Revolution, sex, fugleinfluenza

61w9tce26ml_ss500_.jpg

Tamilsk-engelske M.I.A. er aktuel med en af årets vildeste udgivelser, hendes andet album Kala. For et så energisk udtryk og anarkistisk sammenstød af stilarter høres sjældent. Grundbase er kantet uptempo-electro med travl, direkte, udfordrende vokal. Hård percussion og beats, på hvad lyder som metal fra samtlige skibskirkegårde i den 3. verden, skramler og brager under M.I.A.’s klippende chants. Det er lyd af kaos og opbrud. Det er samtidig catchy popmusik.

Referencer kommer utallige, og det ikke kun fra sex-opkørt dancehall, hip-hop og Bollywood: ‘Paper Planes’ er således bygget på riffet fra The Clash’s ‘Straight To Hell’, åbningssangen ‘ Bamboo Banger’ kører Jonathan Richman’s klassiske ‘Roadrunner’ et helt nyt sted hen, mens ‘$ 20’ er New Order’s ‘Blue Monday’ som electroclash-hiphop, tilsat Pixies’ ‘Where Is My Mind’ som afslutning – ikke kedeligt. Og så er ‘Jimmy’, en indisk-relateret disco, der musikalsk står som helhjertet hyldest til Boney M og Baccara, ikke engang nævnt.

Mere eller mindre utilsløret support til bl.a. Tamilske Tigre og PLO har gjort, at M.I.A. ikke kun er blevt kendt på sin musik. Specielt i USA, hvor netop de kontroversielle holdninger til for nylig har resulteret i indrejseforbud. På Kala bliver der dog igen fra gadeperspektiv – ufortrødent og med stor overbevisning – rantet mod injustice og ulighed. Heldigvis kræver de mange kradse statements ingen rationel forståelse til afkodning af det instinkt der driver dem.

Indimellem synes det som om vi her på siden lever i et lukket guitarfængsel af kridhvid, konventionel, selvbevidst rockmusik. Derfor befriende at kunne anbefale en så anderledes intuitiv og stilistisk fordomsfri disc som denne, der lyder af en anden og mere nødvendig verden. Hvor Manu Chao iøvrigt også udsender nyt fra, om kun et par uger…

4 tanker om “Revolution, sex, fugleinfluenza”

  1. Stort tillykke til Edwyn Collins som ser ud til at være i bedring efter to hjerneblødninger og efterfølgende genoptræning. Et nyt album (dog indspillet pre-sygdom) er på vej. Nybegyndere anbefales at begynde med The Glasgow School som bl.a. samler de tidlige Orange Juice singler.

    Det svageste punkt på Kala er sjovt nok MIA’s stemme som savner lidt pondus i forhold til musikkens inferno af lyd.

Skriv et svar