
Det er fire år i dag siden Lou Reed døde i Sothampton, New York, som følge af en leversygdom. På dagen i dag, hvor adskillige tusinde hidtil statshemmeligholdte dokumenter om mordet i november 1963 på John F Kennedy frigives i USA, hvad kunne så være mere passende end at markere Lou Reed-datoen med hans sang om mordet på JFK, ‘The Day John Kennedy Died’ fra Blue Mask (1982)?! Af Reed-pladerne fra den tid er Blue Mask nok en af de mest velrenommerede, det selvom Fernando Saunders båndløse bass henover den er en stadig prøvelse at se igennem, men det smukke ved Lou Reed’s albums fra start-80’erne og 70’erne er jo, at selv de dårligere af dem har store kvaliteter. For selv om Reed’s sangskrivning i perioden indimellem ramte sine klare lows, ånder pladerne alligevel simpel, uforstillet, pulserende New York City, som ikke meget andet gør det. Lou Reed er om nogen fra de år stemmen, den levendegjorte sansning, af USA’s kyniske men romantiske østkystmetropol. Her synger han om hvor og hvordan han oplevede præsidentmordet d. 23. november 1963…
PS – Nu hører jeg netop sangen her, og må igen græmmes over Saunders’ båndløse bass, som Lou Reed selv var så ukritisk forelsket i. Ville give ikke så lidt for at høre dette album med en rigtig el-bass, der ikke på samme påtrængende måde flødedistraherer lydbilledet og tager fokus fra sangenes ofte så store kvaliteter.
Fint nummer. Og ja, Fernando Saunders fylder meget!
Jeg har egentlig aldrig tænkt over, hvorfor Lou Reeds 1989-plade New York er så meget mere vellykket, end hans foregående 80´er plader.
Sangene er indlysende længder bedre på New York end på eksempelvis den foregående plade Mistrial (som var skidt). Men måske stod de fine, skarpe rocksange også bedre frem, fordi Fernando Saunders på New York og den næste (gode) plade Magic & Loss var erstattet af Rob Wasserman 🙂