Let It Be-albummet skulle oprindelig have heddet Get Back. Det blev så titlen på den nye dokumentarfilm om The Beatles af Peter Jackson. De af os, der har set den gamle Let It Be-film, har siddet tilbage med billedet af fire langhårede englændere, der mundhuggedes og ikke rigtig gad spille sammen mere. Men de korte, aldrig tidligere udsendte klip viser at der også på dette tidspunkt, i gruppens sidste år sammen var stunder med venskab, spilleglæde og sjov. Sådan er der to forskellige sider af dét af at komme fra samme by, have kendt hinanden gennem mange år og have rejst rundt i verden sammen. John, Paul, George og Ringo var en helt igennem fantastisk og banebrydende kvartet, og selv om der sket en masse andet i popmusikken i de 50 år der er gået, kan jeg stadig vende tilbage til deres værk og glædes ved at lytte til det.

På årets korteste dag synger det unge Echo & The Bunnymen lyset ind fra Island i vinteren 1982/83…

Glødelamperne på Dublin’s Montrose Hotel’s scene gløder ivrigt, da byens stolte sønner Fontaines D.C. løber gennem hele deres nye album, samt tre ekstranumre…

Det perfekte band til søndagen faktisk, The Velvet Underground, med deres sobre og sprødt følsomme tilgang, og så har de endda ovenikøbet en perle af en sang til og om den…

Tom Miller satte ild til en mark og flygtede ude fra verdensfjerne Delaware i USA til New York City sammen med sin skoleven Richard Myers. Velankommet der med aspirerende drømme om litteratur, jazz, pensler og rock tog de to tog navneforandring til henholdsvis Tom Verlaine og Richard Hell, dannede bandet The Neon Boys, gik ret hurtigt i opløsning og blev istedet til Television. Venskabet mellem de to døde i Television’s øvelokale, Tom fyrede Richard, og bandet udsendte derefter albummet Marquee Moon (1977), en af NYC-punkscenens absolutte hjørnesten, et must af skælvende rockmusik, ført an af Verlaine’s ekspressive Jazzmaster-spil, hvis lige ikke var hørt før. Debutens skelsættende musik gjorde i sin tid den egentlig helt igennem dejlige opfølger Adventure (1978) til en undervældende oplevelse, og Television var snart forbi. Året efter kunne mere af denne specielle musik dog høres i Tom Verlaine’s eget navn på hans første soloalbum, hvis ‘Kingdom Come’ David Bowie snart skulle versionere på sin Scary Monsters (1981). Her dog et andet profileret og stærkt nummer fra debuten. Og Tom Verlaine? Han fylder år i dag.

Dagens 41-års. Hvis der findes et bedre og mere tidsløst album, så er det vist aldrig blevet udsendt. London Calling, tillykke. Evig ungdom!