Vi bliver nødt til lige at følge Suede-touren til dørs, for efter en hviledag ovenpå Royal Arena havde Berlin-showet i aftes i den dystopisk navngivne Uber Eats Music Hall ved Warschauer Strasse en lidt kortere men vel faktisk endnu mere prangende setliste end København…
DISINTEGRATE ANTIDEPRESSANTS TRASH ANIMAL NITRATE THE DROWNERS KILLING OF A FLASH BOY PERSONALITY DISORDER HE’S GONE FILMSTAR CAN’T GET ENOUGH JUNE RAIN SHE STILL LEADS ME ON SHADOW SELF TRANCE STATE LIFE IS GOLDEN (piano version) EVERYTHING WILL FLOW SO YOUNG METAL MICKEY BEAUTIFUL ONES + + + THE ONLY WAY I CAN LOVE YOU
Det bliver ikke lysere uden grund. Kalenderen fortæller der i dag er præcis én måned til Love Shop i Birkerød starter den tour, der kommer landet rundt. Vi ser frem!
Michael Strunge endte i dag for 40 år siden sit korte liv, da han sprang ud ad vinduet fra sin lejlighed tæt på Søerne i København. Han blev kun 27 og vil således forblive ung i vores erindring, ligesom han for altid som digter også derfor vil være der for nye generationer som deres helt egen skytshelgen. At Strunges litterære brydetag med den moderne verden dog også kan læses af – og inspirere – andre end unge, skal der ikke herske tvivl om. Her er det svenske Thåström som med højt afsæt i Strunges digtsamling Væbnet med vinger (1984) synger sin egen flimrende verden ud på ‘Beväpna Dig Med Vingar’. På singlecoverets tegning ses en nærmest svimmel storby under nat. En mægtig stjerne står centralt lysende på himlen over den. I dag lader vi her denne stjerne være Michael Strunge…
…Berlin, måske findes der et aldrigt fremkaldt billede af en pige på Kürfürstendamm der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin mit hoved er så uklart hvordan skal jeg finde hendes læber i alt det støv?
Denne søndag, tilfældigvis på etårsdagen for koncerten i K.B. Hallen i København, bringes der på Thåström’s Insta-profil noget, der kun kan være en teaser; en helt kort, sort/hvid filmsekvens fra et T-show somewhere med ordene THÅSTRÖM 2022-2025. Er en ny liveplade under opsejling? Det nye band endnu ikke dokumenteret, så det skulle give mening. Eller kan det være en række koncertoptagelser udsendt visuelt? Måske noget helt tredje? Indtil vi sikkert snart bliver klogere, hældes der herfra til den liveplade, som da virkelig vil være en magnifik idé. Her en sang fra den lysende aften i K.B. Hallen. Den er så god, at man i København har opkaldt en hel gade efter den…
En høj oktan +halvanden time med Suede var et frirum denne lørdag aften i starten af marts. Setlisten den vel til nu bedste på Europa-touren, der fortsætter mandag aften i Berlin. Men det er ligemeget nu, hvor ørernes hyletone synger den eneste sang, der er værd at høre.
DISINTEGRATE ANTIDEPRESSANTS TRASH ANIMAL NITRATE WE ARE THE PIGS PERSONALITY DISORDER PANTOMIME HORSE TURN OFF YOUR BRAIN AND YELL FILMSTAR CAN’T GET ENOUGH JUNE RAIN SHE STILL LEADS ME ON SHADOW SELF TRANCE STATE THE WILD ONES EVERYTHING WILL FLOW SO YOUNG METAL MICKEY BEAUTIFUL ONES + + + THE ONLY WAY I CAN LOVE YOU SATURDAY NIGHT
Det blev fredag, det blev Göteborg. På Filmstudion spillede Suede et set, hvor aftenens variable satte fokus på to numre fra comebackpladen Bloodsports. Mærkbare gæsteoptrædender var også ‘Heroine’ og ‘She’ fra Dog Man Star, samt ‘Down’ fra Head Music. Hvilket giver et betragtet herfra optimalt scenarie med så Suede-DNA-centrale sange som ‘Killing Of A Flash Boy’, ‘We Are The Pigs’, ‘Europe Is Our Playground’, ‘The Drowners’, ‘My Insatiable One’, ‘To The Birds’, ‘Everything Will Flow’ og ‘He’s Gone’ i spil til næste show. Jo, der er muligheder for Suede i Royal Arena på Amager i aften.
