Nick Cave’s nyeste album Ghosteen var sidste år et af de sværeste albums at komme ind i for mig. Et nummer derfra, den 14-minutter lange endgame-afslutter ‘Hollywood’, var dog øjeblikkeligt en undtagelse. For her fandtes det liv, den musikalske stemning og den dynamik, resten af albummet nemt kan synes sært foruden. Samt nogle fantastiske sangord oveni. I sin brevkasse The Red Hand Files spørges Nick Cave i dag ind til baggrunden for det mægtige slutnummer. Svaret synes så interessant, det fortjener også at blive bragt her…
Please tell us everything you can about the song ‘Hollywood’. It’s one of the most powerful pieces of music I’ve ever heard, and I want to know everything you can tell me. JON, OSLO, NORWAY
Dear Jon,
At around 8’ 30’’ into the song ‘Hollywood’ the narrator stands on the beach, looking out to sea. Malibu is on fire and the animals have been driven down from the hills to the shore. A sea serpent rises out of the ocean. A small boy drops his bucket and spade and climbs into the sun. Jon, this series of images came to me while in the back of a car driving around your city of Oslo on the last Bad Seeds’ tour, and was the first step toward the writing of Ghosteen. Within this sudden vision the whole of the album presented itself. It is rare in songwriting to be given such a rich and sustaining gift.
Some months later I wrote what would become the second verse of ‘Hollywood’ – the image of my wife, as a white cougar with ‘a terrible engine of wrath for a heart’, roaming the Hollywood Hills. This single image of rage-filled, carnivorous grief sat in my notebook waiting for a home.
The Buddhist story of Kisa and the Mustard Seed, that would eventually be the final part of ‘Hollywood’, had been of great significance and comfort to me for years and at some point I jotted it down in verse form, completely independent of anything else, and with no intention of it being a song.
Early in 2018, at the initial ‘improv’ recording sessions in Brighton, Warren threw down the driving ‘Hollywood’ loop and at the same time played the beautiful circular synth chords. Meanwhile, I sat jamming at the piano and dumping lyrics onto it. I had all these disparate images rolling around in my head, unmoored and desperate for a home – Malibu on fire, the cougar roaming the hills, the terrified animals on the shore, the breaching leviathan, the kid and the sun, Kisa and her baby – and the restless propulsion of the loop allowed me to just spill them out. I didn’t at the time know what they meant, or how they connected to each other. We played non-stop for hours, lost to it.
Listening back, in the studio a week or so later, most of the extended jam was unusable, but there was a fifteen minute section, towards the end, that was mysterious and compelling and so we edited it out and kept it. It included within it the cougar scene, the beach and the fire, and the Kisa story. The remainder of the lyrics were there as well, extemporized yet complete. We added some strings, backing vocals, Tommy’s beautiful drumming, tidied up the vocal a bit and it became ‘Hollywood.’ It was effortless and enigmatic and it spoke to us from another place, crying from the future whilst callingfrom the past.
In the song ‘Ghosteen’, a man is saying goodbye to a sleeping woman – he is leaving, heading somewhere, we don’t know where. ‘Hollywood’ is a continuation of this song. It is the leaving, the driving away, heading out of LA, along the Pacific Coast to Malibu. Malibu is on fire.
Pet Shop Boys udsendte et nyt disconummer i går, men 2020’s første musik her bliver istedet med Wild Nothing. Indie/dreampop-bandet fra Blacksburg, Virginia har denne nye single afsted i dag, som slet ikke lyder ulig australske Cut Copy, dengang lige omkring ‘Light And Music’, da de atmosfærisk havde fat i den lange ende, ialfald hvad organisk imødekommende synth-musik angik…
Hovednummeret i Martin Scorcese’s nye The Irishman, som vi omtalte her i går, er The Five Satins’ 1956-klassiske ‘In The Still Of The Night’, hvorfra det retro-moderne USA i 1950’erne positivt skyder frem for nethinden. Nyd TV-klippets samtidige danserutiner indenfor doo-wop-boybands. Og jo, vildt at der egentlig altid har eksisteret boybands. Måske endnu vildere, de engang havde så regulært gode sange at fremføre. Arkiver denne under ‘soul light’…
Det var mere vanskeligt mod Wolverhampton Wanderers forleden, det kan blive mindst ligeså svært i aften mod oprykkerne fra Sheffield United, der på udebane til nu kun har tabt til Manchester City. Et nyt år er begyndt, fortsætter Klopp og co. den magiske serie fra det forgangne? Det bliver nervepirrende i aften.
