Never let me down again

Er man den eneste her der gik skuffet fra Depeche Mode i Parken, lørdag aften? Jeg oplevede mest af alt gennemgående apati i den 70% går-den-så-går-den-indsats, vi stod vidne til. Ikke at der – udover den pisseringe lyd som Parken næsten altid er garant for – var noget direkte at udsætte på sangene, der for de flestes vedkommende lød helt og aldeles som de plejer. Men den entusiasme og gejst, de før i så rigt mål er blevet serveret med, var her sjældent med på scenen.

Det var til gengæld en koldsvedende Fletch, der på stormskærmenes nærbilleder havde alt for nemt ved at skjule sin eventuelle entusiasme over at være i København. Hvilket heldigvis faldt bedre ud for både Martin og Dave, hvis professionalisme ikke tillod en så foruroligende ærlighed. Nye sange blev pligtskyldigt overstået, så de store hits – dem fra 1987-93 – kunne komme på banen og løfte det overbærende publikum, der denne aften var mere tro mod nostalgi-bandet på scenen end omvendt.

Hvilket er unfair, da man skulle mene, DM’s bruttoindtjening sådan en aften på vel 20 millioner forpligter langt mere end hver enkelt publikums billetudgift på 500. Men så igen er det sikkert umuligt, at få det der lørdag aften lignede et fornuftsægteskab til at slå gnister stadion efter stadion efter stadion. Der var få gode oplivende momenter undervejs, specielt med Martin Gore’s gribende og intense korsang. Og jo, vores Dave havde vel også sine øjeblikke, selvklart. Men de var for få og blege til at rokke ved det indtryk, at lørdag aften først og fremmest tilhørte Depeche Mode’s regnskabsmand. Og hedder han iøvrigt ikke Fletch…?

Min mate Simpson og jeg forlod Parken lige før afslutningsnummeret “Goodnight Lovers”, timerne bagefter i Nørrebro’s nightlife så langt mere underholdende og flyvske end de to med Depeche Mode i deres eget mekaniske museum. Eller er det i virkeligheden et fængsel?

29 tanker om “Never let me down again”

  1. Det skulle være disse plader, der blev spillet i mellem The Bravery og DM.

    00:00 – 05:00 Lawrence – Wintergreen [Dial Records LP 04/CD 04]
    05:00 – 08:33 Metope – Rebird [Areal Records 033/CD 05]
    08:33 – 10:55 Heartthrob – Hot Sugar Candy Apple Taffy [Minus 25 CD]
    10:55 – 16:20 Alex Smoke – Lost In Sound [SOMACD040]
    16:20 – 22:27 ?????
    22:27 – 27:33 Metope – 33 [Areal Records 033/CD 05]
    27:33 – 33:40 Motor – Yak [12 NoMu 148]
    33:40 – 37:40 James T. Cotton – The Dancing Box [Spectral/18]
    37:40 – 41:30 Electronic Systems – Cosmos Trip

    Sættet skulle være mixet af Martin Gore.

  2. Tja, lyden var elendig, ingen tvivl om det. Det eneste anklagepunkt var de fire stille numre, der gik koncerten i stå og kom først i gear igen med I feel You / Personal Jesus, men indtrykket er godt og væsentligt bedre end koncerten i 2001 som stort set kun indeholdte alle narkomannumre fra Exiter + Ultra (gaaaab – get a life…). Sidste gang var den største oplevelse Fad Gadget, ærgeligt at han skulle gå til det evige østen så kort tid efter….

    Nogen der ved hvad det var for noget musik de spillede mellem The Bravery og DM, det lød ret fedt?.

