Vi har alle vores tilløb og begyndelser. På denne dato for 38 år siden sad jeg først på aftenen med åben mund og øjne i et hus oppe i Penrith i Nordengland, mens nedenstående performance af ‘Pretty Vacant’ markerede Sex Pistols’ på dagen stort presseomtalte debut på BBC’s Top of the Pops. Var det godt så? Det var…mageløst. Under samme ferie lykkedes det at finde pladebutikker – en af dem lå lige bag Princess Street i skotske Edinburgh – der lå inde med de to første albums med The Ramones. Året var 1977, revolutionen igang…