Liverpool – Sheffield United, torsdag, kl. 21.00, Xee/downthelocal
Fra Queens til Bronx, hvorfra The Excellents udsender to singler i start-60’erne. Ovre i Brooklyn samtidig er Lou Reed’s første store musikalske kærlighed netop doo-wop-genren, så mon ikke hans sjældent Reed-romantiske ‘Coney Island Baby’-sang og album fra 1975 skal ses som et kys tilbage til The Excellents’ single her fra 1962, da Lou Reed er 20 år ?!
Vi fortsætter ufortrødent forrige indlægs doo-wop-tema. Randy & the Rainbows dannes i 1962 i New York City-bydelen Queens, som siden også skal fostre Forest Hills’ The Ramones. Året efter udsendes denne sang, verden i dag først og fremmest kender via den coverversion et andet New York City-band, Lower East Side’s Blondie, i foråret 1978 får sit brede gennembrud med i England, Holland og Belgien…
Det nye år begynder her i 1957, hvor countrystjernen Marty Robbins udsender denne doo-wop-omfavnende single om uigengældt kærlighed, som hvem end har set Martin Scorcese’s nye all-american helaftensfilm The Irishman, vil genkende fra bowlingscenen med Joe Pesci og Robert De Niro…
Det begyndte med at vi kom kravlende blege og fortumlede ud af studiet bag kirkegården på Østerbro i København. Det var start-januar 2019, vi var netop blevet færdige med indspilning og mix af Brænder Boksen Med Smukke Ting. Der fulgte planlægningsmøder på pladeselskab om lancering, fotoshoot og presse i Berlin, to lanceringsevents i København og Aarhus, dage i træning med de nye sange, produktionsøvning, og så afsted gennem april, at spille klubkoncerter med hele Brænder Boksen, afsluttende med et udsolgt Store Vega i København på Jens U’s fødselsdag. Det var blevet forår, lysere og varmere, indendørskoncerter var nu udendørs. LS kom rundt i sommerlandet, hvor vi denne sæson specielt blandt mange havde perfekt medrivende aftener i Odense og Aalborg, samt en meget fin, solhed august eftermiddag i Brabrand, uden for Aarhus. Før bladene krøllede sig sammen og faldt af træerne, så afsted igen, på efterårstour rundt i Danmark, denne gang med vekslende setlister fra aften til aften og tre mindre shows på hjemmebane i København. Afrundet af et større et, forleden på Amager. Så et heftigt og løfterigt LS-år. Tak som fanden til jer alle som støttede op og alle jer vi mødte undervejs, en stor fornøjelse. Godt nytår, venner – lad os brænde boksen med 2019!
Her på årets sidste nat sendes i TV science fiction-filmen Rollerball fra 1975. Da Under En Sort Sol, Sods’ andet album, udkom i 1980 var der pludselig sidst på side 1 en Ortved/Peter Peter-tour de force netop ved navn ‘Roller Ball’. Sods/Sort Sol har altid kunnet deres kunstreferencer, så nummerets titel må formodes at være inspireret af den Norman Jewison-film, det bedømt herfra dog klart overklasser…
The Cure’s Robert Smith spiller den svajende elektriske guitar på Nocturne, livealbummet fra Royal Albert Hall i London, hvor Siouxsie and the Banshees i efteråret 1983, på toppen af bandets popularitet, viser hvor dragende majestætisk postpunk også kan lyde. Da dbl-albummet udkom 25. november 1983 købte jeg det aldrig. Pengene var få, og livealbums også dengang som oftest uessentielle. Måske det var en fejl, som der isåfald er rettet op på nu i dag med et velholdt engelsk førstetryk. Her startnummeret fra showet, 1980-singlen ‘Israel’, som Banshees går på med efter deres intromusik fra Stravinsky’s Forårsofferet…
Kun fra Tyskland? Året går på hæld med en typisk krads, iskold men effektiv ny stemningsvideo til ‘Ach So Gern’, Rammstein-forsanger Till Lindemann’s aktuelle schlager…
