Gang Of Four-guitaristen Andy Gill meldes i dag fra England gået bort. Ham der i sit nervesitrende spil mestrede den svære balance mellem kaos og kontrol. Ham der med Gang Of Four gav den engelske postpunk masser af krop med elektrisk udbrudstrang. Ham hvis usminkede spil fik så mange af den tids nye, unge guitarister til at tro på deres instrument som rytmisk malerpensel. Nyd hans ekspressive indsats her på ‘At Home He’s A Tourist’ fra Entertainment (1979), Leeds-bandets debutalbum…
Han lignede David Bowie, men så alligevel ikke helt. Og han sang som Bowie, men så alligevel heller ikke helt. Richard Butler’s London-band The Psychedelic Furs blomstrede ud af postpunken, hvorfra det straks stod klart at de var Bowieister. Det til et punkt (ligesom med Bauhaus), hvor kun deres allerstørste tilhængere kunne tage dem helt alvorligt. Af en bevidst grovkornet musik med en letbitter eftersmag, vanedannende i små doser, skabte The Furs sig den karriere, der huskes bredere i dag via filmschlageren ‘Pretty In Pink’. Så dem selv live en enkelt gang, på Metropol i Vestberlin i marts 1987, hvor en halvtom, passiv sal ikke just pegede fremad for bandet. Og pludselig i start-90’erne, uden nogen rigtig lagde mærke til det, var The Psychedelic Furs væk. Derfor så stor en overraskelse med torsdagens comeback-single, der endda er sendt afsted med lovning om spritnyt album – Made of Rain – til maj. Og den nye single? Lyder præcis som den skal, når fra Butler & co; en grovkornet engelsk musik med letbitter eftersmag…
Det er ikke så tit, vi nævner The Who herinde. Men her er en gribende udgave af “Real Good Looking Boy”, det ene af to nye numre fra opsamlingsalbummet Then And Now fra 2004. Det er en koncertoptagelse, hvor man for én gangs skyld ser Daltrey spille guitar, og hvor nærbillederne afslører at Townshend er tydeligt bevæget og hvor det er som om han genopdager noget af venskabet. Bemærk også Elvis-citatet undervejs. Sangen er faktisk en hyldest til manden fra Tupelo.
Roger Daltrey og Pete Townshend er selvfølgelig blot ét af mange musikalske makkerpar, der begyndte som nære venner (eller søskende!), men endte med at have et kompliceret forhold til hinanden. Ligesom Lennon og McCartney, Strummer og Jones, Simon og Garfunkel, Jeff Tweedy og Jay Farrar, Don og Phil Everly, Neil og Tim Finn, Barry og Robin Gibb, John og Tom Fogerty, Ray og Dave Davies, Liam og Noel Gallagher, – og talrige andre. Trist, at det så tit er endt sådan.
Nord for Tiergarten ligger bydelen Moabit, som er hjemsted for tysk-polske Balbina, der med udspring i Berlin’s elektroniske scene netop har udsendt fjerdealbummet Punkt. Den nyeste single derfra er den dramatiske sangerindes livtag med Rammstein’s hymneklassiske ‘Sonne’…
Hvem der bare var i Aarhus i aften og kunne tage på Voxhall, hvor Iceage – som nu i januar allerede har givet to afteners høj værdi på København’s Bremen og nu i lørdags i den skummelt beliggende Malmö-fabrikshal Plan B – med sikkerhed vil søge fortabelsens frigørelse gennem bl.a. denne elegante nye sang, her dokumenteret ved bandets Beyondless-homecoming i Vega, København i marts sidste år…
Der ligger en slet skjult ironi i Johnny Rotten’s fødselsdag i dag, samtidig med Storbrittaniens kaotiske exit fra EU. Mon Sex Pistols-forsangeren, der i 1976 sang ‘Anarchy In The UK’, nogensinde havde forestillet sig, det besungne kaos skulle sættes igang oppefra i samfundet?
Heftigt bandnavn. Rockmusik lever. Ialfald i Melbourne, Australien, hvorfra Tropical Fuck Storm i 2018 åbnede deres debutalbum med dette sammenstød af blændende lyse øjeblikke kaldet ‘You Let My Tyres Down’ (her dog i en samtidig sessionudgave, da den officielle musikvideos levende billeder distraherer unødigt)…
Fra coverets digitaliserede virkelighed til musikkens koldt dopede – den var trods alt indspillet på Ibiza – synths. Ja, New Order’s Technique, der blev udsendt dags dato i 1989, både fremstod og lød som var døren fra 80’erne her blevet åbnet ud til fremtiden. Måske netop derfor stråler Technique i dag nærmest kært oldskool, mere som en lyd af en tid end som en lyd af et band. Et fornemt helstøbt album er det dog, vel New Order’s mest vellykkede og bedste samling sange sammen med Power, Corruption & Lies (1983) og Low-Life (1985). Føles dog stadig helt forkert, at slutnummeret ‘Dream Attack’ – musikalsk en slags fætter/kusine-sang til 1987-singlen ‘True Faith’ – aldrig blev udsendt på single.
Musikken til ‘This Is Not America’ er skrevet til filmen The Falcon and the Snowman af jazz-musikerne/komponisterne Pat Metheny og Lyle Mays, indspillet af Pat Metheny Group, mens sangtekst/leadvokal er af David Bowie himself. Nummeret, der blev singleudsendt i dag for 35 år siden, kom som en lille oase i den periode, som kunstnerisk nok var Bowie’s allersløjeste, nemlig lige efter Tonight (1984). Dette så æstetisk gennemførte øjeblik var klasser over dens stand by-AOR, og gav håb om bedre tider for en vaklende helt. Der skulle dog gå meget længere end nogen anede, før det blev indfriet…
Sjældent har man vel hørt en mere underlig, dog sært fascinerende coverversion, end den amerikanske 60’er-popcroonerstjerne PJ Proby’s 1986-take på Iggy Pop’s ‘The Passenger’…
West Ham United – Liverpool, onsdag kl. 20.45, 3+/downthelocal
Kina har fyldt overraskende meget siden forrige indlæg i går satte fokus på det kinesiske nytår. Iggy Pop bærer stafetten videre med denne sang, co-skrevet med David Bowie i det gyldne år 1977…
Ikke Johnny Rotten, men den rotte fra de kinesiske dyretegn, som i Kina bruges som astrologisk guidance, og hvor man altså i nat gik ind i dens år, en hændelse der sker med 12 års mellemrum. Og hvilken storslået anledning da til at bringe ‘The Rat’ med stort savnede The Walkmen…
Solen stråler på Los Angeles, hvor Iggy Pop, for sit livs rolle som den evige outsider på tværs af popmusikkens velsmurte pengemaskine, i nat blev hædret med en Grammy Lifetime Achievement-award…
Wolf Parade udsendte i fredags Thin Mind, canadensernes femte studiealbum. Her den helt nye single derfra…