Musik af en anden verden

I 1980/1981 er hidtil så dissonante Siouxsie and the Banshees pludselig blevet et overraskende perfekt singleband, rejsende i catchy, postpunk-dunkel pop med indfriet hitlistepotentiale. Indenfor de to år udsendes fem singler; ‘Happy House’, ‘Christine’, ‘Israel’, ‘Spellbound’ og ‘Arabian Knights’, den ene mere profileret og skarpskåren end den næste. Hvilket ikke mindst – bag Siouxsie’s så letgenkendelige identitet – skyldes Banshees’ guitar-es John McGeoch, der med sine innovative stemningflader virkelig forstår at iscenesætte bandets dynamiske numre. Tjek bare hans vægtløse sound og udsøgte temaer her på ‘Arabian Knights’. For de lidt mere, uhm, afslappede pladesamlere udgør de fem nævnte singler iøvrigt hele side 2 på Banshees-opsamlingen Once Upon a Time: The Singles (1981)…

Skriv et svar