John Schlesinger’s Midnight Cowboy (1969) med Dustin Hoffman og Jon Voight i hovedrollerne, som to unge nedadgående tabere i New York City’s vinderverden, er en hjerteknusende film. Det er dens tema af John Barry – med Toots Thielemans på mundharpe – naturligvis også…
Fordi det er Kims fødselsdag
En state of the art-70’er-primitiv TV-optagelse af den måske allerbedste sang på Gasolin’ 2 (1972). Wili Jönsson’s kor kan ikke roses nok…
Svensk eksorcisme
Onsdag, torsdag og fredag er der i Odense (Posten), Aarhus (Voxhall) og Aalborg (Studenterhuset) mulighed for at opleve Jenny Wilson, kvinden bag en af årets stærkeste svenske plader. Den internationalt roste Excorcism, der udkom i marts, er Wilson’s bearbejdelse af en konkret voldtægt, et personligt smertearbejde mejslet i vintage electronica, der fremstår grumt, hårdt og sårbart, men også sært forløsende i sin fuck you-knejsende selvstændige styrke. Har oplevet Wilson live to gange i Sverige i år, og hendes shows er særpræget insisterende affærer, der ikke tager nogen gidsler. I slotsparken på Sofiero, nord for Helsingborg, hvor hun spillede for-support for Thåström, fik Jenny Wilson således Sveriges nok største sommerskovtur til, at få rosévinen helt galt i halsen over den radikale tilgang og ditto lyd. Ja, der var faktisk usminket væmmelse malet i ansigterne på ikke så få af de mange, der var kommet for næste forband, de helt modsat feel good-harmløse og musikalsk velfriserede First Aid Kit. Den slags tager vi hatten af for. Her et skarpt track fra Excorcism…
231045-0637
Imens i Beirut…
Det amerikanske indieexotica-band Beirut har netop annonceret nyt album til udgivelse 1. februar. Titelsangen ‘Gallipoli’ er ved samme lejlighed blevet sendt afsted i omløb. Den gentagne akkordrundgang, en gjaldende trompet og det generelt varsomme musikalske tilløb signalerer, alt vist er som det sig hør og bør i Beirut…
Dolly & The Ramones
Blå mandag med Suede
Tog en beslutning på havnen i solbeskinnede Aarhus forrige fredag. Flere omkring havde talt forbløffende favorabelt om Suede’s nye The Blue Hour, et album vi her umiddelbart ikke var kommet godt ind i. Så tænkte Suede – om ikke andet så for gammel kærligheds skyld – skulle have endnu en chance. Den dag i området nede ved Dokk1 og siden har jeg flere gange rejst igennem The Blue Hour, det til et punkt hvor albummet er begyndt at give tiltrækkende mening. Måske fejlen her var automatisk at opleve dette Suede-album som 10-12 enkeltstående knald-eller-fald-numre, hvor konceptuelle The Blue Hour vel netop skal høres som én lang sløjfe, en blå stemningsrejse i fortælling og musik. Og hey, pludselig kan vi også lide singlen med atom-videoen fra Pripyat i Ukraine. Efterårsmusik med stort E…
Og 1985 kom tilbage
Endnu et bemærkelsesværdigt liveklip fra weekenden: I København gav eneren Martin Hall lørdag aften comeback-koncert på Bremen efter adskillige års live-fravær. Blandt sangene på en yderst varieret setliste, der strakte sig helt fra Ballet Mecanique over Neil Sedaka’s ‘Solitaire’ til den nye delikat-diskrete Hall-single ‘Services Rendered’, var også ‘Care’, den übersmukke sang fra SS Say’s 1985-EP Fusion. Præcis som på EP’en blev vokalen også denne aften fremført af Inge Shannon. Originalindspilningen står stadig så suverænt ophøjet i sin kølige sequencer-bårne perfektion, vi bliver nødt til også at tage den med her…
Genforenet i to minutter
Hvem der savner Blur kunne her i weekenden glædes over Damon Albarn’s Gorillaz, der til deres egen Demon Dayz Festival i Los Angeles fik uannonceret besøg på scenen af en vis Graham Coxon…
Chelsea Wolfe til en søndag
This Hollywood life
Fra Florida til Californien
En af de helt store videoer fra MTV’s golden age. Og samtidig sært spooky at høre Love Shop’s ‘Casanegra’ genbesøgt via sin oprindelige inspirationskilde. Men hvorfor? Fordi det er Tom Petty’s fødselsdag i dag. Han er savnet.
Lee from Huddersfield…
Tilbage igen på livet efter halvanden uges helt meningsløs landskampspause, der sendte fire skadede Liverpool-spillere hjem i utide til lazarettet. Igang igen mod bundholdet Huddersfield, der uden en eneste sejr endnu har haft en svær sæsonstart, og allerede ligner et sikkert bud på en nedrykker. En udekamp der skal, bør og må vindes, men efter punkterende landskampspauser er det svært at spå om LFC vil komme med rytme i spil eller søgende anonyme. Huddersfield har alt at vinde i dag, men ikke meget at vinde med. Det bliver forhåbentlig ikke nervepirrende veL?!
Huddersfield – Liverpool, lørdag kl. 18.30, 6/downthelocal
Kongen er død, Kongen leve!
Eller noget. For et par måneder siden græd en mikroskopisk lille men dedikeret del af verden salte tårer, da nyheden om australske Royal Headache’s opløsning uden stor ceremoni blev annonceret på Facebook. Det så specielle band fra Sydney var ikke mere, og deres forunderligt sjælfulde musik i konstant vulkanudbrud synes tabt som levende organisme og nydelse i fremdrift. Men se nu bare her, bandets sanger Shogun (!) har i nat netop annoceret sit nye band – kaldet Shogun and the Sheets – ved både at lægge en kommende debutsingles a- og b-side ud. Og heldigvis lyder det bedømt på dette spinkle grundlag, som de gode takter fra Royal Headache spilles videre på. Specielt b-siden med den lyriske titel ‘Pissing Blood’ imponerer umiddelbart…





