Et mirakel ved navn Moral

l_7b5639e2cd6783786c1f00c173f16b02.jpg

I går talte vi Kliché og i dag fortsættes med et andet formfuldendt Århus-band fra ca. samme tid, nemlig Moral, trioen der i eksistens fra 1981>85, med sangerinde Hanne Winterberg i forgrund, nåede at indspille så udsøgt fin og atmosfærisk musik. En glædelig grund til nu at sætte fokus på Moral er, at bandet efter alt for lang usynlighed netop har fået åbnet egen MySpace-side. Så tag 5 minutter og flyv bort på Moral’s uovervindeligt smukke sang ‘Whispering Sons’ lige her!

Mere godt nyt fra samme front: Karma Records udsender senere i år en cd-opsamling med Moral.

32 tanker om “Et mirakel ved navn Moral”

  1. Det irriterer mig, at mp3 filen til Slottet i Luften fylder over 10mb (som er max filstørrelse på myspace) – den er absolut også et genhør værd!

  2. Her er et billede af AGF, hvis album fra 2004 faktisk bare hedder Explode. AGF spiller ikke alene mere, men har faktisk en kæreste med det meget passende navn Delay.

  3. BM2000, jeg har endnu ikke hørt No-Man, men vil checke det ud ved førstkommmende lejlighed!

  4. Aakjaer, sidder netop med mail’en og konstaterer, at de da stadig holder fast i tidspunktet !!

    Hvordan har du/i det ellers med No-Man ?

    Projektet med Steven Wilson og Tim Bowness, hvor den gode Fripp også har været indover, ligesom diverse ex Japan medlemmer.

    Jeg kan især anbefale ‘flowermouth’, ‘returning Jesus’

  5. Nej, BranMan, det er dig (og det kongelige teater) der er forkert på den. Sylvian spiller i den gamle sal på Kongens Nytorv og IKKE i Operaen, selvom det fejlagtigt er trykt på billetten. Jeg fik en email fra DKT i går, der gjorde opmærksom på fejlen. Ikke nok med at jeg har sparet dig for at stå det helt forkerte sted når koncerten begynder, jeg har også fået dig rykket 3 rækker frem 🙂

    http://www.kglteater.dk/upload/billetter/salsplaner/gs_parket.jpg

  6. Det er nemlig helt rigtigt, Anders. Fremtiden er ikke blot lys, den er HVID! Det var ikke champagnebold, der blev serveret i går, og der skal rutinerede forstærkninger til hvis vi skal etablere os i superligaen, men bare rolig – de er på vej! Rygtestrømmen skulle efter sigende komme direkte fra vandrørene på Brian Steens badeværelse. Jeg gi’r en fadbamse til første hjemmekamp, hvis ikke GF inden sæsonstart har præsenteret midst 3 af disse 4 spillere:

    – Jerry Lucena, EFB
    – Asbjørn Sennels, BIF
    – Søren Berg, Vålerenga
    – Morten Bisgaard, Derby County

    … og hvor ved jeg så det fra? Jeg har såmænd fået det fortalt af den selvsamme person, der for et par år siden fik det halve Århus til at checke samtlige navneskiltene i samtlige opgange i Tøndergade for “P Graulund” 🙂

  7. Mirakel? NEJ

    Moral? JA

    Jeg Har Mistet Mere End Du Nogensinde Får.. Men i aftes tog vi noget af det lånte tilbage.

    GF er tilbage i Superligaen – det er der ingen tvivl om.

    Og hvis nogen skulle være i tvivl. Så er svaret “Ja græsset er grønnere på den anden side!!!”

  8. Marco, har hørt Frippertronics i mange sammenhænge, men fantastisk at SE denne opfindelse!

    Jeg har været Sylvian-fan siden jeg hørte hans første soloalbum Brilliant Trees i 1983 og Gone To Earth er måske mit yndlingsalbum, hvilket helt sikkert også er Fripps fortjeneste. De første cd’er jeg købte overhovedet var Weatherbox, og dagen efter måtte jeg ned i Hifi-klubben for at købe en afspiller, så jeg kunne høre dem.

    Jeg har det lidt svært med King Crimson, og det var fornuftigt af Sylvian at takke nej til at blive forsanger der.

    Her er Sylvian og Fripp sammen fra 1993 (med Trey Gunn også fra King Crimson på Chapmann stick):

    http://www.youtube.com/watch?v=mGkGa-F7iIQ

  9. Aakjær: Kun få lærte det rigtige sæt up med de rigtige pedaler & mentor, men tilsyneladende fik Sylvian kigget Fripp i kortene….suk!

    Sylvian synger kælent & jamrende, hans guitar har i enkelte øjeblikke giver en kyniker gåsehud, men forfalder oftest til jazz.
    Messingblæserne bør omsmeltes til guitarstrenge.

