Swimming them so well…

Tredjesinglen fra Echo & The Bunnymen’s Ocean Rain (1984), deres selvproklamerede ‘the greatest record ever made’. På 12’er udsendt sammen med fire über-unplugged sange fra “Play at Home’, en samtidig britisk TV-special med Bunnymen-musik optaget i Liverpool Cathedral. 7’eren har kun en af disse sange, en slingrende og fabulerende version af The Beatles’ ‘All You Need Is Love’ på B-siden. A-siden ‘Seven Seas’ lever i Bunnymen-historie en lidt anonym tilværelse i skyggen af den samtidige, anderledes majestætiske ‘The Killing Moon’-single. Hvilket er synd, for ‘Seven Seas’ er en sang så fjerlet, ubesværet og elegant som noget Liverpool-bandet nogensinde har indspillet. Og så har den tilmed en tilhørende cool promovideo (med McCulloch castet undervejs som femme fatale)…

The Last Shadow Monkeys?

Interessant disse dage at høre Tranquility Base Hotel + Casino, Arctic Monkey’s nye – og sjette – album, der udkommer fredag. Efter den fem år gamle storsælger AM‘s hitmaskine har der været stort udbredte forventninger til opfølgeren. Forventninger som har nikket lettere uforstående til pladeselskabets usædvanlige taktik med, at søsætte albummet uden så meget som én single på forhånd. Den beslutning forståes dog med det samme albummet høres. For faktum er, at Arctic Monkeys som band er svært genkendelige her, samt at der ikke findes noget på pladen som minder om en radiopotent Arctic Monkeys-single. Nej, faktisk er der kun én sang – ‘Four Out Of Five’ – som er udstyret med et sangbart omkvæd. Og det fra et band, der senest rystede singalongs ud af ærmet, som var det nemmeste sag i verden. Tranquility Base Hotel + Casino lyder således hele vejen igennem langt mere som et nyt album med hovedfigur Alex Turner fritidsprojekt The Last Shadow Puppets, end det lyder af, ja, Arctic Monkeys. I sig selv ikke nødvendigvis noget uinteressant bytte, for Turner’s sange med TLSP har altid syntes mere spændende og eventyrlystne, end dem han med tungen lige i munden har skrevet til Arctic Monkeys. Om de snørklede sange på Tranquility Base Hotel + Casino så er brede nok som instrument til hans store arenabands fortsatte fremfærd, kan man godt tvivle på. Uanset disse ydre aspekter, så er Alex Turner som sanger og fortæller på dette nye album atter et givende bekendtskab. Hans tekster kommer spækket med de novelleagtige detaljer og personlige observationer, langtidsholdbar musik gerne er gjort af. Om sangene der bærer dem så selv har diamantkvaliteten til at stå samme distance skal tiden få vise.

Andy Warhol silver screen…

David Bowie’s ‘Andy Warhol’ fra Hunky Dory (1971) indspilles samme år af den engelske sangerinde/skuespillerinde Dana Gillespie, endda med Bowie’s samtidige løjtnant Mick Ronson på guitar. Det kommer der en meget anderledes version ud af, som dog først udsendes i 1974 af RCA, der også har Bowie på kontrakt…

LA dolls

Et kosteligt billede fra før Nirvana kom og – på de fem minutter ‘Smells Like Teen Spirit’ kører – med et gjorde de amerikanske hårdrockeres pornostarlet-æstetik og hårtører-forfængelighed komisk for enhver at se. Her er det Slash, Duff, Lars, Sebastian og Axl.

Okkervil River hylder Gary, Mary, Dylan og Ray

En trakeotomi er ifølge Den Store Danske

…en mindre operation, hvorunder der fra halsens forside skæres en åbning i luftrøret lige under struben for at skabe frie luftveje.

For nylig udkom In The Rainbow Rain, det nye album med Okkervil River. Her hylder Will Sheff, der selv gennemgik en sådan operation som helt lille, en række kendte mennesker, der også kom under kniven på denne måde. En af dem er Ray Davies, og det er en glimrende anledning til at citere “Waterloo Sunset”. Hør og se bare.

(Og ja, In The Rainbow Rain er et album, jeg godt kan lide, forudsigelig som jeg jo er.)

State of the US-art

Videoen til multikunstneren Childish Gambino’s nye sang ‘This Is America’ er blevet set af hele +21 millioner de første to-tre dage den har ligget på YouTube. Er det musikkens særegenhed eller den kontroversielle og sjældent vilde video, som er skyld i dette? Sjældent ialfald at se/høre en musikvideo i 2018, der kan få en til at vågne op. Det kan den her…

PS – Buzzfeed har samlet facts om videoens lagfyldte symbolik lige her.

White Riot hed touren

7. maj 1977 var en god aften at være i skotske Edinburgh. Ind for £2.20 på The Playhouse Theatre og se The Clash – afsted med det i april netop udsendte debutalbum – på deres White Riot Tour, sammen med tre så heftige supportbands som Buzzcocks, The Slits og Subway Sect.

Her en punket setliste fra aftenen i Lothian:

London’s Burning
1977
I’m So Bored With the U.S.A.
Pressure Drop
Hate & War
48 Hours
Deny
Capital Radio
Cheat
Police and Thieves
Remote Control
Career Opportunities
Janie Jones
What’s My Name
White Riot
Garageland

Beyond Beyondless

Så gennemført er coveret på fredagens pladeindkøb, det nye album Beyondless med genstridige Iceage fra Østerbro. Albummet, der allerede har høstet de første par håndfulde internationale roser, kommer akkurat ligeså genstridigt vitalt, umiddelbart uafviseligt og særegent tværgående, som man på forhånd kunne håbe på. Ingen kunstige sødestoffer i sigte, og dog, for under sangenes blodrøde bitter ligger nogle svært uafviselige pophooks begravet. Levet ungt liv, flimrende billeder, en ildevarslende kriblen og alt på vej – det er slingrende godt det her.

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.