onsdag og slutter torsdag, lokal tid!
    På den anden side kan det vindende hold tage direkte på natklub efter brusebadet…ikke værst.
    Man kan score på en natklub, men kan man få en assist? 😉

    PS. Lad mig lige benytte lejligheden her til at minde de af jer, der var med i Unmack-ligaen om, at vi da var nogle stykker der satte forskellige effekter på spil; Satans yngel t-shirt, cd’er mv. og jeg vandt sq 🙂 men har endnu ikke set noget til noget som helst 🙁

    Min adr. kan ses på forum i Unmack-ligaen, og husk nu: Spillegæld er æresgæld 😉

  22. En hurtig top tre over Pokalvinderfinaler (jeg kan huske):

    1. Anderlecht-West Ham 4-2 1976
    2. Aberdeen-Real Madrid 2-1 1983
    3. Dynamo Kiev-Atletico Madrid 3-0 1986

    Og den mest røvsyge:
    Arsenal-Valencia 4-5 efter straffe 1980

  23. Jeg tror, jeg kommer til at sidde over en didaktikopgave med finalen kørende i baggrunden. Lyder det ikke som en sindsoprivende aften?

    Jeg kunne godt unde Scholes at vinde den finale, som han lukkede sig selv ude fra, dengang ham den høje tosse med den røde næse stod i målet. Men jeg kunne også unde Ballack en pokal. For mig – men jeg er heller ikke LFC-afficionado – står Leverkusen-Madrid som den bedste finale de sidste ti år. To hold, der virkelig kunne spille fodbold.

    Jo, jo, det var da også en fantastisk kamp, da LFC vandt over Milan, men det var mere dramatisk end kønt – og når man ikke har aktier i tingen, kan det være mere kuriøst og underholdende end egentlig betagende.

    Jeg har absolut ingen forventninger til, at aftenens kamp skal blive enten dramatisk eller velspillet. Så jeg kan vel ikke blive skuffet. Men jeg ville brække mig, hvis Fat Frank afgjorde lortet på et straffe, som Dramadronningen havde filmet sig til. Så hellere et kludeselvmål efter hjørne.

  24. Noget tyder på Abramovich har læst ‘Konen Med Æggene’ – først Zenit og nu Kløvermarken.

    Okay så, Jazz – måske derfor man næsten følte sig som hjemme, sidst på Upton, oops, Boleyn…

    Unde Giggs og Scholes at slutte på toppen!? Hvad med Fat Frank – fortjener han da ikke lidt medgang inden galehuset i Inter lukker sig om hans ultrawaxede mandebryst!?

  25. Hahaha, Jens, sikken livstræt, resigneret bitterhed, du her lægger for dagen. Jeg må sgu tilkende dig den store ære at konstatere, at der er gået en god Irons fan tabt i dig… 😉

    Når nu West Ham ikke kunne deltage i finalen i år (eller, for at være mere realistisk, mine faste CL favoritter Juventus), så lad det da bare blive Man. Utd., der napper pokalen. Kan godt unde både Scholes og Giggs at slutte på toppen…

  26. De der Leningrad cowboys har Gazprom som hovedsponsor, så mon ikke vi kommer til at høre mere til dem?

  27. Pokalvinderturneringen var vild. Det var ofte lidt offbeat hold, som kom med den vej. Fodboldklubverdenens trommeslagere, so to speak.;-)

  28. Kan andre end mig huske finalen for pokalvindere i 1981 hvor Carl Zeiss Jena var oppe mod Dynamo Tbilisi (og tabte)? Det var to for mig helt ukendte hold, så jeg holdt ikke med nogen af dem. Måske netop derfor var det faktisk en interessant kamp at følge på tv.

    Manchester United og Chelsea kender vi derimod næsten alt for godt.

  29. Nej, det er jo problemet for os alle, smölle. Men nogle finaler er mere indbydende end andre. Og to så lidet charmerende hold som Man U og Chelsea er – ialfald set herfra – svære at komme i tanke om. Ja, det er sgu’ lige før den antiklimatiske UEFA-finale i sidste uge – de helt okay Zenit Leningrad mod gennemafskyelige Glasgow Strangers – gav mere mundvand.

    Selvfølgelig skal kampen da ses i aften, men derfra og så til at udsætte sig for synet af Wes Brown på en æresrunde, er der alligevel meget, meget langt.

    PS – Er der mon virkelig nogen her, der tror på mere end en enkel, allerhøjest to scoringer i aften?!

