Blå mandag med Suede

Tog en beslutning på havnen i solbeskinnede Aarhus forrige fredag. Flere omkring havde talt forbløffende favorabelt om Suede’s nye The Blue Hour, et album vi her umiddelbart ikke var kommet godt ind i. Så tænkte Suede – om ikke andet så for gammel kærligheds skyld – skulle have endnu en chance. Den dag i området nede ved Dokk1 og siden har jeg flere gange rejst igennem The Blue Hour, det til et punkt hvor albummet er begyndt at give tiltrækkende mening. Måske fejlen her var automatisk at opleve dette Suede-album som 10-12 enkeltstående knald-eller-fald-numre, hvor konceptuelle The Blue Hour vel netop skal høres som én lang sløjfe, en blå stemningsrejse i fortælling og musik. Og hey, pludselig kan vi også lide singlen med atom-videoen fra Pripyat i Ukraine. Efterårsmusik med stort E…

Skriv et svar