11 minutter på arabisk fra NPR Musics Tiny Desk Concert-serie.
Forsangeren Hamed Sinno, der i mellemøstlig sammenhæng er noget så modigt som åben bøsse, lyder underligt nok irsk, når han taler engelsk.
Easy RYder
The Coral’s ex-guitarist Bill Ryder-Jones udsendte sidste vinter albummet Yawn, der byggede videre på hans voksende ry som en melankoliens mester med sans for fortabelse på svævende molakkorders udstrakte flader. I fredags udkom så albummet Yawny Yawn, med klaverbårne versioner af samtlige sange fra Yawn. Det hele er nu endnu mere tyst, tæt på-intimt, og som sådan endnu lykkeligere fuldbyrdet, som høres kan allerede her på videoen til denne nye klaver-version af ‘Mither’…
Shaken, not stirred
Måske det bare gør Iggy Pop mere elskelig som menneske, at også han kan skuffe fælt?! Isåfald er hans nye novelty-sang ‘James Bond’ dog trods alt en slags succes. Ialfald indtil den madforgiftede trompetsolo udløser brandalarmen…
Handsome devil
Fredag aften spiller LS festivalen GrimFest ved Aarhus. Håber i det østjyske at få oplevet en sang eller fire med karakteren Klaus Handsome, der også – iøvrigt ligesom hans mere kendte Skanderborg-våbenbror Peter Sommer – skal på scenen fredag…
PS – Vi var for hurtigt ude, vi bragte fake news. Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle spiller IKKE fredag, men først lørdag. LS og Sommer & Tiggerne er – som nævnt ovenfor – på programmet fredag.
Take this joy whereever you go…
Sommeren 1986 var ikke som denne, en veritabel ørken for ny, relevant rockmusik. I midten af juni havde Manchester’s The Smiths udsendt tredje og hidtil bedste studiealbum, den grønklædte, talentblomstrende affære kaldet The Queen Is Dead (samt så ovenikøbet 21. juli en spritny single, T. Rex-finten ‘Panic’). 28. juli fulgte Athens, Georgia’s da endnu ukronede konger R.E.M. efter med fjerde album på fire år, Life’s Rich Pageant, som ovenpå depressive Fables of the Reconstruction (1985) præsenterede et helt anderledes vitalt samlende band, nu pludselig klar til at påbegynde erobring af verden…
En velassorteret butik
I denne sommerferie har Pastorinden og jeg besøgt Ålandsøerne. I hovedbyen Mariehamn (faktisk er det den eneste by på Åland) ligger Totte på Hörnet, der både er en kiosk med bland-selv-slik og souvenirs og en butik med et godt udvalg af film på dvd, bøger om musik og film og musik på cd og på LP. Billedet ovenfor afslører, at Totte har Thåström, Hellström, F. Hardy og Muse på vinyl.
Nu aner jeg, hvor Jens skal hen til næste sommer!
Jailhouse hillbilly
Man bliver heldigvis aldrig færdig med at støde ind i oversete besjælede sange, der har gemt sig bort hele livet, i den uoverskueligt omfattende skattekiste som er amerikansk populærmusik. Aftenens catch her er en obskur South Carolina-sanger ved navn Tommy Faile og hans 1960-fængselsklagesang ‘The Rest Of My Life’…
Introducing…Purple Mountains!
Purple Mountains er Dave Berman’s nye band. Ja, Berman, den kronisk triste men knastørt underfundige amerikanske outsidermand, der i mange år udsendte sine sange som omdrejningspunkt i indiebandet Silver Jews. Efter godt 10 års stilhed ovenpå deres – og da vistnok også hans eget private ægteskabs – breakdown er han netop nu tilbage, mere kulsort og underspillet end nogensinde. Purple Mountains’ selvbetitlede debut, lyder ligesom Silver Jews mystisk meget som en alt-countryficeret Lou Reed, altså hvis denne, i stedet for sit elskede Brooklyn/NYC, havde haft et ensomt sted uden puls i Midwest som dannende baggrund. Den beskrivelse giver heldigvis langt mere mening i virkeligheden end på skrift, ikke mindst takket være Berman’s personlige og engagerende sangord…
Da punk kom til Sverige
Pæne Sverige bliver heller ikke forskånet for 1976-revolutionens kradse lyd. Joakim Thåström’s Ebba Grön og ligeledes stockholmske KSMB er de mest fremtrædende, men mange andre leverer brændbart benzin til bålet. Her er det Skåne’s Kriminella Gitarer – godt bandnavn! – og deres primale 1978-debutsingle, i dag et kostbart samlerobjekt. Sanger Stry Terrarie danner året efter i Malmö City bandet Garbochok, hvis debutalbum Ritual (1980), en kvik og visionært kantet (post)punkplade, i dette nye årtusinde holdes levende i bred svensk forstand af Garbochok-tilhænger Thåström’s versioner af flere af dens numre. Men her er det Kriminella Gitarer…
Bored with the USA?