  3. Spot on Jens K, den eventfeber er værre end fugleinfluenza. REM i Horsens i sommer er et godt eksempel. Jeg vil påstå, at langt over halvdelen af de betalende der ikke kunne nævne så meget som 3 sange af Stipe/Mills/Buck/Berry. Nix, de kom udelukkende for eventens skyld, fordi nu skete der noget stort. Hvilket band der så ellers spillede ragede dem en høstblomst, så længe det bare var verdenskendt og dryssede stjernestøv. De samme folk ville sikkert også betale for at komme ind, skulle Prinsesse Alexandra en dag halshugges der på stadion i Horsens…

    Inde i Parken var der også mange festgallaklædte typer, der ikke så ud til at ane hvem DM er. Da vi (endnu) lever i et frit land har de selvfølgelig lov til det, men det punkterer oplevelse og fokus for musikelskerne, at så mange andre kun er der for at nasse på stemning og kigge efter eventens fluer, de kendte, som jo iøvrigt selv er en skandale, der møder op til anything, bare der er en VIP-bar, en Thomas Eje, en Oliver Bjerrehuus, et traumatiseret Aqua-medlem, en tidligere pornomodel og et par Se&Hør-fotografer! Fuckin’ hell, for et lille forfængeligt eventyrland vi har gang i!

  4. Meget er allerede sagt om koncerten – som jeg vil give et lille 10-tal for den solide, men noget rutineprægede præstation – så jeg vil i stedet bidrage til festlighederne ved at spørge, om der er andre end mig, som er ved at kaste op over den omsiggribende eventhype, der i dagens DK skal omgive en sådan koncert? Man skal passe på med at sige, at “vi” er nogle oldschool fans, hvor DM er soundtracket til vore teenageår, der har mere ret til at høre DM end andre eventhungrende celebs, VIPs og almindelige dødelige danere…MEN, jeg nåede fx på vej ud af døren i lørdags at se Reimar Bo i TVA introducere et indslag om “Et af årets største koncertbegivenheder på dansk grund “(e.lign.) med direkte transmisison fra Parken, hvor Don Ø stod og tog imod en række VIPs på vej ind til “den store begivenhed” – Thomas Eje, Susanne Bjerrehus, mv – you got the generel idea?? Lidt sniksnak, lidt foto opp’s for sladderbladene, lidt mad og canapeer og så lidt musik fra distancen med dem der fra det der depeche mode, du ved dem med Just can’t get enough fra tv-reklamen…
    Well, jeg lyder hurtigt som en sur gammel fucker, men det irriterer mig, at ånden fra mit teenageværelse skal omklamres af dette event- og ugebladshysteri. Idag er en stor event bare, nå ja, endnu stor event i rækken, uafhængigt af indholdet. Prinsedåb, landskamp, speedway, DM-koncert – it doesn’t matter…

  5. Nu vil jeg også tilslutte mig… Jeg så DM for første gang i lørdags og …ja, det var vel en af de største koncertoplevelser for mig nogensinde. Lyden var i starten ikke helt i top, men det var ligegyldigt. Det var en helhedsoplevelse for mig, alle sanser var i brug og jeg nød hvert et øjeblik. Særlig åbnede det sig op i “I Feel You” – her ville begejstringen ingen ende tage. Jeg var solgt og har levet højt på den oplevelse lige siden.
    Har man oplevet DM før, kan jeg vel godt forestille mig, at koncerten ikke har været i blandt de bedste. Men bare det ENDELIG, at se Dave speedsvinge med armene i “Never Let Me Down” var nok…. Jeg har skamhørt/set 101 og “One Night In Paris” lige siden – udelukkende for bare at få lidt af samme følelse i kroppen som jeg havde i lørdags. Godt at det snart er Juni og at jeg hvis alt går vel har en billet til CoachellaFestivallen i L.A. i April!!

  6. Som Thomas Helmig……well, der er ikke et eneste billede på det link af Dave Gahan i melodi grand prix-stylet, Postman Per-blåt lædertøj?!?

