En af de mest tilfredsstillende ting ved denne blog er den feedback som jævnligt kommer ind, når nogen er blevet præsenteret for ældre eller ny musik her, som de ikke kendte i forvejen, men nu med glæde har opdaget. Så ingen skal dø i synden omkring ikke at have haft chancen for at høre den ‘Mathilde’ der blev omtalt i et indlæg herunder, der vedrørte det nye Thåström-album. 1964-originalen af ‘Mathilde’ med Jacques Brel er måske for hardcore på fransk, så her istedet Scott Walker’s overdådige cover på engelsk fra 1967…
Sang til en søndag
Søndagens sang her fra den nye Thåström? Det kunne være skæring nummer tre på side a. Sangtitlen ‘Mathilde’ tilhørte vel til nu Jacques Brel og Scott Walker, der begge har udgivet nærmest berusende versioner af førstnævntes besættelse af en kvinde ved det navn. Men Thåström tager nu også ejerskab i følgende sang, hvis vinkel og strygernænsomme grundstemning er en ganske anden…
Musik til lørdag aften
Lørdagens hit fra den nye Thåström-plade bliver ‘Förälskad’, den underspillede men dog pulserende/ildevarslende åbner på side b…
Ebba The Movie
Vi markerer også Thåström’s nye album her med denne post, hvor 1982-dokumentarfilmen Ebba The Movie, der narturligvis handler om Ebba Grön, kan streames…
Guide til Somliga Av Oss
Thåström’s go-to-guy, medkomponist og co-producer Niklas Hellberg tager i sin hjemby Karlstad’s lokale Nya Wermlands-Tidningen en tur gennem de ni sange på det nye album:
T-dag
Ikke nogen hvilken som helst fredag i dag.
K-dag
Velkommen til en genbegravelse. Ingen kan vel som Kent få den ellers glædelige nyhed om tre stockholmske koncerter med bandet i 2025 til at lyde som endnu et svimlende sug af afsked. Og i det faktum ligger måske nøglen til at forstå selve grundtonen i det længe savnede band, der har gjort så mange dybt afhængige af deres elegante, top-musikalske svenske tristesse. Her dagens kommunikation fra Psykbunkeren:
“hej:
Vi er stadig venner og selvfølgelig taler vi meget om dengang vi var et band, når vi ses.
Vi har fået flere tilbud igennem årene der er gået siden afsked men frem for alt masser af spørgsmål om hvornår vi skal spille sammen igen, mange fra nye fans der aldrig så os da det gik.
Sidste efterår besluttede vi lige, at tiden simpelthen var moden.
At det kunne være rart at opleve magien en gang til, mens alle er i live og sunde, som man siger.
Dette er ikke en genforening.
Vi kommer ikke til at indspille ny musik og vi kommer ikke på turné, men det kunne være super sjovt at se jer igen.
Vi håber, du nyder at se os lige så meget. En gang til.”
Kærlighed og oprør
I morgen fredag udsender Thåström sit nye soloalbum Somliga Av Oss, der i dagens Göteborg-Posten allerede har fået en første og yderst positiv anmeldelse med sig. Sangen herunder fra marts 1981 åbnede mit eget forhold til Thåström’s musik. Centralbiblioteket i Viborg havde fået Kärlek & Uppror, det dengang netop udgivne andet album med Sveriges fremmeste punkband Ebba Grön hjem, og åbningssangen ‘800°C’ satte det hele på plads. Et skandinavisk band der spillede tændt som nærmest The Clash og som i den unge Joakim Thåstrom fra Rågsved i det sydlige Stockholm havde noget så sjældent som en punk-sanger, der kunne synge koldkrig som en indigneret drøm. Resten er den historie der fortsætter nu ved midnat, når Thåström’s nye album udgives…
Dengang i 2003
I dag fandt jeg ved et tilfælde mit eksemplar af So Much For The City af og med det irske ensemble The Thrills. Da albummet udkom for 21 år siden troede mange, at de ville blive det næste store musiknavn fra Irland; de blev rost af R.E.M. og var opvarmning for The Rolling Stones. Men få år senere var The Thrills glemt. Deres sidste koncert spillede de i 2007 i Australien på et spillested med plads til 700 mennesker. Hvad blev der mon af dem?
