Hvad kan en top-19 over personlige favoritter fra London Calling så? Jo, den viser ialfald, at The Clash’s mesterlige dobbeltalbum faktisk ville have stået endnu stærkere i profil, havde det kun indeholdt 13-14 numre. For de svageste fire-fem på denne liste giver isoleret set virkelig ikke meget at skrive hjem om. Omvendt kan det så måske indvendes, at de mange uhørt stærke indspilninger og numre stråler ekstra med en lille håndfuld mere grå almindeligheder iblandt sig…
Nedtællingen herfra er som følger:
19. Lover’s Rock
18. Four Horsemen
17. I’m Not Down
16. Koka Kola
15. Death Or Glory
14. Wrong ‘Em Boyo
13. Revolution Rock
12. The Card Cheat
11. The Right Profile
10. Brand New Cadillac
09. Jimmy Jazz
08. Hateful
07. Spanish Bombs
06. Rudie Can’t Fail
05. Lost In The Supermarket
04. The Guns Of Brixton
03. Clampdown
02. Train In Vain
01. London Calling
Jeg synes godt nok at Train In Vain er langt nede på din liste, Jens 😉 Men nuvel… hver sin smag.
LC har måske ikke helt samme status hos undertegnede, men det er en af de allerbedste klassiske rockplader. Og da jeg så den nedre del af din liste, tænkte jeg, at flere af sangene burde ligge højere. Jeg ved bare ikke lige, hvilke jeg skal bytte om med.