Brooklyn’s Sharon Van Etten giver sit bud på Nine Inch Nails’ ‘Hurt’, som Johnny Cash tog fat i og gjorde til sin helt egen. Hans definitive og så selvbiografiske version skal det naturligvis være næsten umulig at synge sig bort fra skyggen af…
Ny Bright Eyes-session
Bright Eyes’ comeback-album Down in the Weeds, Where the World Once Was står som en af årets positive overraskelser. I går indspillede Conor Oberst og co. en remote-session med tre af albummets sange (+ ‘Shell Games’ fra 2011) til NPR’s Tiny Desk Concerts…
33 år i Strangeways
Tillykke til The Smiths med 33-årsdagen for deres bedste album…
33 år for the masses
Tillykke til DM med 33-årsdagen for deres bedste album…
Art of the cover
For 30 år siden
Vi markerer ganske mange fødselsdage og jubilæer for tiden, og derfor vil jeg selvfølgelig også nævne, at det i denne uge (helt præcis i fredags, den 25. september) er 30 år siden at All Shook Down, der skulle blive det sidste album med The Replacements, blev udsendt. Jeg kom sent i gang med at sætte mig ind i The Replacements’ værk, og All Shook Down blev derfor det andet album, jeg fik købt – det første var Don’t Tell A Soul.
Nu, hvor jeg har et andet overblik over gruppens bagkatalog, er det tydeligt, hvor meget der skete på de ti år fra Sorry Ma…Forgot to Take Out the Trash og frem til All Shook Down. Den fandenivoldske og upolerede, men også destruktive og ubehagelige side af The Replacements var med tiden i stort omfang blevet erstattet af den eftertænksomhed og melankoli, der ofte har præget især Paul Westerbergs soloudgivelser. Med All Shook Down, der oprindelig skulle have været Westerbergs første soloalbum, var forvandlingen tilendebragt, og gruppen gik fra hinanden.
På All Shook Down er “Sadly Beautiful”, der med sin enkle og skrøbelige form er hele albummet værd.
Jeg har lovet mig selv, at jeg en dag vil skrive et brev til Paul Westerberg. Hvis jeg får brevet forfattet og afsendt, og hvis han svarer, vil I få det vide.
Viva Bryan Ferry!
Stilkonet Bryan Ferry, der først begavede verden med sin retrofuturistiske glamrock-drøm kaldet Roxy Music, siden med dem og så kun i eget navn blev en af de mest elegante sangere af den store popsang, fylder 75 år i dag. Det markeres lige her med en afspilning hans måske bedste nummer nogensinde. ‘If There Is Something’ optræder først på Roxy Music’s debutalbum i 1972, men versionen her fra bandets 1976-livealbum Viva! er på sin vis ligeså frygtindgydende speciel og specielt god…
Left of the dial i den grad
Der er Replacements-fokus her ovenpå dagens RSD-udgivelse af det tredobbelte livealbum Inconcerated fra Wisconsin University i 1989. Har til nu nu været igennem både Tim (1985) og Pleased to Meet Me (1987), og er, efter ikke at have hørt dem i længere tid, lettere lamslået over den uslebne diamant-kvalitet, pladerne og Minneapolis-bandet besidder, lige dele rå vildskab og ubevidst sans for skønhed…
Efteråret, Romy, Efteråret…
Denne fredag synes moden til denne rituelle afspilning af det smukke Lee Hazlewood-nummer, der sin titel tro markerer efterårets ankomst. Intet bliver mindre forgængeligt og bittersødt af den uofficielle videos ledsagende Romy Schneider-billeder fra Georges Clouzot’s ufærdige 1964-film L’Enfer…
Vi hørte Rock Nyt!
Sidste gang jeg så Jan Sneum var en tidlig aften for et års tid siden, hvor vi løb ind i hinanden i et supermarked på HC Ørstedsvej. Sneum, smilende som altid, fortalte så ærgelig om sin sygdom, hvis behandling nu forbød ham, at rejse ud i verden og opsøge den nye musik, han levede sit liv for at opleve og formidle. Den aften i supermarkedet var Jan Sneum dog ikke på jagt efter vild musik, men derimod noget frisklavet hummus, han skulle bringe med til en middag. Jeg måtte anvise ham til en Irma i nærheden, så vi skiltes der ved kasseapperaterne, da jeg havde trykket ham i næven og ønsket god vind med det hele. Der er så mange måder at sige farvel på. Han var en fin, fin mand.
Jan Sneum er død
Jan Sneum er netop død; han blev 74 år gammel. Han var en af de suverænt mest vidende rockjournalister i Danmark, og hans arsenal af anekdoter fra mange årtier var også så godt som uudtømmeligt.
Engang for mange år siden skrev jeg til Jan Sneums program på P3 (for det var dengang, hvor P3 stadig spillede lidt af hvert og havde plads til studieværter med viden og indsigt) og bad ham spille “Nowhere Is My Home” med The Replacements. Og dette svært opdrivelige nummer, produceret af Alex Chilton, fandt han frem og spillede i Statsradiofonien.
Nu skal vi forsøge at leve videre uden Jan Sneum, der blev endnu et offer for prostatakræften. Hans betydning for dansk rock kan ikke overvurderes. Æret være hans minde.
Juliette Greco RIP!
En markant stemme af fransk kultur fra før rocknroll, twist i Saint Tropez og yéyé helt tog over. Her synger hun med kølig parisisk elegance den klassiker hjem, Serge Gainsbourg i 1963 skrev til hende…
Parallel Lines
Halvdelen af sangene på Blondie’s tredje album, det Mike Chapman-producerede pop-meisterwerk og kommercielle gennembrud Parallel Lines udkom som singler. Af de seks (ud af 12) der ikke fandt vej til A-sidernes normalt så eksklusive verden havde ialfald tre af dem ellers også klassen, som nu f.eks. den her følgende ‘11.59’. Så profileret var Parallel Lines, der udkom dags dato i 1978, nemlig…
What it’s like to live and die…
Bruce Springsteen’s nye album Letter To You udkommer i næste måned. Titelsangen er ude på single, men er hurtigt forsvundet under radaren, da den mere lyder som et koncentrat af Springsteen’s samlede pladeproduktion end som en, well, ny sang. Her tager vi istedet til Darkness-touren i 1978, Springsteen’s guldalder, da sangene fra ham kom i et stærkt og romantisk flow, og nødvendigheden blændede som et søgelys. Springsteen bliver 71 i dag. Vi krydser fingre for den nye plade, det gør vi virkelig…