    Den ægte vare kan ses og høres her:

    http://www.youtube.com/watch?v=klnog_IKzTM

  10. FANTASTISK! – Jeg havde aldrig nogensinde troet at jeg skulle høre Trees In November igen – det er mindst 20 år siden sidst.

    OT: Hvem har lige sikret sig billetter til David Sylvian i Det Kongelige Teater – række D (den lige før første) midtfor? Det bliver så stort, så STORT!!! 🙂

  11. Voices from the grave…..
    En besynderlig fornemmelse i hele kroppen, når jeg læser Jens´ beskrivelse af det hedengangne “Moral”, som knap var et orkester…..nostalgia ?
    Endnu mere underligt, at Moral er at finde på MySpace ???
    Karma udgiver snart en cd-version af “And Life is” med et par gamle sange fra kassette-æraen ( hvem husker ikke at tørre pegefingeren henover et fedtet tonehoved ? ).

  12. PS: MusicLover1970: Per Reinholdt Nielsen er også ansat på Tårnby Bibliotek som musikbibliotekar, hvis han altså er kommet tilbgae fra orlov. Jeg forsøgte selv at få fat i ham for et års tid siden, da jeg skrev en opgave om Punk På Bibliotekerne ved Danmarks Biblioteksskole.

  13. Before er også lavet om, i og med at logoet er flyttet og gjort sort. Mht. Pan og Culpeper’s Orchard, er “de originale” covers på den anden side af bookletten når man åbner cd´en. Det er altså bare at vende den om. Det har jeg selv gjort på mit ex. af Pan pladen. Javel ja, så i er partnere… Great.

  14. Lonely Lover: Before er ikke så slem, da det jo stort set ser ud som det originale cover, bare med lidt tekst på…
    Nej, jeg tænker mere på bands af ældre årgang, som Pan og Culpeper’s Orchard – jeg synes IKKE at det er særligt smukt, at indsætte fotografier af bandet på forsiden af coveret, når nu de originale covers ikke ser sådan ud.
    Måske er det bare mig?
    Jeg har hørt en undskyldning om, at det skulle være fordi at der fandtes uofficielle udgaver med “de rigtige” covers?
    Nå, fred være med det – det er bare en gammel grafiker der brokker sig 😉
    PS. Hr. Radio-Martin er min partner i Tryghed & Tristesse.

  15. Claus D: Hvilket cover har Karma fucket op? Tænker du på genudgivelsen af Before? Jeg erindrer at Jens U ikke engang havde lagt mærke til at coveret var lavet om. På projekt Moral, har bandet selv valgt cover og det tager udgangspunkt i det billede Jens har postet her. Pladen er på gaden om højst et par måneder, og hele bandet har været kraftig involveret i processen, og har selv udvalgt alle numrene.
    Tak til Radio-Martin, for at lave en Myspace side for os. Before har forøvrigt også en: http://www.myspace.com/awishoflife

  16. Per Reinholdt Nielsen skriver i dag for Weekendavisen. MM gik vel på røven efter flødebolle-journalisten Svend Rasmussen tog over?

  17. Ja for pokker, rendyrket nostalgi !

    En dragende plade med 8 engelsksprogede numre, og så lige et enkelt på dansk(!). Jeg mindes de natlige og ‘dybe’ diskussioner om netop den disposition 8)

    BOND 005 vækker også nostalgiske minder om det hæderkronede musikblad MM, og ikke mindst den fremragende skribent Per Reinholdt Nielsen. Jeg kan ikke varmt nok anbefale hans ypperlige gennemgang af Rockens Historie i ‘Rebel & Remix’.

    BOND 005 må være det perfekte ekstramateriale til en bonusudgivelse af ‘Vejen hjem….’ 😉

  18. Ja, Moral var virkelig et af det fineste danske bands fra start 80’erne! Og lad os så håbe at Karma ikke fucker coveret op, som de ofte plejer at gøre på genudgivelserne af klassikerne…
    BOND 005 – “Solobånd” fra en eller anden J.U. Larsen… Klarhed At Elske, hed det.
    Noget der også trænger til genudgivelse, sammen med Det Døde Hus? 😉

  19. Skizo Kids var da Olesen-Olesen? De lyder ikke meget af Skizo Kids i dag, deri vil jeg give Pastoren ret.

    De er p.t. vist ved at lave et dobbeltalbum – et album af hver bror – som udkommer under navnet Kain & Abel. Spændende!

  20. Og nu vi er i gang:

    Hvad gemmer sig mon bag plademærket BOND 005 (84/C 40) ?

    Tip: Det er en kendt dansk sanger/sangskrivers solodebut!

Skriv et svar