Livet er for de svage?

Dagens friske single fra Iceage, der senere i denne måned kommer frygteligt tilbage med nyt album. Dette tredje forspil bærer igen på en musikarv, som ikke på nogen måde afslører bandets baggrund på det europæiske kontinent. En traditionel amerikansk rocknroll leveres med et speedet skud af den slingrende, stakåndede nødvendighed, rollemodellerne The Pogues måtte kigge langt efter, da flasken havde sat sig tungt på Shane MacGowan’s evner. Indvendinger? Fløjte-detouren undervejs vækker traumet fra Nick Cave and the Bad Seeds’ ‘Breathless’, hvor Warren Ellis med samme unødvendige instrument påtog sig rollen som bødlen af de falske toner. At irritere for at irritere er irriterende, men hey, det får resten af ‘The Weak’ til positivt at stråle, point taken…

2 tanker om “Livet er for de svage?”

  1. Elsker den, bedste sang ud af de 3 der er sluppet ud indtil videre. Fløjte-delen, not so much!

Skriv et svar