Dexy’s Midnight Runners

En lang, broget karriere for Kevin Rowland og hans Dexy’s Midnight Runners får sig endnu et kapitel, når bandets syvende album med titlen Love udsendes i morgen. Denne enkle men ulasteligt sjælfulde single blev udsendt i går. Der har ofte været noget triumferende genstridigt over Rowland, når han retrospektivt bekendte sin egen personlige historie, et kendetegn der i den grad går igen her. Dexy Midnight Runners har formået til dags dato aldrig at spille en eneste koncert i DK, men kan opleves i Malmö 7. oktober på Slakthusets Teater, lige ved Centralstationen…

News of the world

Bruce Foxton fylder 71 i dag. Her skriver og synger han for på The Jam’s fjerde single, den eneste Paul Weller ikke selv tog sig af. ‘News Of The World’ var i foråret 1978 den første The Jam-single, der kunne købes i Viborg; punkkulturen bredte sig langsomt. Tillykke til Foxton, der siden Paul Weller opløste bandet i 1982 har arbejdet som soloartist, i mange år derefter som bassist i Stiff Little Fingers og senest – sammen med The Jam-trommeslager Rick Bucker – i coverbandet From The Jam.

What’s another year?

Hvad er et kalenderår? Det er i dag præcis et af slagsen siden Thåström lukkede sin sommertour for Somliga Av Oss (2024) oppe i Dalarna og dermed senest spillede en koncert. Hvis hans normale arbejdstempo med ny musik holdes, vil der komme en ny single om et år, et nyt album om 14 måneder, en ny tour om halvandet år. Men det er kun et hvis…

Iceblink Luck

Kvinden der sang så fjernt overjordisk, hun ikke behøvede at lave sangtekster af forståelige ord eller titler til dem der gav nogen egentlig mening, fylder 63 i dag. Elizabeth Fraser kom ned med Cocteau Twins fra Grangemouth i Skotland. Først lød hendes og guitarist/producer Robin Guthrie’s band som seriøse Siouxsie and the Banshees-tilhængere med en trommemaskine, men snart og siden var de da helt deres egne. Her en promovideo fra Heaven or Las Vegas (1990)…

Love Shop fejrer 30 års jubilæum for GO!

“Til maj spiller Love Shop fire GO!-koncerter i landets største byer.

Den 28. maj 1997 udkom Love Shops fjerde album ”GO!” og markerede samtidig en ny retning og start for bandet. Det var bandets første album, som fik skeptiske anmeldelser, det første der ikke blev prisnomineret og det første, som deres daværende pladeselskab umiddelbart ikke ville udsende. ‘Billedstøj i bagbutikken’, lød overskriften i Politiken, der sådan savnede popbandet fra de første plader. 

Men snart skulle sange som ”Love Goes On Forever”, ”Copenhagen Dreaming”, ”Fremmedlegionær” og intens turnéaktivitet cementere albummet som et blivende hovedværk i ikke bare Love Shops karriere, men også i dansk musikhistorie. Guldpladen for albummets flotte salg er for længst i hus, og albummet regnes i dag for en vaskeægte dansk rockklassiker.

Love Shop er normalt ikke kendt for at være et band, der fejrer sig selv eller sine mærkedage, men det synes uundgåeligt at lade en så markant begivenhed som denne gå ubemærket hen. Det var jo også netop ved udgivelsen af dette album, at bandet endelig fandt sin form og trådte i karakter som et af landets bedste livebands. Om netop GO! og den kommende tour udtaler forsanger Jens Unmack: 

“Vi selv vidste allerede dengang, de alle tog fejl, at denne samling sange og numre var Love Shop’s enkeltbillet til den fremtid, hvorfra det her lige nu bliver skrevet. Den gavmilde og overvældende rehabilitering af pladen siden har jo også kun bevist dette. Så GO!, vi glæder os til at hejse flaget i dit navn næste forår — uden dig, ingen evig ungdom!“

LS – holdopstilling:
Mikkel Damgaard: Keys
Rune Kjeldsen: Guitar
Thomas Duus: Trommer
Nis Tyrrestrup: Bas
Jens Unmack: Vox

Billetsalget starter onsdag den 2. september kl. 10.00. Samme dag spiller Love Shop i et – for længst – udsolgt Store VEGA i København.”

