"Love Shop har lavet årets bedste popplade"

Overskriften fra Berlingske Tidende, hvor Thomas Søie Hansen i sin fornemme femstjernede anmeldelse af Love Shop’s nye Frelsens Hær bl.a. får skrevet følgende:

Jens Unmack og Henrik Hall beviser på fornemste vis, at der er et Love Shop efter Hilmer Hassig

Resultatet er den mest afslappede, flossede og charmerende Love Shop-plade nogensinde – med Unmack som hovedleverandør af både tekst og musik. Og i min bog deres bedste siden hovedværket »Go!« fra 1997.

I det hele taget er »Frelsens Hær« kendetegnet ved mange og ganske fremragende stille skæringer brygget på et miks af akustisk guitar og sfæriske, elektroniske klangbunde.

Der er intet nyt, i hverken måden Jens Unmack synger på eller i hans fremragende tekster, som er dyppet i lige dele poetisk romantik og melankoli. Nyheden består i lyden og arrangementerne, og den er både stor, markant og langt bedre, end man på forhånd havde turdet håbe på. Hvorfor også Mikkel Damgaard fortjener et stort og anerkendende kip med bowleren.

3 tanker om “"Love Shop har lavet årets bedste popplade"”

  1. “Det hele er enormt fermt og lækkert produceret. Jens Unmack synger modent og sprødt, bedre end nogensinde faktisk. Musikken er bevægende, og teksterne er gode, ordrige og rundet af en sårbarhed, der virker personlig.”

    Istemmer nedenstående – november kan være så lang og trist den vil, ser frem til soundtrack!

  2. Har med vilje ikke hørt Gaffas streaminger, men når man læser anmeldelser som denne, bliver ventetiden jo nærmest uudholdelig. Uh, hvor man glæder sig!

Skriv et svar