DISINTEGRATE DANCING WITH THE EUROPEANS ANTIDEPRESSANTS TRASH ANIMAL NITRATE HEROINE IT STARTS AND ENDS WITH YOU SOMETIMES I FEEL I’LL FLOAT AWAY SHE CAN’T GET ENOUGH FILMSTAR JUNE RAIN SHE STILL LEADS ME ON SHADOW SELF TRANCE STATE DOWN (piano version) SO YOUNG METAL MICKEY BEAUTIFUL ONES + + + THE ONLY WAY I CAN LOVE YOU
Den første sang Suede nogensinde spillede i Danmark var ‘The Next Life’, slutnummeret på debutalbummet, der var kommet i marts 1993. Det var godt en måned før Brett Anderson og Bernard Butler gik alene ud først på scenen i Pumpehuset foran lilla bagtæppe i draperet viktoriansk stil og lagde ud med den sang fra albummet, der måske om nogen fortalte at det her band havde et usædvanligt potentiale. Her ‘The Next Life’ i en optagelse fra samme års sommer i England…
Depeche Mode har dette nye track, en cover af Buffy Sainte Marie’s gamle protestsang, ude i dag, som deres bidrag til det stjernespækkede velgørenhedsalbum HELP(2)…
Endnu en udgave af den aparte Cannonball Festival løber af stablen denne weekend i K.B. Hallen på Peter Bangsvej. I morgen headlines af Peter Doherty’s pengemaskine – Doherty er altså bare langt mere relevant og nutidig uden Carl Barat ved sin side – The Libertines, mens i dag bl.a. byder på to engang så prominente engelske punkbands som nu albumaktuelle The Damned (med tre originale medlemmer ombord) og Manchester’s Buzzcocks, hvor kun guitarist Steve Diggle er tilbage efter sanger/hovedsangskriver Pete Shelley’s pludselige død.
Diggle sang i bandets storhedstid i slut-70’erne på både singlen ‘Harmony In My Head’ og albumtracket ‘Love Is Lies’, men han er ikke sanger af natur, har hverken stemme eller et personligt udtryk at gøre godt med. På ‘Harmony In My Head’, som han selv har skrevet, er det da også Pete Shelley der synger de vindende omkvæd, mens versene der binder dem sammen attitude-råbes af Diggle og virkelig kræver en engels tålmodighed at komme igennem. Heldigvis er omkvædets belønning det værd og lidt til. Da især det breakdown-chorus (fra 1:40)…
Andet stop i Europa afviklet i B-K på havnen i Stockholm. Læg mærke til at hvert show denne vinter startes kronologisk med de tre første numre fra nye Antidepressants, skarpt efterfulgt af ‘Trash’ og ‘Animal Nitrate’; så er man ligesom igang. Men den helt optimale setliste ligger stadig forude, måske til København? Næste stop Göteborg i aften, fredag.
DISINTEGRATE DANCING WITH THE EUROPEANS ANTIDEPRESSANTS TRASH ANIMAL NITRATE PERSONALITY DISORDER FLYTIPPING FILMSTAR CAN’T GET ENOUGH NEW GENERATION JUNE RAIN SHE STILL LEADS ME ON SHADOW SELF TRANCE STATE THE 2 OF US LIFE IS GOLDEN SO YOUNG METAL MICKEY BEAUTIFUL ONES + + + THE ONLY WAY I CAN LOVE YOU
Suede er det franske navn for Sverige og i dag er bandet Suede i Sverige, nærmere bestemt hovedstaden Stockholm til aftenens show i den gamle lagerbygning B-K/Banankompagniet i Frihamnen. Encore på 2026-vintertouren i februar og marts er disse fire minutter fra Autofiction (2022), albummet der sendte det gendannede bands formbarometer op mod næsten klassisk gamle Suede-højder. Her spilles ‘The Only Way I Can Love You’ i overdådig BBC-opsætning med symfoniorkester, noget den bredskuldrede sang fint kan bære…
Engang var punkrockens vrede sin egen, for verden derude kommunikerede efter hensigt med tålmod og dialog, da ialfald på overfladen. Men tiden har ændret meget, tilstræbt konflikt er blevet et hovedsprog, så har støjende punk som musikalsk form overhovedet en berettigelse længere? Ville et egentligt oprør i 2026 komme fra en musik, der i sin form var ukonventionelt ordentlig, tilbageholdende og civiliseret, nu verden derude alt andet end lige slet ikke er netop det?
Det franske punkband Birds In Row fra Laval, Mayenne køber ikke ind på den præmis og sætter ufortrødent hårdt mod hårdt, som høres her på det kolosale åbningsnummer i tre satser fra deres seneste album Gris Klein (2022). Inspiration fra forgangne At The Drive-In stempler ind, alligevel synes det engelsksyngende franske band helt sit eget…
Her er en samling af klip fra The Man Who Fell To Earth. Jeg må se at få den set snart. Instruktøren Nicholas Roeg har jeg stor respekt for.
Musikken i filmen er ikke af David Bowie. Det er lidt underligt. Men i et af klippene vil man kunne genkende forsiden af Station to Station; forsidebilledet er et billede fra The Man Who Fell To Earth.
Filmens hovedperson ender med at få et misbrugsproblem, hvilket er særdeles ironisk, givet David Bowies tilstand dengang i 1975-1976.