Oppositionen vinder valget!

Vælgerne fik omsider nok af højreregeringen, dens appel til fremmedhadet og fedtspillede miljøpolitik. Den skaldede sanger, der i sin musikkarriere udtrykte mange markante meninger, er for alvor kommet ind i varmen og kan nok endda se frem til en ministerpost.

Den dårlige nyhed er at hans gamle band dermed ikke bliver gendannet.

Og det skete alt sammen i går. I Australien.

garrett.jpg

http://www.petergarrett.com.au/

Jeg har desværre en fornemmelse af at hr. Garrett har solgt en del ud undervejs. Men de gamle albums med Midnight Oil har vi da endnu. Og de lavede meget andet end “Beds Are Burning”, er det værd at bemærke.

En tanke om “Oppositionen vinder valget!”

  1. Ja, de havde et fedt nummer der hed “The Dead Heart” eller noget i den stil, også fra hitpladen “Dielsel And Dust” fra 1986, hvor det starter side 2. Det nummer faldt jeg for efter at have set en koncert på Skanderborg Festival i 1994 med Misnight Oil.

    Nu varer det ikke længe, så bliver Bono indstillet til Nobelprisen sammen med Bob Geldorf, hvorefter de bliver uvenner over hvem af dem der skal være FNs næste generalsekretær.

    Det ville på den anden side sætte en stopper for U2, samt fuldstændig og helt og aldeles udelukke en gendannelse af Boomtown Rats, og vil verden være fattigere af det?

    Både og. Danskerne er efter sigende ligeglade med Bob Geldorf (jvf, sidste pauvre billetsalg, da to koncerter i DK med Geldorf blev annonceret, og som i samme forbindelse måtte aflyses), mens de sværger til U2. En selektion jeg ikke helt forstår.

    Men men men… Desværre er DK ikke Australien, og Niels Hausgaard eller en anden pegefinger, får nok næppe en ministerpost i det høje ting.

Skriv et svar