Life on Mars

Ja, jeg husker også ABBA – og jeg er i det store og hele enig med Jens i hvilke af deres sange, der står distancen bedst. Men her er det første klip, jeg husker med David Bowie. Dengang havde jeg ikke hørt hans musik endnu, men jeg husker endnu hans visuelle fremtoning, da jeg så ham her. “Life on Mars” er fra Hunky Dory, men på det tidspunkt, videoen (eller hvad det nu hedder) blev til, var han allerede godt i gang med at opfinde Ziggy Stardust. Det er nemt at se.

Og jeg husker en anden tanke, jeg med det samme fik dengang for fyrre år siden: Dette er en helt usædvanligt god sang. “Life on Mars” er stadig en af de bedste sange, David Bowie har skrevet – en smuk hyldest til det at vokse op og blive en, der bare gerne vil forstås og finde sin egen mening med livet.

En tanke om “Life on Mars”

  1. Spot on Pastor! Også min første kærlighed med Bowie. Veninden havde købt singlen og vi sad mange aftener og lyttede om og om igen imens vi studerede coveret og med vores 12-årige ubehjælpsomme engelsk forsøgte at få teksten til at give mening. Teksten gav sidenhen mere mening, men kærligheden til sangen og manden var der helt fra første færd 🙂

Skriv et svar