  30. Lai, en kamp som Everton-LFC skal man sgu’ da – helt som Spurs-Arsenal, Atletico Madrid-Real Madrid, Sheffield Wednesday-Sheffield United, Roma-Lazio, Real Betis-Sevilla, West Bromwich-Wolves, Djurgården-AIK, Real Sociedad-Athletic Bilbao, etc. – ikke gå glip af. Drama in abundance – alt hvad fodbold handler om!

    De europæisker finaler skal vel også ses, enig HA, men er alt for sjældent mindeværdige, medmindre altså de røde fra Merseyside er med og sørger for målfest. Ottendedels-, kvart- og semifinaler har meget mere at byde på.

    Brøndby-FCK blev set her forleden, ikke uden kedsomhed. De to hold mødes efterhånden så ofte, at betydningen af det enkelte opgør har fortabt sig, slet ikke ulig Glasgow Rangers-Celtic i Skotland.

    Og iøvrigt, hvor er den danske turneringsform uholdbar med sine 33 runder og 3 møder – 2 ude/1 hjemme eller omvendt – mellem samtlige klubber over én sæson. Vi kunne nemt kalde det usportsligt…

  31. Hvis jeg endelig skulle holde med nogen, ville det være Manchester U. Min sympati for Trælsea kan ligge på et meget lille sted.

  32. Hvorfor spilde tid på at se en kamp med to klubhold, hvor man ikke er i nærheden af at holde med nogen af dem?

    (Uden sammenligning af niveauet i øvrigt) så spilder man vel heller ikke tid på at se BIF-FCK eller Everton-LFC, hvis man ikke holder med nogen af holdene???

  33. Slukkede fjernsyn og våde øjne… Nu må Jens og de øvrige, bitre LFC-fans stramme op. En CL-finale er fodboldhistorie (som VM- og EM-finaler), og bør derfor opleves, uanset sym- og antipatier overfor de deltagende hold.

    Personligt holder jeg hårdt presset med “pest” (ManU). Chelsea er en på alle måder usympatisk, falsk klub bygget på Abramovich´s tilranede milliarder. Og hvis Didier ”Dramaqueen” Drogba og John ”Thug” Terry vises ud i aften ud for hhv. film og brutalitet, vil det være helt fint med mig. Indrømmet, Ronaldo, Rio m.fl. er også irriterende narrøve. Men det er for mig en mindre bagatel i det store billede. En ManU-sejr sikrer samtidig, at Spurs for en gangs skyld er det eneste London-hold, der vinder sølvtøj i år!

    Fantastisk billede i øvrigt. Den gode Vladimir Iljitsj Uljanov må rotere som en elvifte i sin grav, når den “snyltende og rådnende kapitalisme” personificeret ved Roman Abramovich og hans følge af bodyguards, spytslikkere og hofsnoge passerer hans statue i aften.

    Danmarks første CL-mestre?
    http://www.csc1982.dk/historie.html

  34. Jamen god tur i biffen eller hvor I nu skal hen. Lidt synd at I ikke kan have fornøjelse i at skulle se 2 gode hold møde hinanden. Fodbold er ikke et spørgsmål om liv eller død – det er større end det.

  35. Så hvad skal I da se i aften, Rozzer…’Tintin og John Terry – Det Gådefulde Pokaltyveri’?

    Abramovich på Christiania?!? Herfra går der kun 6-7 år, før en klub fra Kløvermarken spiller Championes League…

  36. Rygtet vil vide, at Roman Abramovich er blevet spottet med to bodyguards på Christiania i den forløbende uge. Hvad han skulle derude, melder historien intet om…

    PS. Abramovichs lystyatch er ligeledes blevet set ligge ved kaj i Københavns havn

  37. “Forudser derfor dette fjernsyn vil være slukket og antenner stillet mod næste sæson, allerede før Cristiano Ronaldo for sidste gang har smidt sig foran sin dommer og Rio Ferdinand kan løfte De Store Ører mod den russiske nattehimmel, til obligatorisk rødt konfettifyrværkeri og den evige post-finaledrone fra pensionsovermodne ‘We Are The Champions”

    Undertegnets fjernsynsapperat, er konsekvent slukket hele dagen. Og i aften, er der arrangeret biograf tur, med Aalborgensere der har LFC i hjertet. Således blokerer vi denne CHL finale, indtil næste, hvor LFC igen vil stå repræsenteret.

    Også lige denne lille frækkert:

    Spermbanks in England have been shut down today, and for a week. Apparently all the wankers are on their way to Moscow….

Skriv et svar