  7. Billy: rønnebærene? Ja, rønnebærrene må da absolut være sure – jeg har virkelig ligget vandret i luften for at købe en dyr billet hos en haj for at se endnu en langgaber med et band som skuffede mig så voldsomt sidst, på samme spillested hvor jeg endte med at stå og se det hele på skærmene mens folk omkring mig knævrede nonstop eller vadede omkring. Du kan tro rønnebærrene er sure 🙂

    Jeg er bare glad for at have set Depeche Mode dengang de var bedst. Godt nok i Valby, som også er et elendigt spillested, men det kunne man stadig forsvare at kalde en koncert.

  8. Enig Jens, New Order peakede den sommeraften – siden er det kun gået ned ad bakke. Jeg husker at alle DM fans gennem hele koncerten råbte på Blue Monday, som sikkert var det eneste NO nummer de kendte. Da NO forlod scenen efter sidste ekstranummer uden at have spillet Blue Monday, og folk stadig råbte, blev det for meget for Hookie. Han blev alene tilbage og lod sin bas summe af, stillede den i stativ, hvorefter han gav publikum fingeren og stille og roligt forlod scenen.

    Er der i øvrig nogen der har bemærket at David G er begndt at gå i det samme tøj som Thomas Helmig?

    http://www.jlindeberg.com/

    Der findes sandelig dygtige Photoshop folk i reklamebranchen 🙂

  9. Er helt Uenig i jeres kritik af DM i Parken. Jeg gik derfra med en rigtig god oplevelse i kroppen, og dem jeg fulgtes med havde samme opfattelse. Jeg har set dem 5 gange og denne koncert var blandt de bedste. En af mine følgesvende så dem for første gang, og var også fyr og flamme, da lyset blev tændt efter ekstra-numrene. Vi var enige om at lyden var god og at sangene var vel-valgte. Savnede kun at Dave brugte cat-walken noget mere. Der gik jo et sus gennem masserne, når han trådte ud på den lille sti. Der er noget om snakken – Depeche skal opleves i Parken..!

  10. Jeg havde nu en fin koncert i lørdags. Sætlister kan altid diskuteres og især med et band som Depeche Mode, der har et så stort bagkatalog at vælge fra. Jeg synes egentlig, at sætlisten var fin og havde ikke noget i mod, at der blev spillet hits i sidste del af koncerten. Og ja jeg kunne også sagtens undvære “Just can´t get enough”.
    Med hensyn til lyden, så ved man det jo på forhånd, når man går ind i Parken, så det kan vil næppe komme som en overraskelse.

    P.S. Jeg tror faktisk, vi er en del, der har oplevet en koncert, hvor “Just can´t get enough” ikke blev spillet. F.eks. Parken 2001.

  11. Tror ikke den figurerede mellem Black Celebration- og 86>98-tourene.

    Jeg var også i Valby, men gik før DM, som jeg da kun forbandt med netop sange som JCGE – stor fejl af mig.

    New Order rocked da house den grå eftermiddag!

  12. Det tror jeg ikke kan gøre det, Jens. Da jeg så DM på Black Celebration Tour i Valby Idrætspark i 1986 (efter FANTASTISK opvarmning fra Talk Talk og New Order!) blev finalen også skæmmet af Just Can’t Get Enough. Jeg mistænker den s’gu for at have ligget der i alle deres koncerter gennem tiderne. Er der nogen her der har oplevet en DM koncert uden?

  13. Hej Jens.

    Jeg er helt på det rene med, at du er STOR fan. Du har sikkert haft store forventninger – sådan er det jo. Men i betragtning af, af koncerten nu var i Parken, så synes jeg ikke det samlede “udbytte” var skuffende. Sætliste kan altid diskuteres, men jeg stod ikke med en fornemmelse af, at bandet ikke var engageret.

    Alt i alt slap DM med æren i behold og lidt til. Men Just Can Get Enough bør nok droppes for bestandig, når DM fremover skal vælge numre til deres sætliste.

  14. Hey Billy Budd, godt ord igen:-) Ved slet ikke med Ramones, men Clash er altid værd at sammenligne med, fordi de opererede med en vis idealisme!

