Stødte nu tilfældigt igen på denne helt tidlige single med Glasgow’s Postcard-helte fra Orange Juice. Havde skammeligt glemt hvor god ‘Blue Boy’ egentlig er, et nummer af kantet, skramlende pop-eufori der fint kunne stå som det manglende led mellem Echo and the Bunnymen og punk rock. Musik kan.
Faldt for længe siden for de første singler med Texas-bandet Cigarettes After Sex. Specielt den med den så bemærkelsesværdigt smukke coverversion af REO Speedwagon’s AOR-ballade ‘Keep On Loving You’ stod som ret speciel og sært lykkebringende. Så kom debutalbummet og med dets ti formel-identiske numre pludselig noget sært stivnet one-trick pony over bandet, de helt ens produktions-løsninger og deres langsomt blødende valium-trip, man tilsidst godt kunne føle som en spændetrøje. Et andet album fulgte to år efter med mere af det samme, siden, de seneste fire år, kun tre sporadiske singler. Men nu i december har Cigarettes After Sex udsendt en version af Radiohead’s Kid A-nummer ‘Motion Picture Soundtrack’. Hørte den nye single helt uforberedt, måske derfor jeg uden noget rationelt forsvar faldt lidt for den. Synes det her kan noget, klæder ialfald bandet at spille covers og gøre dem til sine egne…
En af de lidt oversete sange med Prince (synes jeg) er hans “I Could Never Take The Place Of Your Man” fra Sign O’ The Times, der udkom i 1987 – samme år som The Replacements udsendte Pleased To Meet Me. Både Prince og The Replacements kom som bekendt fra Minneapolis, og hvis man læser Bob Mehrs Trouble Boys og interviews med Paul Westerberg, vil man opdage at disse temmelig forskellige bysbørn faktisk kendte hinanden. The Replacements indspillede endda i Prince’s Paisley Park-studie.
Det særligt interessante er, at “I Could Never Take The Place Of Your Man” både på tekst- og melodisiden lyder umiskendeligt som noget, Paul Westerberg sagtens selv kunne have skrevet.
Var Prince så inspireret af Paul Westerberg? Næppe – for der er faktisk en indspilning med Prince selv fra helt tilbage i 1979.
I dag opdagede jeg så, at The Replacements kendte “I Could Never Take The Place Of Your Man” og faktisk lavede en vellykket cover-udgave af den. Hør bare ovenfor.
2. januar 1981 udsender David Bowie titelnummeret fra efterårets album som dets tredje single. Robert Fripp’s hylende guitar huskes nok næsten bedre end nummerets enkle, bevidst anti-melodiske omkvæd…
Vi sender det nye års post-stafet på denne blog helt sobert afsted med en stemme, mange af os aldrig vil glemme. The Associates kom fra skotske Dundee, men lavede en grænseløs popmusik, der indimellem næsten kunne lyde som fra en anden planet. Og i Billy Mackenzie havde de en sanger med et vitalt rastløst temperament som sin vokale styrepind…
Mange tak for året der er gået, også fra Webmaster Pastor og talsmand Joe Public. LS fik i 2023 indspillet og udsendt et album, vi virkelig er glade for, og vi fik spillet seks heftige LS Nights-aftener i træk foran mange af jer lige i midten af København! Når vinteren derude slutter vil vi komme rundt i hele landet for at dele BLUES EUROPA ud i nær og fjern, det bliver mægtigt. Men for nu vil vi bare gerne ønske jer det bedste nytår nogensinde. Må lykken tilsmile os alle i nye, ubrugte 2024 – altid fremad!
Først nu faldt jeg over denne fire år gamle optagelse med boygenius, og den viser trioen i et helt andet hjørne af deres udtryk, en stille stund, hvor lyden går hen og bliver americana (som nogen ynder at kalde det). Smukt er det under alle omstændigheder.
Jeg fik ikke hørt det nye album med boygenius nok i år, så derfor kom det ikke med i min liste over albums fra 2023. Men her er de – de fortjener så afgjort at blive nævnt her på siden inden året er omme.
Hele John Peel-udsendelsen fra 30. december 1980, dengang radioen var den vigtigste livslinje. Sessions med nye sange fra bl.a. Echo and the Bunnymen og The Cure, samt reggae, mærkværdigheder og alt det andet. John Peel var en fantastisk musikalsk mentor på radiobølgerne fra England. Enjoy!
Har ikke hørt årets to albums fra The National. Må sige at denne afslutningssang fra det seneste af dem er noget af en positiv overraskelse. For væk er den lækre klaverballade-labyrint, Colombus, Ohio-bandet længe har syntes fanget i, istedet her afløst af en anderledes rastløst pulserende musik, der kommer som hvis The National istedet havde valgt at forfølge tonen, lyden, tilgangen fra ‘Mistaken For Strangers’ langt tilbage på sporet. Interessant.
Yndlingssang med The Beach Boys? Her vil det nok være den næsten John Lennon-overgivende ‘Forever’, der optræder på Beach Boys-stærke Sunflower (1970). Balladen er co-skrevet og lead-sunget af BB-trommeslager Dennis Wilson, ham der – udover at ligne The Lemonheads’ Evan Dando – paradoksalt nok var den eneste surfer i surf-bandet. Dennis druknede ved Marina Del Rey 28. december 1983, i dag for 40 år siden. Så her på dødsdagen for Dennis den sang bandleader Brian Wilson uforbeholdent rosende omtalte som “a rock’n’roll prayer”…