Min 7’er-single med Springsteen’s fænomenale ‘The River’ blev erhvervet i multimediebutikken Lehmann Radio & TV i Gravene, Viborg omkring udgivelsen, maj 1981. En fornemt sammensat single med ligeså sørgmodigt længselsfulde ‘Independence Day’ som komplementerende b-side. 12’eren’s indhold er slet ikke så stemningstilpasset, til gengæld kommer coveret med et ikonisk Springsteen-billede, den ensomme helt selv siddende alene på en lysende benzinoase i den amerikanske nat. Mit eksemplar købt i en brugtpladekælder en kold vinterdag i Liverpool år tilbage.
I går var det 85 år siden Leonard Cohen kom til verden i Quebec, ovre i Canada. Læste i august den nylige bog om norske Marianne Ihlen og hendes forhold til Cohen. Bogen er ikke stor litteratur, men en interessant og detaljefyldt beskrivelse af den meget anderledes og fjerne tid i starten 60’erne, hvor de to mødte hinanden på den græske ø Hydra. Cohen var ung, urealiseret og ifølge egne ord altid først og fremmest på vej videre mod den karriere som sig selv, der en dag skulle bringe ham til alle os andre. Forholdet var med andre ord dømt til at mislykkes. Her en helt ny Cohen-sang, udsendt i denne uge. ‘The Goal’ er forløber for et nyt album med optagelser lavet i hans sidste tid, siden færdiggjort af sønnen Adam Cohen sammen med et hold af farens faste musikere. Er det godt? Dette minut og 13 sekunders sammenstød af Cohen’s stemme og sødmefulde akkorder er fantastisk. Som om den savnede mester taler sin sandhedsstemme til os lige her og nu. Hvilket vel kun giver god mening. Døde helte dør aldrig.
En gavmild dag at gå i pladebutikker, 16. september 1985. Hvor mange er mon klar over, at disse to så forskellige men gennemført fornemme plader – henholdsvis en yderst inspireret tiende single og et karrieretoppende, mesterligt album – begge blev udgivet og først kunne købes netop den dag?!
New wave-retrosehnsucht forklaret med et pladecover? Den opgave klarer Blondie’s Parallel Lines eller denne her – de er begge fra 1978 – overbevisende fint…
Lad os også opleve Ric Ocasek synge selv her, for hans nærmest stammende sangstil var fint distinkt og mere Cars-letgenkendelig end ‘Drive’-sangeren Benjamin Orr’s. Her hørt på ‘Just What i Needed’, The Cars’ IMHO bedste nummer, en strømlinet 1978-drøm af radiovenlig new wave-essens…
Jeg stod op her mandag morgen til den triste nyhed om at Ric Ocasek er fundet død i sin lejlighed i New York. Han blev enten 70 eller 75 år – det er der faktisk usikkerhed om.
Ud over årene i The Cars og med solokarriere husker mange af os Ocasek som producer for navne som Bad Brains, Bad Religion, Suicide, Weezer og Nada Surf.
På en dag som denne er The Cars’ største hit, “Drive”, et passende valg.
Nej, desværre ikke Deborah Harry der runder de 40 i dag, men derimod en af hendes og Blondie’s allerskarpeste new wave-singler, Eat to the Beat-forløberen ‘Dreaming’, der udkom på denne heldige dato i 1979. Præsentationen på britiske Top of the Pops fejler heller ikke noget…
Landsholdspausen er endelig forbi, hurra. Livet genopstår med alle de ting, vi holder af og ånder igennem. Tidligt lørdag eftermiddag får Liverpool således besøg af Steve Bruce’s Newcastle United, der har en nylig udesejr mod selveste Tottenham med som moralsk støtte til de tætstående forsvarskæder. Kan Firmino, Salah, Mane, samt den forleden for Holland i Hamburg så flashy-formstærke Wijnaldum, få dirket låget af den sort/hvid-stribede sardindåse? Det bliver nervepirrende på Anfield i dette klassiske nordengelske opgør.
Liverpool – Newcastle United, lørdag kl. 13.30, 3MAX/docklands
13. september 1982 udsendes dette tidsdefinerende album, hvor Glasgow’s håbefulde nye europæere, de kalder sig misvisende Simple Minds, graciøst og nærmest legende let rammer det kreative peak, Jim Kerr & co. ihærdigt har arbejdet sig hen mod i et par fremskridtsgavmilde år. Alt der kommer efter skal falde så uskønt bombastisk og klodset, nærmest som en slags antitese til New Gold Dream‘s usagte bud af æstetisk ophøjethed og drømmens fjerlette styrke. Så det er lige her, hvor alle antenner er ude og alt synes muligt, de skal nydes. Det er sensommeren 1982, ung må verden endnu være, tender is the night…
En mand og en lettere ustemt guitar. Mere skal der nogle gange ikke til. Her er det en af sidens favoritter, West Kirby’s Everton-tilhænger Bill Ryder-Jones, der sopper rundt ved en kyst, mens han giver en henkastet version af afslutningsnummeret ‘Seabirds’ fra mesterpladen West Kirby County Primary (2015). Ikke en promo for noget såvidt vides, bare musik…
Ingen der besøger denne side jævnligt, kan være i nogen tvivl om vores grundlæggende kærlighed til Iggy Pop. Derfor så meget desto værre skuffelsen her over hans nye retningsløst lunkne album, Free, der onsdag aften blev præsenteret med bagatelskitsen ‘James Bond’ på Jimmy Fallon’s The Tonight Show. Iggy har fortalt, han efter touren for så anderledes kraftfulde Post Pop Depression (2016) følte sig mentalt drænet, og at det var i den stemning han gik til opgaven med arbejdet på dette nye album. Det høres tindrende klart. Watch and weep…