    Mht. nostalgi, så udspringer den ikke herfra, men fra DM’s egen fejring af de gyldne år 1987-93, vi åbenbart begge overværede i Parken forleden. Det var indiskutabelt deres topperiode, så fint nok, jeg fik bare intet ud af det, derfor prøver jeg her at være nådig ved Depeche Mode og lægge en stor del af skylden på de for afdankede omgivelser.

    For Billy, jeg er faktisk slet ikke så svær at gøre tilfreds:-) Hvis forhold, materiale og indstilling er iorden klager jeg ikke, tværtimod – det tror jeg også godt du ved. Men i lørdags var først- og sidstnævnte bare ikke i top. For en indgangspris på godt 500 kr. bør man altså kunne forvente bedre. Specielt når man er så vild med bandet på scenen, som jeg selv i dette tilfælde har været lige siden Music for the Masses!

  15. Det under mig, hvorfor Jens altid skal bringe Clash eller Ramones ind i “ethvert” indlæg. Det er selvfølgelig fedt, at Clash valgte at spille 14 dage i steg, men jeg synes ikke, det er en fair sammenligning. Nu skriver vi 2006 og DM har vist en markant større fanbase end Clash havde i 1900-hvidkål.

    Kom nu videre. Det er selvfølgelig fedt med nostalgi og sammenligninger, men det kan altså godt blive for meget og sløre det faktiske billede af aktuelle events…

    Det er alså en mammut-tour DM er på, så det er ikke antallet af koncerter, der er kritisabelt! Hvis nu DM havde valgt at spille markant mindre steder, var der flere fans, der ville være gået forgæves, end fans der ville have fået billet! Det er ikke let at gøre alle tilfredse. Og slet ikke Jens 😉

    Jeg har noteret mig, at “Ringleaderen” spiller forholdsvis små steder på sin britiske tour, men han er jo også ufejlbarlig 🙂 Tjek i øvrigt det nye interview i Mojo.

    Afslutningsvis vil jeg bringe lidt balance i al den negativitet omkring DM-koncerten. Jeg stod midt i på “gulvet” og lyden var bestemt tilfredsstillende – måske lidt lav. Sætlisten var fair, uden at være formidabel. Jeg følte mig IKKE snydt. Prisen var i øvrigt ca. 400.

    Og Smølle. Er rønnebærrene sure?

  16. Man kan kun kan blive ærgelig over de glimrende bands, der ved konsekvent at vælge de store stadions upersonlighed, inddirekte pisser på deres egne trofaste tilhængere. Ikke blot er billetprisen dér dobbelt så dyr, men kvaliteten af oplevelsen er også så meget mere tivoliagtig (=ringere) end i en hal eller sal.

    Stadion-bands forsvarer sig med deres publikums størrelse, som et forsvar for at vælge de enorme og ofte helt koncert-uegnede steder, men den holder jo ikke. F. eks. valgte U2 for få år siden at tage 2 aftener i Forum istedet. Forum er også et håbløst spillested, men alligevel fik publikum her mulighed for at være i relativ tæt kontakt med deres favoritter på scenen, den forfærdelige lyd til trods.

    Depeche Mode har vel udelukkende spillet stadion-tours efter de blev gendannet, og det er et valg, der ignorerer at stille spørgsmål ved kvaliteten af den oplevelse man ønsker at levere. Selvfølgelig kan de forreste 10-15.000 kæmpe/mase sig til en form for nærhed, men som nu i lørdags er der nødvendigvis 30-35000 bag dem, som i sagens natur ikke kan nyde det fokus og udsyn, der burde være en menneskeret til enhver koncert.

    The Clash spillede i 1981 i New York for godt 40000 betalende. Det foregik ikke over 2 timer på et rungende ølkrus af et stadion, men istedet over 14 dage i træk på et spillested – Bonds hed det – der i størrelse lå ikke ret langt over Store Vega. Fordi The Clash tænkte anderledes, tog sig tiden til det og satte deres publikums behov højest, er det koncerter der blandt The Clash-tilhængere altid vil blive husket. Det vil Depeche Mode’s aften i Parken ikke – den er i bedste fald for bandets integritet glemt allerede på fredag.

