I 1981 var et godt alternativ til de regndystre bands fra Manchester og den mere psykedelisk-inspirerede Liverpool-scene, at rette blikket mod nord, mod Skotland, hvor en ny selvstændig bølge af anderledes, sprøde guitarbands var ved at bryde igennem.

Fra det Glasgow-baserede én-mands-pladeselskab Postcard Records udkom der med korte mellemrum en række singler med de bedste af disse navne: Fra Edinburgh var det monochrome Josef K, der lød som en skarpere og mere ambitiøs udgave af Franz Ferdinand, og fra Glasgow handlede det om Aztec Camera, med da 16-årige Roddy Frame på følsom sang, og især Orange Juice, som stilmæssigt lå et meget særegent sted mellem Velvet Underground og…..Chic. Forestil dig Beginning To See The Light med glad afro-bas!

Musikken fra disse bands, der blev udsendt under sloganet “The sound of young Scotland”, var sin traditionelle struktur til trods rig på en alternativ men ligefrem popbevidsthed, som på det tidspunkt havde været mangelvare i britisk rock i adskillige år. Orange Juice med ret ustemte guitarer og den charmerende ikke-sanger Edwyn Collins blev derfor hurtigt ringforlovet med den hippe londonske musikpresse, hvis opmærksomhed til gengæld sikrede BBC-airplay, indie-berømmelse og følgende stor pladekontrakt langt, langt væk fra Glasgow.

Herefter bliver Orange Juice-historien ligegyldig, for det klædte ikke bandet og dets musik at blive så korrekt og vellydende, som den for det meste blev med et stort pladeselskabs penge i ryggen. Der var et par gode singler, Rip It Up nok den bedste, og nogle lidt blege, halvmislykkede albums, hvorefter man gik i forståelig opløsning. Siden da har Edwyn Collins lavet en del plader alene og havde for 10 år siden et fortjent giga-hit med singlen A Girl Like You.

Men nu er opsamlings-pladen “The Glasgow School” med Orange Juice så udkommet. Den samler gruppens 4 Postcard-single A- og B-sider sammen med det dengang uudsendte album man havde indspillet til Postcard, men skrottede da Polydor i London lokkede sydpå. Dér dukkede de fleste af disse sange som sagt op i mere polerede versioner på “You Can’t Hide Your Love Forever”, Orange Juice’s debutalbum, som denne indsigelse til trods faktisk er en dejlig plade.

Men “The Glasgow School” lever på en helt anden måde. Mig minder den mest om at ligge om aftenen i mørke på mit værelse ovre i Dollerup Bakker og lytte til John Peel på BBC. Det var ham der spillede bands som her Orange Juice før nogen andre. Allerede dengang kunne jeg godt høre på min lousy transistorradio-modtagelse, at guitarerne slet ikke stemte. Og at frontmanden ikke rigtig kunne synge. Men musikken lød så cool, at denne skødesløse mangel på perfektion ligesom klædte de små perfekte popsange, gjorde dem endnu bedre. Det gør den stadigvæk!