Interpol i dæmpet lys

Bandet der i 2002 kom ud af New York og med debutalbummet Turn On the Bright Lights gjorde det klart, hvor meget vi savnede en moderne verden med æstetiseret Joy Division-lyd, udsender i dag sit 8. album. Nu om dage er Interpol’s albums blevet komplekse størrelser, ikke længere så kompositorisk strømlinede eller melodisk gavmilde som de første tre, og derfor skal vi lige her ikke give en bedømmelse af The Mirror Weighs a Ton efter kun én gennemkørsel. Fordi en musik som denne nok kræver mere tålmodighed og arbejde for at komme til sin ret. Her en smagsprøve i form af et nummer der dog umiddelbart træder frem, den klaverbårne, atmosfæriske ‘The Enemy’…

Den store flugt

Der skulle en katastrofal nordamerikansk tour, et økonomisk nærkollaps, en masse alkohol og intern frustration til at det unge Blur endelig fremstod som et relevant band med noget på hjerte. Det her var singlen, som på trods af aldrig at nå ind på den engelske hitliste, gjorde mange af os opmærksomme på deres potentiale. ‘Popscene’ har en genstridig fuck-det-hele attitude, som sidenhen skulle blive anerkendt flere steder som Britpop’s Stunde Null. Ved ikke om det er at gå en bro for langt, men nummerets hæsblæsende ridt kommer ialfald med en aura af noget vigtigt over sig…

Stone Age Romeo

Ugens nye hjerteknuste break up-single fra Queens of the Stone Age mestrer den subtile, nærmest diskrete tilbageholdenhed i udtryk, der kendetegner Josh Homme og hans band når de er mest indbydende. Tidligere ‘Make It With Chu’ har noget af samme fabulerende sjælespil – og i-sig-selv-hvilende bekendelsesvokal af Homme – som her ‘Significant Other’, der er sendt i byen for at forvarsle nyt QotSA-album. Og hvilken skjult omkvædsbro der åbenbares, da nummeret egentlig synes kortlagt! Med en finesse som denne ønsker man kun, Homme kunne samle Iggy Pop op igen og lave en efterfølger til deres fælles ti år gamle Post Pop Depression, helt sikkert tom ønsketænkning…

Du gamle, du engang så frie

Det er ikke ligefrem noget at fejre, men dog markere, at det i dag er præcis ti år siden Håkan Hellström sidst udsendte et album med kvalitet. Da Du Gamla, Du Fria udkom 26. august 2016 var dens afsender allerede blevet svensk Nya Ullevi-superstjerne, men hørt nu var der endnu den søgen i musikken og tagen sig selv alvorligt som artist, der siden synes gået helt tabt i det umuligt store show-cirkus af en karriere. Hvilket illustreres af denne livefremførsel på svensk TV fra dengang af pladens lyse åbningsnummer. Læg mærke til, Hellström for ti år siden endnu ikke gemmer sig bag cirkushat, bag stok, bag for eksalteret publikumskontakt, bag endeløse Michael Jackson-trin, men istedet bare som en voksen sanger lægger indsats, fokus og sjæl i sin, ja, sang. Og bandet? Hvor de denne sommer atter har været klædt ud som en flok farveblinde børn til fastelavn, kommer de her – ligesom sangeren – anderledes værdigt i deres eget voksentøj. Man skulle tro så meget succes var en sikker billet til kunstnerisk frihed, men virkeligheden i GBG har desværre vist det modsatte. Du Gamla, Du Fria er den bittersøde afsked med det sidste af det frie…

Television’s Richard Lloyd

Det er som oftest Tom Verlaine, der løber med æren for det ekspressive guitarspil på Television’s to vidunderlige albums, Marquee Moon (1977) og Adventure (1978), uden hvilke punkscenen i New York havde været et langt kedeligere og mere endimensionelt sted at være. Og det er ikke fair, for Richard Lloyd’s guitar er på de plader ligeså medskyldig i ophævelsen af almindelig kendt musikalsk lov og tyngdekraft. Herunder er det f.eks. således Lloyd som bærer soloen på Marquee Moon‘s ‘Elevation’. Kom til at tænke på Lloyd og Television, fordi han netop nu meldes nede med en alvorlig kræftsygdom, hvis behandling der samles ind til lige her.

Der fandtes elektriske guitarister

John McGeoch, en af efterpunkens helt store engelske guitarer, ville have fejret fødselsdag i dag. Kendt fra Magazine, Siouxsie and the Banshees, Visage, PIL og Armoury Show var det ikke mindst hans lyd og skæve men melodiske måde at sætte toner/akkorder sammen på, der skabte postpunkens stil og sendte fremtidens rockmusik på vej. Her er McGeoch live med Banshees i 1981, hvor ‘Happy House’ og ‘Arabian Knights’ demonstrerer det usædvanlige talent…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.