En af de grupper, som i øjeblikket udråbes til at have potentialet til at stå for verdens frelse, er canadiske Tokyo Police Club. Deres debutalbum, Elephant Shell , er netop udkommet i Nordamerika og dukker op på denne side af Atlanterhavet på mandag.
Det påtrængende spørgsmål er: Men er deres musik spændende? Jeg ved ikke rigtig. Tokyo Police Club har alle inspirationerne på plads. Der er klare ekkoer af Interpol og (især) The Strokes, men begge disse grupper har et originalt udtryk og sange, der har kunnet bære i hvert fald et par albums tid. Der er bestemt ansatser til noget hos politiklubben, men verdens frelse står vi ikke over for.
Jeg vil som en forsigtig spådom gætte på, at der er lagt i ovnen til optræden på nogle tv-seriers lydspor. Det kan da også sagtens være, de bliver rigtig spændende efter nogle albums og nogle turneer. Prøv at lytte lidt på gruppens MySpace-side.
(Måske er Tokyo Police Club dér, man forsvinder hen, når man er blevet for gammel til Tokio Hotel?)
Ep’en A Lesson In Crime var jævnt spild af tid, ikke noget, der gav lyst til at høre et fuldlængde udspil fra deres side.
Original kan man bestemt ikke kalde Tokyo Police Club. Men jeg synes alligevel de har noget at byde på. At sætte Tokyo Police Club i direkte forbindelse med de triste tyske børn er en hån, som er utrolig forkert. Til alle os unge, der savner noget godt fra the strokes, er Tokyo Police Club et godt alternativ.
Og så kommer drengene til Roskilde. Jeg glæder mig!!