Kom så – ram hende!

leibovitz.jpg

Det var ikke mange hellige køer der blev skudt ned, efter uddelingen af jagttegn i fredags. Så et hurtigt hofteskud herfra; ovenover et billede af en amerikansk duo, som er yderst original, meget anmelderrost, ret succesfuld, pladeaktuel netop i dag, og ifølge dette tastatur migrænefremkaldende ke-de-lig. Who cares om duoens medlemmer virkelig er bror/søster eller gift? Hvad er der så fedt ved IKKE at have en bassist? Hvor spændende er en kæmpe bunke altid rød-sort-hvide udgivelser, der hørt herfra udelukkende går op i form, form, fucking form? Købte seneste plade med Detroit-bandet Von Bondies, mest fordi deres forsanger havde været i karambolage med succes-duoens Jack White – så træt er jeg af White Stripes.

20 tanker om “Kom så – ram hende!”

  1. hvis du ikke brød dig om R, bliver i nok aldrig gode venner, men skulle du engang få lyst til at prøve, vil lullabies for paralyze nok være det bedste bud, da den stikker lidt ud ved ikke at være så bastant og taco rock, (det hedder det vist) agtig, som de andre

  2. ML 1970, tror absolut ikke min ‘indiesengevæder’-pladesamling er hårdere end din.

    F.eks. ejer jeg ikke som du QOTSA’s nye Era Vulgaris – er den virkelig værd at gå ombord i? Efter fejlkøb af R har jeg ikke regnet dem for det store…

  3. Nu ikke så pedantisk og ”min pladesamling er hårdere end din”, Jens 😉

    Stenhård rock & rul var ligeså meget en henvisning til den konsekvens og stramhed der har taget en enkel og rå rock og rul duo fra garagerockscenen i Detroit til hitlisterne, MTV og Grammy Awards – uden at ryste på hånden. Synes de enkelte albums holder høj klasse og er små popkunstværker – ikke underligt at en krøllet hjerne som Michael Gondry er glad for at arbejde sammen med dem.

  4. Lagde mærke til at en hel del af navnene også skal spille på roskilde festival, ( as in rebekka maria, 1234, osv) så det må vel være det bedste nye på den danske scene for tiden, og det er sku trist.

    Specielt factury 45 der, når de ikke spillede, kun talte med lydmanden om monitoren, (hvor sygt kan det blive ?)
    de var ikke bare en musikalsk kopi af the strokes, de lignede dem og forsangeren kunne sørme også bevæge sig ligesom dem.
    De lagde koncerten ud med at spørge om nogen lyttede til den nalepillende teenageklub, (aka. det elektriske barometer)….stilen er lagt.

    Det værste var at det ene nummer der stak ud, et rigtigt rockabilly nummer, var ret fedt, hvorefter resten af koncerten dalede ned på bundniveau igen.

    denne tendens syntes jeg gik igen i alt for mange koncerter, et rigtigt spot-light arrangement

  5. oki nåede desværre ikke lørdagens program.

    Fik set Entakt, Green Concorde, 180 Virvar som højdepunkterne.

    så også en del andet crap som ikke rigtig fangede mig.

  6. Jeg syntes at mr. jack er uudtømmelig kilde af fantastisk musik, ligesom mark lanegan.

    Jeg vil anbefale jer alle soulsavers nye album hvor manden giver en hånd med på 8 numrer.

    p.s. var til vesterbro festival i weekenden og har kun lyttet til gammel dansk musik lige siden, for så træt blev jeg af indie upcomming talenter, der ikke kan andet end at frem stå visuelt perfekt.
    Dybt deprimerende

  7. Noget hårdt???? Hüsker Dü eller Bob Mould fra samme? Hvorfor får ingen af dem nogensidne rosende ord med på vejen? Ellers Sugar for den sags skyld????

    Jeg synes Hotel Yorba er fed, resten er intetsigende…og ensformigt i mine ører!

  8. “Stenhård rocknroll”, MusicLover – det kan umuligt være White Stipes’ fjantede Fedtmule-take på Led Zeppelin, du der taler om!?!

    Kan istedet anbefale dig Unbreakable, den af -smølle allerede nævnte Afghan Whigs-opsamling, hvis du går og drømmer om noget hårdt…

  9. Jeg er pivbange for stenhård rock & rul, og har derfor fravalgt Icky Thump til fordel for Era Vulgaris samt Afghan Whigs-samlingen 😉

  10. Tror hovedparten af dette forums ellers så fornuftige brugere er indie-sengevædere og bange for stenhård rock & rul 😉

  11. “Købte seneste plade med Detroit-bandet Von Bondies, mest fordi deres forsanger havde været i karambolage med succes-duoens Jack White – så træt er jeg af White Stripes.”

    hehe dejlig anekdote

  12. Der ophørte enigheden med dette forums ellers så fornuftige brugere for en stund. The White Stripes er et godt lille rock-combo, især live er de outstanding. Så dem for nogle sæsoner tilbage i Vega. Det blev et af det års store koncerter, til trods for at der kan gå lidt for meget Led Zeppelin i dem under tiden.

    Apropos fredagens uddeling af jagttegn, hvordan kunne jeg overhovedet glemme, at nævne Radioheads ‘Ok Computer’.

  13. Lidt barsk at lade det være den yppige Meg, der skal have kniven. Den irriterende af dem er helt afgjort Johnny Depp-wannabeen i front…

  14. Jeg er så ligeglad med De Hvide Striber, at jeg knap kan tage mig sammen til at skrive denne kommentar. Jack White producerede Van Lear Rose med Loretta Lynn, og resultatet var vellykket. Der er også et par numre på albummet med The Raconteurs, jeg synes om. Men resten siger mig ikke noget.

    Jeg smuglytter i stedet det nye album med Crowded House.

  15. Det mest interessante White Stripes har lavet, var da de medvirkede i Jim Jarmush fantastiske film “Coffee And Cigarettes”. Den scene var sjov, og det var så det tidsrum de sagde mig noget.

  16. The Raconteurs er da bortset fra killersinglen Steady As She Goes ikke andet end en fis i en hornlygte. Lyt i stedet til Greenhornes hvor Patrick Keeler og Jack Lawrende fra Raconteurs har deres daglige gang, eller Holly Golightly som Greenhornes også har lavet et enkelt nummer med (There Is An End – brugt på soundtracket til Broken Flowers) eller Blanche, som godt nok er country(ish), men bliver i familien fordi her spiller Jack Lawrence også og frontmanden Dan Miller spillede engang med Jack White i Goober & the Peas og samme White gæsteoptræder på gruppens første plade.

    http://www.myspace.com/blanchedetroit
    http://www.myspace.com/thegreenhornes

    ..men når alt det er sagt, så bør Meg Whites bryster altså stadig tælle for et eller andet.

Skriv et svar