Nordjyske stjerner.

Pastoren har oprettet en kategori der hedder “rocknroll”. Her er meningen at han og jeg kan stille ind på ny såvel som ældre musik. Og at I selvfølgelig kan give jeres b7 med, samt berige os alle med lovprisninger af de udgivelser og koncerter, som er noget helt specielt for jer.

Men lad mig kickstarte med at anbefale en ganske anden dansk plade end Vejen hjem fra rocknroll, nemlig nordjyske Figurines’ sophomore-album Skeletons. Henrik Hall og jeg så dem da de supportede Nephew sidste år, hvor intet den aften varslede om at det unge band ville kunne komme op med så sjældent fin en udgivelse som tilfældet er.

For Skeletons er en drøm af en indie-plade. Fra hurtige kantede numre, som både kan deres Pixies- og Bulit To Spill-americana – men heldigvis også så meget mere – til smukke åbne sange med klaver, harmoni og særegen skønhed. Fedt at høre et dansk band lykkes så overbevisende med at tage afsted mod himlen. Tjek dem endelig ud!

Go Figurines, go!!!

13 tanker om “Nordjyske stjerner.”

  1. Husk også at se Mikael Simpson, Interpol, Sonic Youth og Röyksopp. De allerede nævnte Bloc Party og Bright Eyes står også på min liste…

  2. Pastoren vil anbefale: The Dears, Bikstok Røgsystem, Bright Eyes (den bævende dreng), Chic, Carl Cox, Four Tet, The Go! Team, Håkan Hellström, Kent, Brian Wilson og Audioslave. Le Tigre er nok også interessante.

    Jens vil formodentlig anbefale Mew.

  3. Figurines er et super band. så har vi fået det på plads. Jeg er en af dem der spiller guitar i min fritid og vil (da jeg som sagt elsker Figurines) gerne spille nogle af Figurines numre. Jeg kan ikke engang finde sangteksterne på nettet.
    Er der nogen som ved hvor jeg kan få fat på eller har akorder og/eller tabs til numrene?
    Jeg kan sådan set lide alle numre så vil bare kunne spille så mange som muligt.

  4. Kom gerne med flere anbefalinger af bands der spiller til Roskilde. Må erkende at jeg stadig er lidt af en musikignorant. Men jeg har heller ikke været på Roskilde siden jeg var 3 måneder gammel…

  5. Jeg fangede også godt Echo & the Bunnymen inden Moi Caprice koncerten, men har dog aldrig dyrket dem så intenst. Hvis vi bliver på Spot, så synes jeg, at Spleen United lød lovende. De er ikke specielt nyskabende, men de har nogle gode pophooks og iørefaldende melodilinjer. Samtidig er det lyden af Depeche Modes tre midt/slutfirser albums Black Celebration, Music for the masses og Violator og det er jo ikke det værste sted at starte. DM i parken til februar lyder storartet. Deres sidste koncert der, var den måske bedste koncert jeg nogensinde har set.

  6. Vil også gerne anbefale den nye Ordinary Boys singel – Boys will be Boys…Et skønt mix a The Jam og The Stranglers…Glæder mig for vildt til at DM igen indtager Parken med vellyst

  7. Anthonys stemme og fraseringer får mig til at tænke på den skotske “soul” sanger Jackie Leven, specielt pladen “Defending ancient springs”, hvor David Thomas(pere ubu) synger med på et par numre. Jackie Leven…der ligger en vild og vanvittig historie, der er værd at chekke ud….og godt at DM bringer noget spilleglæde tilbage til parken…!

  8. Jamen så bliver det jo en stor dag-d.5.september. Billetter til DM koncert og ny Bunnymen plade!!! Og jep-Anthony er sku genial. Øv, man gik glip af koncerten forleden…

  9. Bunny-drengenes nye album “Sibiria” er blevet udsat til 5 sept. Produceren Hugh Jones, har krævet mere tid til at færdiggøre, hvad han kalder ” his best work” og et “masterpiece”…lyder jo godt…Ellers må man sige at Jens har begået det bedste danske rock album siden OkayOkay boys…tillykke
    Ellers er jeg lige blevet inroduceret til Anthony and the Johnsons af en ven…det er simpelthen genialt…enjoy

  10. Okay, så vil jeg da med glæde anbefalde The Faint og Blocparty (…Og begge bands spiller på Roskilde). Super fede!!! Af ældre musik kunne det være rart, hvis flere hørte Echo and the bunnymen. Møder aldrig nogen, der er så begejstret for dem, som jeg er… Forstår det ej ( Dog spillede de i højtalerne inden Moi Caprice koncerten på Spot… Alt for lækkert). Figurines har jeg det ikke for godt med. Købte pladen (den nye). Men det fangede aldrig, så den står ikke længere i pladesamlingen… Men det gør Unmack – og med stor glæde…

  11. Hmmm..Selvom Figurines kommer fra Vestbjerg, undertegnet er selv opvokset i Vodskov og vi har haft vores drapelig lokalopgør imod Vestbjerg, så er de jo ganske fede…Jeg selv er rimelig op at køre over, foruden Jens U, The Tears..At genhøre Bernard og Brett sammen, har jeg ventet på siden 94, pladen skuffer imo på ingen måde, tværtimod..Klasser over Coldplay…

  12. Jamen først og fremmest tillykke med en fremragende plade – dejligt befriet for mundharmonika (ikke at jeg har noget imod Hr. Hall) og trods det, masser af sjæl!

    Hvis jeg skal anbefale noget – må det blive på baggrund af blot EN single og masser af forventning. Nemlig det kommende BOB MOULD album BODY OF SONG. Pladen er ude d. 26. juli – og førstesinglen Shine Your Love Your Light lover rigtig, rigtig godt…

  13. Figurines er ganske rigtigt et fedt band, men de kommer jo også fra min egen nordjyske hjemstavn – Vestbjerg! Go VIF!

Skriv et svar