CBS udsender i april 1977 The Clash’s debutalbum i England. Men det amerikanske moderselskab er ikke imponeret, og der skal gå mere end to år før The Clash dags dato i 1979 udsendes på venstre side af Nordatlanten, det med en rystet trackliste, der lægger de i England enestående single/EP-tracks ‘White Riot’ (singleversion), ‘Complete Control’, ‘Clash City Rockers’, ‘White Man (In Hammersmith Palais) og ‘I Fought The Law til, og trækker de oprindelige albumtracks ‘White Riot’ (albumversion), ‘What’s My Name’, ‘Deny’, ‘Cheat’, ‘Protex Blue’ og ’48 Hours’ fra. Det kommer der et helt andet kulørt album ud af, der kun kan opleves som en opsamling, og derved savner den engelske/europæiske udgaves styrke i samlet lyd og udtryk. The Clash når dog ikke at være The Clash’s debutalbum i USA, for året inden er toeren, Give ‘Em Enough Rope, blevet udsendt. Et gennemrodet og uskønt amerikansk forløb af Epic/CBS, der kun udøver sabotage mod The Clash’s karriere derovre.
Lykke Li uden R&B
Lykke Li udsender i dag en EP bestående dels af to remix-versioner af numre fra sidste års So Sad, So Sexy, dels af to sange der ikke kom med på albummet, og sidst men ikke mindst af to enkle genindspilninger af titelnummeret og ‘Deep End’, der med tydelig viser, hvordan albummet kunne have lydt uden sin hitliste- og tidsbevidste R&B-produktion. Samme indtryk hendes så anderledes dramatisk opspændte aften i Berlin’s Astra sidste november efterlod.
Da synthpop kom til USSR
Det er 1987, to lange år før Jerntæppet falder. Nye elektropop-vinde blæser ind fra det så forjættede Vest og sætter naturligvis sine spor i USSR’s unge musik. Moskva-nyrockerne Альянс (= Alliance) er her på sovjetisk TV med den nye lyd og et storladent melodisk løft, ikke så langt fra tyske Alphaville. Nyd lige de prægtige russiske periode-visuals på denne vilde optagelse…
PS – En speciel, personlig og fin film om USSR-nyrock kan iøvrigt ses i danske biografer lige nu. Sommer (originaltitel: Leto) skildrer Leningrad-bandet Kino’s besværlige vej op til de røde stjerner i et stift samfund, hvor samfundets styrende censur og mistro til ungdomskultur står centralt.
Cure de France
Dagens Tour de France-etape flimrer netop gennem Orange i Provence-Alpes-Côte d’ Azur. Turistkameraet i en af løbets helikoptre stiller grundigt ind på byens antikke romerske amfiteater, og mange er vi nok, der straks tænker på sortklædte The Cure. For var det mon ikke på netop denne arena, Robert Smith & co. blev foreviget live på The Cure in Orange tilbage i 80’erne?! En hurtig research bekræfter dette. Over tre aftener i starten af august 1986 indspiller The Cure’s da faste video-director Tim Pope sin 113 minutter lange koncertfilm på Théâtre antique d’Orange (ikke at forveksle med det nærliggende amfiteater Arènes de Nîmes, hvor Rammstein i sommeren 2005 laver et identisk vellykket projekt). Her ‘The Push’ og The Cure i Orange…
David på The Dinah! Show
9. februar 1976: Den så Station to Station-aktuelle David Bowie besøger Dinah Shore’s TV-show og fremfører her sin fire år gamle Ziggy Stardust-sang ‘Five Years’. Kodeordet i denne optræden er ‘overskud’…
Jimmy Brown?
Det er – såvidt vides – ikke navnet på en obskur northern soul-sanger, men istedet arbejdstitlen på den Echo & The Bunnymen-sang, der siden skal blive finslebet og singleudsendt i november 1985 som ‘Bring On The Dancing Horses’. Den første demo har dog sin helt egen råkantede, nærmest desperate feeling, der ligger langt mere i retning af de tidlige Bunnymen, end det forædlede og hitlisteorienterede slutresultat…