Otto Brandenburg 1934-2007

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-OB.jpg

Én ulykke kommer sjældent alene; den tidligere sanger – og twist-konge! – Otto Brandenburg døde nu til aften. Vi mindes ham her kun så gerne med nedenstående sang, et af de bedste bud på tidlig dansk schlager-pop med stor international klasse.

TO LYS PÅ ET BORD

To lys på et bord
Tre forløsende ord
Fire glas fyldt med ungdommens mod
Fem slags smil til dessert
Seks små kys tre til hver
Blev betalt med vort hjerteblod
En ond parodi
På den tids poesi
Det er alt hvad der findes i dag
For de smil og de ord
Der blev sagt ved det bord
Har vi glemt midt i tidens jag
Hvordan er det sket?
Har vi slet ikke set
At de lys brændte hurtig ned?
At tiden der kom
Blev så håbløs og tom
Hvorfor skal det vare ved?
To lys på et bord
Tre forløsende ord
Fire glas fyldt med ungdommens mod
Fem slags smil til dessert
Seks små kys tre til hver
Blev betalt med vort hjerteblod

© Bjarne Hoier/Ida From

7 tanker om “Otto Brandenburg 1934-2007”

  1. Fantastisk historie, Lonely Lover. Det må have været stort at få skænket en vase af mesteren selv!

    Jeg ved fra en kollega som var med, at indbyggerne i Hou syd for Århus (den by der med færger forbinder Samsø og Tunø med resten af Europa) i går aftes spontant samledes til en Otto Brandenburg memorial aften på den lokale kro, da det triste budskab var løbet ind!

  2. I 2005 modtog brandenburg Skalnderborg Festivalens “Polka Legat”. I den forbindelse mødte jeg ham backstage ved Bøgescenerne. jeg kom til at stå ved siden af ham ude på et pissoir, og sagde så goddag, og at jeg oprigtigt nærede dyb respekt for hans musikalske virke (jeg var hamrende fuld), hvilket Otto replicerede med ordene: “Jamen tak skal De have unge mand, følg med til baren, jeg giver en vase”. herefter havde vi en lang snak om vind og vejr og musik, og endte med at sidde og synge sammen, mens vi drak øl med de andre ved bordet, inkl. nogle unge journalister der blev ved med at hælde sprit på baggårdspumaen. Ærgerligt han smuttede så tidligt, tror jeg vil sætte en cd på med ham. Æret være Otto Brandenburgs minde.

  3. Baggårdspumaen var vel den figur, der lagde navn til vendingen “at smutte ned efter efter en pakke cigaretter og komme hjem igen 14 dage efter”, og den dansker der levede rocknroll-myten ud i højeste potens.

    Jeg faldt engang i snak med en Taxa-chauffør, der i mange år havde været med til at arrangere Tunø-festivalen. Da jeg svagt kunne huske, at jeg havde hørt om en kontroversiel Otto B. koncert i 80’erne netop der, spurgte jeg ind til dette, og her følger hvad han kunne berette. Stort set alle øens midaldrende kvinder havde taget opstilling ved færgelejet, da færgen med deres store idol lagde til kaj. Allerede på vej fra borde stod det klart for alle fremmødte, at Otto på det tidspunkt var så stiv, at det var yderst tvivlsomt, om han ville være i stand til at fuldføre en koncert blot et par timer senere. Man valgte derfor at trække ham op i et nærliggende sommerhus (der er ingen biler på Tunø), hvor man forsøgte at hælde noget stærk kaffe på ham. Selve koncerten forløb på den måde, at hans to både pinligt ædru og pinligt berørte musikere 3 gange forsøgte med en ny melodi, hvorefter Otto stemte i med en hel forkert tekst, han i øvrigt ikke kunne huske halvdelen af. Efter to et halvt nummer blev Otto under publikums højlydte mishagsytringer trukket ned fra scenen. Hans musikere underholdt 5 – 10 minutter yderligere, hvorefter de på Ottos vegne kom med en dybtfølt undskyldning for hele forløbet.

    Æret være hans minde!

Skriv et svar