Marc

Havde Marc Bolan’s kæreste Gloria Jones – vi husker hende som sangerinde på originalen af ‘Tainted Love’ – ikke kørt parrets Morris Mini-Minor ind i et træ en septembernat i 1977, på vej hjem fra en bytur i London, hvorved Bolan omkom kun to uger før sin 30-års fødselsdag, ville han kunne være blevet 70 i dag. Her er han i glam rock-storform med T. Rex i 1972 på Top of the Pops. Sin unge alder tiltrods virkede Bolan de sidste år af sit unge liv allerede kreativt udbrændt og slukket. Måske fordi han i modsætning til sin gode ven David Bowie ikke kunstnerisk havde været istand til at rykke videre fra det først fantastiske men meget simple teen-idol-udtryk, der først sendte ham op på stjernehimlen…

Skriv et svar