  17. Jeg besluttede mig tilfældigvis – ikke at beslutningen var noget tilfælde – for aldrig nogensinde at tage til en stadionkoncert igen efter Depeche Modes jammerligt kedelige Exciter-koncert i Parken i 2001.

    Efter indlæggene her kan jeg stadig ikke sige at jeg fortryder det…

    Hvor meget var det, billetterne kostede? 500?

  18. Det visuelle var nok simpelt, men dog effektfuldt – så der er jeg uenig med dig Berit. Depeche Mode behøver heldigvis ikke et cirkus som eksempelvis U2. 😉

    At sammenligne denne koncert med Deviotional holder ikke, da Gahan under den turne indeholdte nok stoffer til at slå de fleste vindskæve. Den slags vil altid give mere liv på scenen….. 😉

  19. Sikke en masse negativitet!

    Jeg mener at lørdagens DM koncert fuldt ud levede op til mine forventninger. Det er selvfølgelig et problem, og det vil det altid være, hvis man skruer sine forventninger alt for højt op.

    Nuvel, jeg lagde da også mærke til at Gahan ikke løb rundt i bar overkrop på noget tidspunkt, men er det så stort et tab!? Jeg ønsker i hvert fald ikke at se Gahan løbe rundt i bar overkrop til al evighed, som en ærgerlig parodi på Iggy Pop. Så hellere “nøjes” med en påklædt Gahan.

    Lyden i Parken kan jeg ikke klage over, faktisk synes jeg at det lød skide godt – gudskelov er der ikke gået hifi i mine ører!

    Egentligt synes jeg også at I er lidt hårde overfor den kære Fletch og til dels Martin. At Fletch ikke hopper og danser er der jo ikke noget nyt i, så den kritik ødelægger bestemt ikke mit indtryk af koncerten. Martins sange, altså de som fremføres af ham, er en stor del af bandets udtryk, så selvfølgelig skal der også være plads til dem i en koncert. Hvis de var udeladt, ville jeg i hvert fald føle mig snydt.

    Jeg kan kun sige at jeg havde en fed lørdag aften i DM’s selskab og jeg er allerede begyndt at tælle hvor mange madpakker der er til den 7. juni, hvor de gæster et forhåbentligt solbeskinnet Århus.

    DM længe leve.

  20. Opfattelse af musik ER subjektivt.
    Jeg havde en drømmeaften i Parken. Vel manglede de sidste procent, men ellers er jeg taknemlig! Men nu var det indrømmet også første gang jeg havde snøvlet mig afsted til en DM-koncert… Eneste udfald for mig var Just Can’t Get Enough – den bør de gemme langt langt væk. Og ja en “Marty Gore” der så ud til at kunne lide det!
    De sidste fire numre inden ekstranumrene var ren storhed Behind The Wheel, World In My Eyes, Personal Jesus og ikke mindst Enjoy the Silence –
    gennemført suverænt.
    Så jeg svæver i den grad stadigvæk og glæder mig til koncerten på Stade de GF!!

  21. Nej, du er ikke den eneste, der gik fra Parken i skuffet tilstand. Stort set alt var kritisabelt til den koncert: De nye sange fungerede ikke, og sættet havde seriøse mangler – hvor var f.eks. Black Celebration, Stripped (det nummer ER jo Depeche Mode) og It’s No Good? Intensisteten var nærmest kun til stede under Home, I Want it All og den utroligt fine fortolkning af Shake the Disease (er det muligt at få fingre i en liveoptagelse af den?), hvor det langsomme klaverspil passede perfekt til teksten. Og hvad skete der lige for Dave Gahan? Han kan sgu da ikke synge I Feel You fra distancen iført jakkesæt!! Depeche Mode er er i mit univers defineret ved intensitet, begær, sexualitet og sensitivitet, og Gahan har i høj grad lagt krop til musikken med sine passionerede sceneoptrædender. Men i lørdags virkede han generelt uengageret og gad knap nok bruge rampen foran scenen – der var godt nok lang vej til Gahan fra Devotional og Exciter touren. Men det var der jo også visuelt, hvor scenografien var lige så falmet som Gahan.
    Så kan man jo bare undre sig over anmelderkorpset i de danske aviser, som alle melder begejstrede ud idag, men de var åbenbart tilfredse med en luftig havefest i Parken.

