Her er den første single fra det nye album Boston’s Pixies skal turnere verden med til efteråret. ‘On Graveyard Hill’ lyder i stil og harmonik slet ikke ulig den skævt primitive men catchy rockmusik, der skabte bandet et markant indienavn way back i slut-80’erne. Beneath the Eyrie udsendes 13 september, 1. oktober kommer Black Francis, Joey Santiago & co. forbi KB-hallen i København, fire dage efter gælder det Columbiahalle i Berlin…
Tidsændring Helsingør
Grundet logistiske udfordinger går Love Shop på scenen to timer tidligere end først annonceret på fredag. Her det ‘nye’ program…
Stor koncertoplevelse på fredag hos Konventum i Helsingør. Aftenen er en del af Faglig Festival 2019. Med udsigt til Øresund og høj sol får man følgende suveræne program:
17.00 Annika Aakjær
19.00 Love Shop
21.00 Karl William
Der er fri entré hele dagen.

Lidt mascara
Bill Janovitz fra Buffalo Tom med en helt enkel udgave af “Little Mascara” fra Tim, et af de mange albums med The Replacements, som det er værd at eje og lytte til.
Den med de store ører

Vildt det lykkedes lørdag aften. Så mange års stræben efter at træde ud af den sportslige middelmådighed, der længe syntes være blevet et grundvilkår for Liverpool. Selve finalen var elendig, men resultatet i verdensklasse. Og scenerne bagefter, ikke mindst de levende billeder af Jordan Hendersons åbenlyse sammenbrud i favnen på sin far, stod lysende. Alle klubtilhængere fortjener egentlig prøve mindst én gang, at opleve den følelse af eksploderende eufori og nobel storhed, som kommer med dette kæmpe trofæ. På den baggrund synd for Tottenham, der kom så tæt på i år. Klubsæsonen er forbi nu, for LFC for en gangs skyld ikke fyldt op med ærgelige tanker omkring hvad kunne have været. Det føles helt nyt. Onwards & upwards.

Roll away the years
Det er marts 1974. Ovenpå deres David Bowie-skrevne smash ‘All The Young Dudes’ er engelske Mott The Hoople fast inventar på hitlisterne. Her besøger de tysk tv for at give deres ‘Roll Away The Stone. Forsanger Ian Hunter er måske som 34-årig lidt gammel til at ride med på tidens unge glambølge, men klarer det fint qua en overbevisende stemme med langt mere melankolsk sjæl og outsiderdrama end hos konkurrenterne. I dag runder stadig sceneaktive Ian Hunter de 80. Vi hejser flaget med denne sang…
Tårer af guld

The beautiful game

Har altid elsket åbningsnummeret ‘The Game’ fra Echo and the Bunnymen’s grå 1987-album. Sangen, der bærer nogle af Ian McCulloch’s mest rørende og lyrisk åbne ord, var også melodisk singleforløber for albummet, og udkom på dags dato i 1987. Dejligt at kunne bringe ‘The Game’ her samme dag og aften, som McCulloch’s elskede Liverpool FC spiller Champions League-finale i Madrid.
...The earth is a world
The world is a ball
A ball in a game
With no rules at all
And just as I wonder
At the beauty of it all
You go and drop it
And it breaks and falls
I’ll never understand
Why you thought I would
Need to be reassured
And be understood
When I always knew
That your bad’s my good
And I was ready
Ready to be loved
Born under Mars
With Jupiter rising
Fallen from stars
That lit my horizon…
Maximum rock’n’roll

Den her uge, den her lørdag handler om én ting. Må guderne være nådige. Det er og bliver ufatteligt nervepirrende.
Tottenham – Liverpool, lørdag kl. 21.00, 3+/Madrid
Roky Erickson RIP
13’th Floor Elevators-sanger Roky Erickson, der tog den helt store kolbøttetur og forsvandt længe i galskabens skygge, er ikke længere. Tak til ham for raketter mod umulige mål og store sange, ikke mindst denne fra det sene kunstneriske efterår…
John Peel Revisited
Vi tager os endnu en John Peel-session her. Fire måneder før The Cure udsender hovedværket Pornography (1982) kan lyttere til John Peel’s to timers aftenprogram allerede den 4. januar for første gang stifte bekendtskab med unikke BBC-indspilninger af tre numre – ‘The Figurehead’, ‘100 Years’ og ‘Siamese Twins’ – der siden dukker op på albummet.
John Peel revisited

Hører lige nu i aften John Peel’s radioprogram på BBC fra 30. maj 1984. Peel kommer på netop som Liverpool FC i minutterne op til har vundet mesterholdenes Europa Cup-finale i Rom, på straffesparkskonkurrence over Roma. En tydeligt rystet Peel – han var Liverpool i hjertet – starter programmet med en Anfield-optagelse af ‘You’ll Never Walk Alone’, der går direkte over i Liverpool-bandet The Mighty Wah’s ‘Come Back’. Herefter kommer Peel på og snakker tydeligt rystet med sin BBC-kollega Kid Jensen (AKA The Rhythm Pal) om, hvor emotionelt opbrugt de begge er af stordramaet i Rom, hvis lykkelige straffeafslutning Peel ikke har turdet se hele vejen igennem. En champagneprop går uannonceret af i den lettede stemning, og Peel annoncerer ‘This next record, which is my favourite record of all time, is for all british football fans, whoever they support’, og afsted kommer The Undertones’ ‘Teenage Kicks’. Savner John Peel, den bedste musikopdrager nogensinde. Her en af de specielle og berigende sessions fra hans program. 8. juni 1983 debuterer han disse fire numre – ‘Don’t Fall’, ‘Nostalgia’, ‘Perfumed Garden’ samt ‘Second Skin’ – med Manchester-bandet The Chameleons, optaget i BBC-studierne i Maida Vale, London.
Drumming man

The Clash’s metronom og trommeslager Nicky ‘Topper’ Headon fylder 64 i dag. Vel blev han fyret af Strummer, Jones og Simonon i maj 1982 for sit misbrug af stoffer, men var det ikke for hans evner, med en optrænet baggrund i soul og jazz, kunne The Only Band That Matters umuligt have taget det musikalske kvantespring fra tidlig brutalistpunk til de senere albums mesterlige omfavnelse/videreudvikling af både traditionel og ny verdensmusik. Hans suveræne trommespil gav de andre en gennemmusikalsk bund af sikkerhed og professionalisme at kunne udtrykke sig ovenpå. Nyd lige Topper Headon’s svingende og så veløkonomiserede trommespor fra ‘London Calling’ seperat her…
Og sandelig om ikke Topper Headon, der iøvrigt står som komponist til musikken på The Clash’s hit ‘Rock The Casbah’ fra 1982, udsendte et soloalbummet Waking Up i 1985, hvorfra dette trommeflashende bigband-nummer er hentet…
Imens i Battersea…

Et billede fra Ethan Russell’s så fine fotobog til The Whos’ mod-opera Quadrophenia (1973).
Praying to the 5.15…
Endnu en ny sang fra Bruce Springsteen’s kommende Western Stars. Denne lyder ligesom førstesinglen ‘Hello Sunshine’, som det nye albums nærmeste reference måske kan vise sig at være Springsteen’s skilsmisseplade Tunnel of Love (1987)…
Elbow & John Grant
Så smukt, at jeg næsten får lyst til at anlægge skæg.