Og ordet “love” blev stort set halveret i løbet af 50 år fra omkring 400 til 200 forekomster, hvorimod ordet “hate” som indtil 1990’erne stort set ikke forekom i sange i top 100, nu dukker op mellem med mellem 20 og 30 forekomster om året i sange, der ligger i top 100.
Men hvorfor er det blevet sådan? Forskerne har flere forklaringsmodeller, som de nu vil undersøge. De skriver
The rise of negative lyrics in popular English-language songs is a fascinating phenomenon, and we showed that this can be due to a widespread preference for negative content plus some other, yet to be discovered, causes. Given this preference, what we need to explain is why pop-song lyrics before the 1980s were more positive than today. It could be that a more centralised record industry had more control on the songs that were produced and sold. A similar effect could have been brought about by the diffusion of more personalised distribution channels (from blank cassette tapes to Spotify’s ‘Made For You’ algorithmic tailoring). And other, broader, societal changes could have contributed to make it more acceptable, or even rewarded, to explicitly express negative feelings.
Fra Why are pop songs getting sadder than they used to be? (https://aeon.co/ideas/why-are-pop-songs-getting-sadder-than-they-used-to-be)
Debutalbummet lå endnu halvanden måned ude i vinterenes fremtid, så indtil videre var dette første og eneste livstegn. Husker talentet straks syntes bemærkelsesværdigt, men også at klassen endnu ikke strålede så klart og færdigudviklet, at dette først så forsigtige band selvskrevet skulle blive et af de helt store svenske. Men sådan kom det heldigvis være. Det var i går 25 år siden Eskiltuna’s Kent udsendte debutsinglen ‘När Det Blåser På Månen’. Det markeres netop nu hinsidan med en limiteret vinyludgivelse af singlen gennem nogle få unavngivne – ja, pokkers! – pladebutikker…
Så meget for nattens slapstick-teaser. Her til morgen er selve singlen så blevet sluppet; The Walkmen-forsangeren Hamilton Leithauser’s første nye sang siden oktober 2017…
Attenzione!!! The Felice Brothers, det ukuelige americana royal-band fra Catskill Mountains, New York, ja, dem med de så lysende sangord og sært Dylan-kolliderer-med-The Pogues-råpoetiske sange, var sat til københavnsk show lørdag aften i Lille Vega. Men grundet branden der i sidste uge er koncerten nu istedet mandag i Pumpehuset. Her en sang fra forrige album, optaget på den aktuelle europæiske tour forleden i nordirske Belfast…
En sortklædt undergrund tror Joy Division er færdige efter Ian Curtis’ død i maj 1980, at der ikke vil komme mere sjælerensende musik fra bandet eller dets resterende medlemmer. Men i starten af 1981 udsender Manchester’s Factory Records så debutsinglen med New Order, de tre overlevendes (+ det nye medlem Gillian Gilbert) videre musikalske fremfærd. B-siden ‘In A Lonely Place’ er et isnende synth-mausoleum, der i stemning og tilbageholdt åndedræt står positivt beslægtet med Closer-støttepiller som ‘The Eternal’ og ‘Decades’. A-siden ‘Ceremony’ åbner derimod døren ud til i morgen med rastløs energi og en guitarist, der med lukkede øjne kan synge så det betyder alverden…
I den gængse opfattelse af Bobby Gillespie’s Primal Scream topper det så lydhøre band på neo-psykedeliske (!) og tidsdefinerende Screamadelica, udsendt på tidens bølgelængde i 1993, hvor hele England øjensynligt tripper på ecstacy og Madchester-raves. Men her på siden ligger bandets absolutte guld senere i den moderne tidsregning, nemlig på Vanishing Point (1997) og XTRMNTR (2000), hvor Primal Scream i jagten på sjæl og fremtid drager frygtløst ud i rockmusikkens mere ufremkommelige grænseområder, det med stor kreativ succes. Sidstnævnte album så verdens lys for 20 år siden i fredags, og som markering af det runde hjrøne HD-udsendes lige nu nogle af dets oprindelige promoklip. Her den nyrestaurerede video af ‘Swastika Eyes’, som netop er blevet lagt op i dag…
Ian Dury’s søn, den så langt mere kyniske Baxter Dury, fortsætter i vanlig nøgternt underspillet stil på sin nye single, forløber for albummet The Night Chancers, der udsendes 20. marts…
Hvis Lewis Capaldi’s klichekæntrende tåreperser ‘Before You Go’ havde ligget nummer 1 på den engelske hitliste for 48 år siden, og ‘Telegram Sam’, T. Rex’ forunderligt twistede eventyr af et throwaway-popnummer, havde ligget der i dag, kunne man tale om jordskredsfremskridt for menneskeheden som sådan. Desværre forholder det sig lige omvendt.
Noget af en single Depeche Mode udsendte 5. februar 1990, som 2. forløber (‘Personal Jesus’ havde været den første) til albummet Violator. Sangen skulle vise sig mere langtidsholdbar end de tårne, DM her fremfører den fra toppen af…
Iggy Pop er altid aktuel, her med en t-shirt der hædrer dagens afdøde tjekkoslovak, musiker, komponist, producer og filminstruktør Ivan Kral. Og nu det her:
Talte om Patti Smith Group’s Ivan Kral her forleden, det var i forbindelse med hans produktion af Iggy Pop’s undervurderede Party (1981). Nu runder vi Kral igen, men denne gang af en langt mere tungsindig årsag; den 71-årige eksil-tjekke døde i går. Han vil blive mindet og husket bredt som musikleverandør til nogle af Patti Smith’s mest elskede sange, nævner i flæng ‘Dancing Barefoot’, ‘Ask The Angels’, ‘Citizen Ship’ og da ikke mindst ‘Pissing In A River’, hvis alvorlige og hymneagtige tone gør den passende til denne sørgelige post.
7. marts 1980 udsender The Psychedelic Furs sit selvbetitlede debutalbum, hvis cover i England, på nærmest Warholsk vis, kan fåes i tre farvevarianter…
Men ak, pladeselskabsfolkene på CBS i Nordamerika tror ikke på coverets heftige signal, og udgiver istedet i USA/Canada debutalbummet – med en samtidig lidt anderledes tracklist – i denne noget mere diskrete indpakning…
