Og 1985 kom tilbage

Endnu et bemærkelsesværdigt liveklip fra weekenden: I København gav eneren Martin Hall lørdag aften comeback-koncert på Bremen efter adskillige års live-fravær. Blandt sangene på en yderst varieret setliste, der strakte sig helt fra Ballet Mecanique over Neil Sedaka’s ‘Solitaire’ til den nye delikat-diskrete Hall-single ‘Services Rendered’, var også ‘Care’, den übersmukke sang fra SS Say’s 1985-EP Fusion. Præcis som på EP’en blev vokalen også denne aften fremført af Inge Shannon. Originalindspilningen står stadig så suverænt ophøjet i sin kølige sequencer-bårne perfektion, vi bliver nødt til også at tage den med her…

2 tanker om “Og 1985 kom tilbage”

  1. Apropos numre fra dengang, der kommer tilbage…
    Weekendens efterretninger om at USA er i færd med at annullere den historiske nedrustningsaftale med Rusland, som Reagan og Gorbatjov indgik i 1987, fik mig, lidt desperat, til at søge efter videoen til Frankie Goes To Hollywoods ”Two Tribes” (1984) og jeg synes også at huske, at der var en spitting image-video med de fjendtlige verdensledere i en boksering, men jeg fandt i stedet Genesis’ ”Land Of Confusion” (1986). Husker jeg mon forkert?

    Jeg tænkte bare – hvad skal vi gøre? Har I fuldkommen glemt fortiden?! Det er alt for dyb alvor, det her.

  2. Jeg har ikke noget dårligt at sige, det var virkelig fedt!

    Klippet yder det ikke rigtig retfærdighed, synes jeg, der var sublim lyd på Bremen.
    Jeg sad højt oppe ad skråningen, i midten, det var perfekt. (Mine ører virker stadig upåklageligt, og hele første nummer skulle jeg lige sunde mig over, hvor godt det lød). Koncerten var meget alsidig.
    ”Poem” fulgte (Ballet Mécanique, 1981) der i aftenens udgave var aldeles besnærende, men lytter du rigtigt efter, er det ordene ”die in your blood beds”, der repeteres, som en anden schlager. Det må man gerne smile ad i 2018, og de så også ud til at være i godt humør nede på scenen. Der var rigtig god stemning og stort nærvær og support fra publikum. Jeg tror, efter en halv time eller sådan, havde jeg ondt i kinderne af at smile og grine så meget. Det var i det hele taget underspillet morsomt langt hen ad vejen, hvor ”Need Is The Monkey” (nyt nummer) tog kegler. Passager var decideret heavy, med hyppig brug af stortrommen (tror jeg, det var), den fik én på hatten. Og så, efter vi havde fået nogle eftertrykkelige, men behagelige, bank, fik vi lov at drive afsted på ”Images In Water”’s store nattebølger og få pulsen lidt ned, under dæmpet drama. Jeg elsker det nummer. Og senere den dejlige evergreen, ”Cradle Moon”, man får lyst til at tænde lighteren til.
    Det kan være, jeg husker forkert, men jeg tror ikke, jeg har hørt Hall synge så godt live før.
    (Han var syg med influenza, fortalte han, men det kunne man ikke høre, og drak rent gin på medicin).

    Jeg kan se, at der ligger et nummer mere derude, som måske giver en lidt bedre fornemmelse af, hvor meget det faktisk swingede.
    https://www.youtube.com/watch?v=bSooUFHsBz8

Skriv et svar