Det kan være nådesløst at vende tilbage til sine tidlige teenage-års musikalske helte. Hørte for første gang i mange år debutalbummet Inflammable Material (1978) med Stiff Little Fingers, der kom fra Belfast og begik en krads melodisk punkrock der – i modsætning til andre samtidige nordirske punkbands som The Undertones, Rudi og Protex – i frustration og sang-fokus tog klart udgangspunkt i de da igangværende The Troubles. Højtråbende Inflammable Material blev hurtigt det første independent-album der gik på den britiske top 20-liste og etablerede SLF som et stort navn, der tog konsekvensen og rykkede til London. Debutalbummet skulle dog blive det bedste fra dem, båret igennem af sin indignation på overdrive og en lille håndfuld slet og ret gode numre, men i dag er pigtrådsharske Inflammable Material som sådan en svær størrelse at komme helskindet igennem. Bedst er albummets erklærede punk-klassiker, den skarptskårne single ‘Alternative Ulster’, men ved genhør står et andet nummer ligeså markant, nemlig bandets Nordirlands-omskrevne version af Bob Marley and the Wailers’ ‘Johnny Was’, der over sine usandsynlige otte minutter fungerer præcis ligeså overraskende relevant og stærkt som de erklærede SLF-forbilleder The Clash’s adopterede reggaecover af Junior Murvin’s “Police and Thieves” på Clash-debuten året før…