  22. Ja, en ikke helt forløsende aften med DM. Jeg er helt enig.

    Jeg synes egentlig ikke lyden var forfærdelig ringe (ikke nede på Valby Halle-niveau i hvert fald), men den var alt for lav. Det blev lidt bedre undervejs i koncerten, synes jeg, men aldrig godt nok.

    På den anden side gav det ikke den bedste mulighed for at blive revet med, når vores lille gruppe ikke var i stand til at møve sig meget længere frem end til i nærheden af midtercirklen på plænen. Men det var jo vores egen skyld trods alt – vi må jo lære at komme noget tidligere.

    Heldigvis er der gode koncertDVD’er med DM. Senest ‘One Night in Paris’ fra Exciter-turen. Her får man Dave med bar overkrop og kendte moves, så det er en fryd. Også selvom der er en del ikke party-agtige sange fra Exciter-albummet (dog er der imponerende fællessang på Freelove). Men så har man jo altid skip-knappen.

  23. Var som de fleste herinde også til stede i Don Ø`s bunker i lørdags. Og selvom Aalborg delegationen var godt fyldt op med diverse alkoholsrige drikke, så var eftertrykket og tømmermændende dagen derpå fyldt op med et, hmmm. Koncerten var som sådan, okay..Hverken mere eller mindre. Dave Gahan var ikke helt sig selv og det var som om han holdte tilbage rent energimæssigt, hvilket der rent forventningsmæssigt fra undertegnets side ikke var lagt op til. Gore fremstod som den af de hellige tre konger, der rent faktisk den aften nød at være på besøg i FCK land og det kunne ses. Men positivt var det, at de nye tunes ikke gjorde sætlisten nogen skam. Især John The Revelator var et af højdepunkterne for undertegnet. Men jeg fik sunget, danset og hviftet med hænderne og det vil jeg til hver en tid gentage gladeligt igen i selskab med Depeche Mode. Så vi ses i AGF land til juni.

  24. Meget rammende beskrevet, Jens. Kæresten og jeg var også enige om at Jens U på Train ville have været en skønnere måde at tilbringe lørdag aften på. Well, måske er man bare blevet for gammel til stadionkoncerter. Gad vide hvor e-mails Fletch når at få besvaret sådan en aften?

  25. Åh ja Jens… Jeg var skuffet i starten af koncerten. Lyden var jo nemlig, som altid, pisse ringe:-( Men det ved man. Jeg synes efterhånden lyden blev bedre og koncerten fungerede først for mig da Gore havde fyret sine såkladte sange af (ja, Dave er min helt). De nye sange fungerede ikke. Dave var ikke helt så energisk som han plejer (og han glemte sku at vise sine tatoveringer:-) og så er det bare død irriterende at man altid skal høre de samme sange. Det er ærgeligt. Specielt er jeg træt af Just can’t get enough. Jeg synes, de skulle spare pengene til Clarke.

    Højdepunktet var Dave. Han får mit hjerte til at smelte gang på gang og…
    DM har været mit yndlings band siden jeg var 12 år og det er svært at være utilfreds. De betyder noget helt specielt for mig… Så jeg gik da glad derfra, men må indrømme, jeg havde større forventninger.

    Min kæreste og jeg har lavet hver vores set-liste ønske til Århus koncerten. Kunne være sjovt at se hvad alle I andre ønsker:-)

Skriv et svar