Når vi nu talte Cave-setlister i går, kræver det vist lige en opfølgning. For Nick Cave & The Bad Seeds’ eksploderende magtdemonstration i KB-Hallen i går foregik via den mest gavmilde af slagsen endnu på dette års tour. Godt var det her for aftenens fremkommelighed, at selv de sværere sange fra det nye Dig Lazarus, Dig!!!-album i levende live forklarede sig op uden problemer. Her det meget lange – 4-5 sange mere end både Stockholm og Oslo i weekenden – og imponerende set fra i går aftes, de vil drømme om at få matchet nede i Berlin’s Tempodrom onsdag og torsdag:
Night of the Lotus Eaters
Dig, Lazarus, Dig!!!
Tupelo
Today’s Lesson
Red Right Hand
Midnight Man
Mercy Seat
Jesus of the Moon
Deanna
Lie Down Here
Moonland
The Ship Song
We Call Upon The Author
Papa Won’t Leave You, Henry
More News from Nowhere
+ + +
The Lyre of Orpheus
Get Ready for Love
Hard On for Love
Your Funeral, My Trial
Lovely Creature
Stagger Lee
+ + +
Into My Arms
Wanted Man
Nobody’s Baby Now
Og jo, det var præcist så velgørende som det ser ud på papiret. Berlingske Tidende’s Jeppe Krogsgaard Christensen afslutter sin henførte 5-stjernede anmeldelse af lektionen således:
“…men hvor besynderligt det end måtte lyde, var det et fuldkommen formidabelt show, der på én og samme tid bedøvede og vakte kroppens sanser. Og var Nick Caves ambition at distancere sig fra den sarte, eftertænksomme skønhed på »The Boatman’s Call« og vise, at han er leder af verdens vildeste orkester, ja, så lykkedes missionen.
Da ekstranumrene var ved at ebbe ud, var det ikke desto mindre en enlig svale fra mesterværket, nemlig »Into My Arms«, der satte bandets brutale mesterskab i relief med sine sindssvagt skønne tangenter og sin uforgængelige melodistemme. Uforligneligt, simpelthen.
To timer og 15 minutter efter Nick Cave & The Bad Seeds trådte ind og satte skred i denne lavine af skønhed og støj, var det slut. Ørerne vil kime i et par dage. Oplevelsen bliver siddende i årevis.”

Tjaeh. Måske havde det været mere … foruroligende (?), om man havde tastet Hard On For War.
‘Get Ready For War’, ha-ha! Setlisten copypastet inde fra et Cave-forum, så den uhm…fortolkning havde jeg ikke set.
Enig omkring NMSWP- og A/O-pladerne, begge vel nærmest mesterværker inden for de finere nuancers sangskrivning.
Læste i øvrigt en sært ignorant anmeldelse på berlingske.dk, hvor det hævdes, at Cave siden Boatman’s Call har “brugt en god portion punket energi på at fjerne sig fra den poetiske og smertende smukke sangskrivning.” Jeg synes da tværtimod, at No More Shall We Part og Abattoir/Orpheus fører den poetiske sangskrivning til nye højder.
Ja, Gaffa lavede samme fejl?
Love, Jens. Love not war 😉