Meget amerikansk punk rock fra den anden halvdel af 70’erne blev aldrig hørt i Europa, fordi musikken udkom på små uafhængige pladeselskaber uden en større distribution. I Californien definerede Los Angeles-pladeselskabet Dangerhouse’s singler den første bølge. Her to Dangerhouse-7″ere, der begge ville have gjort lykke i punkkredse i Europa. Ovenover ‘Survive’ med Bags – hvis sanger Alice Bag (det er hende på coveret) suppleres i LA-bandet af en anden kvinde, bassist Patricia Morrison (senere The Gun Club og Sisters of Mercy), nedenunder ‘Mr. Big’ med The Dils fra Carlsbad, CA, der også har fat i noget selvstændigt, skarpt og særegent vestamerikansk. Musik kan.