Og tillykke med det til Nick Cave, den australske entertainer. Her er han som ung mand med The Birthday Party, der inden sin logiske implosion – se klippet! – nåede at gæste Danmark på Nosferatu Festival i Saltlageret, København, marts 1983. Det var også vildt…

I et på alle måde turbulent og hårdtprøvet år 2020 er det lindrende at kunne indtage den rolige visdom, det menneskelige overskud, den noble værdighed, Leonard Cohen til stadighed leverer gennem sin musik. Her på hans fødselsdag i dag tager vi hellere end gerne denne sides favoritsang blandt så mange fra ham…

Elsker dette klip (fra dengang man måtte ryge i tourbusser). ‘Memories’ var som pladeproduceret Spector-overflødighedshorn ikke en sang Leonard Cohen’s musikalsk så usminkede band tilnærmelsesvis formåede at løfte live, men her i bussen, leveret i uforpligtende semi-acapella, fremstår den jo som livets salt…

Lykke Li vil overleve. Denne cover udsendte hun i fredags…

Hvem skulle have troet Nick Cave, engang mørkets fandenivoldske narkofyrste, nogensinde skulle ende i en med stort flid selvskabt rolle som aural ambassadør for wellness og Den Gode Smags finkultur, en slags postpunkens Enya for masserne?! Det er de seneste to så anderledes og musikalsk ensrettede albums, som har bragt den status med sig, men vejen dertil ligger heldigvis stadig gavmildt belagt med anderledes sublime udgivelser, hvor i dag så tæmmede The Bad Seeds stråler igennem som et af historiens bedste rockbands. Som nu på dagens 32-års fødselar, 1988-mesterværket Tender Prey, repræsenteret her af ‘Deanna’…

Fredag her med markering af Dee Dee Ramone, som ville have haft fødselsdag i dag. Her The Ramones’ 1975-øveoptagelse fra Arturo Vega’s loft på Manhattan’s Lower East Side. Otte sange på 17 minutter, og på den fjerde af dem – ”53’rd & 3’rd’ – synger dagens fødselsdagsbarn endda C-stykket hjem. De levende billeder er pænt sagt primitive, og lyden forvrænger mere end en raketopsendelse fra Cape Caneveral, så alt er perfekt…

På det nye Fontaines D.C.-album A Hero’s Death er der en for en bandet meget atypisk underskøn ballade ved navn ‘Oh Such A Spring’, der i suggestiv melankoli og overbevisende ført melodi positivt afkaster familiære mindelser i skarpskåren britisk konsekvens om selveste The Smiths. Ja, faktisk er den sang albummets absolutte standout-track. Men nej, FDC’s pladeselskab Partisan har valgt et andet – og langt mere anonymt – nummer som ny single. Vi viser videoen til ‘A Lucid Dream’ her, også da det er første gang i lang tid, Google/YouTube tillader afspilning af nyopladet musik her i landet. Og det er formodentlig en fejl, jo. Men tjek lige bemærkelsesværdigt dejlige ‘Oh Such A Spring’ ud…

Himlen, tak! Købte dette, det vel optimale Cocteau Twins-album, på udgivelsesdagen for 30 år siden i dag. Her et af dets mange vægtløse højdepunkter, optimerende som albummet er på Grangemouth, Falkirk-trioens mange eventyrlige kvaliteter. Var sangfugl Liz Fraser postpunk-crowdet’s Kate Bush? I den grad…