Jeg fandt en artikel fra 2003 fra The Independent om The Thrills. Det er ikke klart, hvad der er årsagen til deres tur ud i glemslen – måske var de bare for “pæne”? So Much For The City er umiskendeligt blød rock og lyder mere amerikansk end irsk, men jeg synes stadig at albummet er værd at høre.
Trust your local Chopper!
Nogen har fået en stærk idé ved at invitere københavnske Chopper ind som support til det udsolgte Loppen nu på lørdag og dele scene med TR/ST. Svært at forestille sig et bedre match til TR/ST’s skæbnesvangre melankoli end Jonathan K. Magnussen og Chopper’s dekadent-euforiske natmusik. Sidstnævnte udsender 1. november debutalbummet Shock Pop, hvor denne banger lykkeligvis også vil være at finde…
Kort tur i pariserhjulet
Haha, istedet for en ny, anden single op til fredagens albumudgivelse af Somliga Av Oss har Thåström-lejren denne morgen udgivet en video på kun ti sekunder. Men selv den snas lyder jo lovende med afrundet mørk klang og nær sang. Lad os dog forsøgsvis sammen prøve at digte bare en smule videre: “…Läs det högt, läs det högt för mig / Just innan jag somnar / Läs det igen och igen och igen / Om alting langt där borta / Om det bästa av allt / Om det bästa av allt…”. På fredag.
A cheap holiday in other people’s misery…
14. oktober 1977: Du er nede i din lokale pladebutik for at tjekke nye singler ud. Blandt dagens udgivelser er der specielt to som trækker i dig, Elvis Costello’s ‘Watching The Detectives’ og Sex Pistols’ ‘Holidays In The Sun’, men du har kun råd til en af dem. Hvilken vælger du?
Tindersticks til oktober
Opgøret med oprøret
Der var altid et naturligt fokus på John Lydon (Johnny Rotten) i Sex Pistols og hans efterfølgende band Public Image Limited. Sidstnævnte debuterede med singlen herunder 13. oktober 1978, et nummer der blev hørt som et direkte angreb på Sex Pistols og deres svengali-manager Malcolm McLaren. Men i dag her går vi bag den snerrende stemme og fokuserer på en bestemt del af musikken bag den. Den så fremtrædende guitar på dette nummer spilles af den nu afdøde Keith Levine, der kort havde været med i The Clash’s opstart, men til da ellers var et ret ubeskrevet blad. Han har to-tre forskellige stykker her, som ikke bare skaber nummerets identitet, men vel også lægger stildannende grund og lyd til guitarspillet i den genre, der snart skulle blive kendt som post-punk. Hans melodik og timing er stærkt original på disse figuer, der trods deres repetitive flirten med det atonale begge bærer de glasklare hooklines, der muliggjorde frontalangrebets placering på den engelske single-top-10. John Lyden havde efter bruddet med Sex Pistols brug for en stærk musikalsk platform, der gjorde op med det bands traditionelle rockmusik, men som samtidig kunne kommunikere ligeså stærkt. Denne single var i den forstand det perfekte førsteudspil…
Wendell Gee
Michael Stipe optrådte torsdag unplugged med fire sange ved et støttearrangement for Kamala Harris i R.E.M.’s hjemby Athens, Georgia. En af de fire var Fables of the Reconstruction-balladen ‘Wendell Gee’, der grundet guitarist Peter Buck’s udtalte modvilje til den aldrig blev en del af bandets live-repetoire. Men når man hører Stipe synge ‘Wendell Gee’ kun akkompagneret af to akustiske guitarer står det jo med tidens bagklogskab klart, hvilken stor sang der er tale om. I det hele taget et fængslende kort over Nordamerika der tegnes i ens indre af de fire første R.E.M-albums, der bevæger sig rundt og frem ved hjælp af antydninger, brudstykker og snoede småveje. Mysteriets kraft som historiefortælling i musik og ord…