Vi kan tage en smagsprøve på det nye værk med Nick Cave & The Bad Seeds, der under titlen Wild God udkom under stor fanfare i fredags. Her albummets i en klassisk forstand måske bedste sang, selvom den ikke gør det store væsen af sig. Sådan en der i struktur, temperament og melodi ville have passet helt naturligt ind på No More Shall We Part (2001)…
Blixa Bargeld synger ukueligt for på Teho Teardo og hans version af Neil Young’s dødsduftende rockklassiker…
Facebook er et nådesløst medie. Således fortælles man der lige nu uden omsvøb, det i aften allerede er seks år siden Thåström lukkede sin tour for Centralmassivet (2017) ned. Det skete på en smuk sommeraften i Stockholm på Djurgårdens forlystelsespark Gröna Lund, hvor nedenstående minifilm med Thåström er optaget. Husker tankerne fra den aften, at her var en mand i centrum, der udstrålede en glæde og en sikkerhed i sit udtryk, der kun kunne pege hurtigt videre. Men så ligetil skulle det slet ikke gå, for der gik hele fire år inden opfølgeren Dom Som Skiner endelig kom. Personligt bryder jeg mig slet, slet ikke om at bands/artister man følger helt tæt forsvinder i så lang tid. Det ville nærmest svare til at ens fodboldklub sprang nogle sæsoner over og ikke spillede. Og dét er forkert. Seneste rygte (!) omkring dette efterårs nu i tre år ventede nye Thåström-album lyder på, at en forløbersingle udsendes 25. september. Vi får at se om det er sandt. Først her den omtalte minifilm fra aftenen på Djurgården, der også viste sig at være et farvel fra Thåström til sit fænomenale band med Ossler og Rockis. Setlisten står nederst, den er jo decideret ufravigeligt stærk…
Euforien over Oasis og de to slagsbrødres fælles musikalske/økonomiske genkomst har været enorm de seneste dage. Så forfriskende at kunne læse dette indlæg i The Guardian, der ikke lægger nogen fingre imellem omkring at pege på bandets åbenlyse skyggesider.
Morrissey’s mesterligt hårdkogte Southpaw Grammar udkom på denne dato i 1995. Her den afsluttende næsten-titelsang, hvilket drama…
Dette nordengelske band vil være overalt i dag, hvor den så længe helt usandsynlige genforening offentliggøres. Og snart kommer billetsalget til at gå amok. Her et liveklip fra lige før det hele første gang gik galt. Rocknroll kunne…
Under et meget kort europæisk besøg havde Lana Del Rey denne weekend to festivalshows i Reading og Leeds. BBC var tilstede og optog ‘Summertime Sadness’. Der er sket en del med størrelsen og omfanget af Del Rey’s live-produktion siden hun efter første album hang alene i en gynge i Falkoner Teatret på Frederiksberg…
Turn On the Bright Lights, Interpol’s sort/røde debutalbum udkom i disse sene augustdage for 22 år siden. Her en ny video fra restaureringskunstneren Nacho, der synkroniserer albummets stærke åbner med en livefremførsel dengang af den. Gad vide hvad der blev af bassist og stilikon Carlos D, der forlod bandet i ufred?
Denne søndag er det ikke Presley, men istedet Costello, der netop i dag bliver 70 år. Her er han i 1979 på den hollandske festival Pink Pop med sine eminent letbenede The Attractions; ung, vred, rastløs og på vej…
Humørbomberne fra Tindersticks gjorde i går det de heldigvis stadig gør og udsendte en udsøgt ny single. ‘Always A Stranger’ vil være at finde på albummet Soft Tissue, der udkommer under september. Nyd ikke mindst den næsten postpunkede dog så afrundet bløde bassgang, der bærer sangen afsted før horn og strygere giver den vinger…
The Clash-forsangerens fødselsdag falder i dag. Hvis ikke han bliver markeret her med sang og musik, hvor så da? Her er The Clash på besøg i New York City i foråret 1981, lige efter de havde væltet Idrætshuset ude på Østerbro. Så det er en 28-årig Joe Strummer på disse levende billeder. Han tog afsted alt for tidligt, den dybt savnede mand…
40 år siden i dag at The Smiths udsender singlen ‘William, It Was Really Nothing’, bandets femte af slagen, der musikalsk viser nye sider af den 20-årige Johnny Marr’s så raffinerede melodiske talent. Hvor a-siden er fin, står dens b-side, hvor også Morrissey rammer sin essens som tekstforfatter og sanger helt rent, decideret sublim. Så ‘Please, Please, Please, Let Me Get What I Want’ er sangen vi markerer The Smiths-singlen med i dag; en lang titel for et stykke musik med en spilletid på under to minutter, ja, men hvilke to…