Der er mange måder at lægge sig i slipstrømmen af Iggy Pop’s ufejlbarlige ‘The Passenger’ på. Love Shop’s ‘Alle Veje Fører Bort Fra Rom’ var en af dem, men et mere rafineret som vellykket take er Lloyd Cole and the Commotions’ ‘Lost Weekend’, der lå på skotternes andet album, den iøvrigt ret undervældende Easy Pieces (1985)…
På vej med debutopfølgeren Give ‘Em Enough Rope (der udsendes i november 1978) afrunder The Clash i slutningen af juli-måned den engelske sommertour med fire London-aftener på Music Machine i Camden med både Suicide og The Specials som support. Her to og et halvt nummer fra den sidste af dem…
Hamilton Leithauser, stemmen der engang var det lysende fyrtårn for The Walkmen’s musik, har i dag smidt denne nye version af ‘Isabella’ fra forårets The Loves of Your Life-album. Ny version, ja, men stadig en stærk sang…
Jeg havde en god ven i USA, som jeg besøgte et par gange først i 1990’erne. Vi snakkede tit om musik, og hun lyttede til meget af det samme som jeg lyttede til dengang. Underligt nok kendte hun ikke The Replacements eller Big Star, men til gengæld var hun rigtig glad for albummet New Miserable Experience med The Gin Blossoms. Dét album blev solgt i omkring fem millioner eksemplarer – det er omkring fire og en halv million flere eksemplarer end der er solgt af The Replacements’ albumudgivelser. Verden er underlig og ikke helt retfærdig.
Det ironiske er, at netop Big Star og The Replacements var The Gin Blossoms’ store forbilleder. New Miserable Experience blev endda indspillet i Ardent Studios i Memphis, hvor begge disse forbilleder indspillede nogle af deres mest berømmede albums. Sangskriveren bag “Hey Jealousy”, guitaristen Doug Hopkins, led en Bob Stinson-agtig skæbne. Hans misbrugsproblemer gjorde, at han blev smidt ud at The Gin Blossoms. Men hans bittersøde sange beholdt bandet, og de blev deres største hits. Da New Miserable Experience udkom, havde Doug Hopkins slået sig selv ihjel. Verden er underlig og ikke helt retfærdig.
Her, otteogtyve år senere, genhører jeg The Gin Blossoms. Deres musik er ikke på højde med hvad Alex Chilton eller Paul Westerberg har præsteret, selv om det bestemt er solidt håndværk, men det er nok heller ikke realistisk at forlange.
“Dance On My Planet” er en af de Replacements-sange, der ikke kom med på Don’t Tell A Soul dengang i 1988, men nu kan findes på Dead Man’s Pop.
Handbagdancing fra Sheffield-pigerne, Human League’s måske allerbedste nummer og dry ice en masse. Det må være den rigtige måde at markere forsanger Phil Oakey’s fødselsdag på i dag…
Die Nerven’s Max Rieger har gang i meget mere end bare et sideprojekt med sine All Diese Gewalt. Her deres nye single ‘Andere’ på vej mod nyt album af samme navn senere på efteråret. Forventninger er der ingen grund til at skrue ned ovenpå dette forspil…
Så fik vi hørt dét med i Pastoren’s post herunder; en finsksproget version af Lou Reed’s signatursang ‘Walk On The Wild Side’. Den skal ikke få lov at stå alene her, for vores egen markante digterstemme Poul Borum gav i 1986 – sammen med Haderslev-dadaisterne fra Tristan T – samme vanskelige udfordring et skud på dansk, som Borum hiver fornemt hjem på sin persons så specielle karakter. Han fremstår faktisk ligeså Lou Reed-depraveret og kantet som sangens egne karakterer, ingen ubetydelig bedrift…
Finsk er et forbløffende godt valg til en coverversion af denne ikke helt ukendte sang, her fortolket af finlandssvenske Lasse Mårtenson.
Yrtsi, tuote luonnon vihreän Yskävaaran takaa tuli hän Muuttui Stadin tapaiseks, Ajoi kulmat ja säärikarvansa veks Noniin Yrtsi, miltä meno maistuu? Noniin Yrtsi, miltä meno nyt maistuu? Joko osataan: duddududdu… Kaiken, mitä sain, Kake möi Toisen kamallakin rahoiks löi Kakelta myös lainaa saa, Korko vaan on vähän korkeempaa Noniin Kake, miltä meno maistuu? Niinpä niin Kake, miltä meno nyt maistuu? Disko Siskon päässä aina soi Nyt kai se jo mankankin myydä voi Bussin jarru jos vinkaisee, siinä on taas joku jeejeejee No hei Sisko, miltä meno maistuu? Hei Sisko, miltä meno nyt maistuu? Oujee Jee Leiska kulkee taas pilvissään Meni sateenkaaria kiipeemään Se ei viihdy enää tässä Se tähtää korkeelle elämässä Noniin Leiska, miltä meno maistuu? Niinpä niin Leiska, miltä meni nyt maistuu? Kuule hei! Duddududdu…
Den 30. oktober udkommer Earth to Dora; første album fra Mark Oliver Everett & Co. i lang tid. Her er en forsmag, og den nye sang lover godt, synes jeg.
Ud af pludselig ingenting kommer denne opløftende popsang med Lana Del Rey på løftende co-vokal…
I slut-70’erne slås The Clash og The Jam om overherredømmet i ny britisk rock. Ugen før The Only Band That Matters i november 1978 er klar med den vanskelige to’er, den muskuløst Sandy Pearlman-producerede Give ‘Em Enough Rope, udgiver The Jam deres egen tre’er, den langt mere ubesværede, fjerlette og retro-britiske All Mod Cons, der bliver mod-trioen fra Woking’s store albumgennembrud. Her en lille doku om albummets tilblivelse…
På 65-årsdagen for James Dean’s død. Noget af en legende bygget på de kun tre film, han nåede at indspille inden hans lille Porsche forulykkede den dag i Californien…
Those boots are made for walking?
Ja, jeg havde det ligesådan: Sharon Van Etten’s nye cover af ‘Hurt’ gav kun mening og lyst til én ting, nemlig at høre Johnny Cash’s definitive udgave af samme sang, det tilsat en af de stærkeste musikvideoer ever…