Postkort fra længe siden

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-OJ.jpg

I 1981 var et godt alternativ til de regndystre bands fra Manchester og den mere psykedelisk-inspirerede Liverpool-scene, at rette blikket mod nord, mod Skotland, hvor en ny selvstændig bølge af anderledes, sprøde guitarbands var ved at bryde igennem.

Fra det Glasgow-baserede én-mands-pladeselskab Postcard Records udkom der med korte mellemrum en række singler med de bedste af disse navne: Fra Edinburgh var det monochrome Josef K, der lød som en skarpere og mere ambitiøs udgave af Franz Ferdinand, og fra Glasgow handlede det om Aztec Camera, med da 16-årige Roddy Frame på følsom sang, og især Orange Juice, som stilmæssigt lå et meget særegent sted mellem Velvet Underground og…..Chic. Forestil dig Beginning To See The Light med glad afro-bas!

Musikken fra disse bands, der blev udsendt under sloganet “The sound of young Scotland”, var sin traditionelle struktur til trods rig på en alternativ men ligefrem popbevidsthed, som på det tidspunkt havde været mangelvare i britisk rock i adskillige år. Orange Juice med ret ustemte guitarer og den charmerende ikke-sanger Edwyn Collins blev derfor hurtigt ringforlovet med den hippe londonske musikpresse, hvis opmærksomhed til gengæld sikrede BBC-airplay, indie-berømmelse og følgende stor pladekontrakt langt, langt væk fra Glasgow.

Herefter bliver Orange Juice-historien ligegyldig, for det klædte ikke bandet og dets musik at blive så korrekt og vellydende, som den for det meste blev med et stort pladeselskabs penge i ryggen. Der var et par gode singler, Rip It Up nok den bedste, og nogle lidt blege, halvmislykkede albums, hvorefter man gik i forståelig opløsning. Siden da har Edwyn Collins lavet en del plader alene og havde for 10 år siden et fortjent giga-hit med singlen A Girl Like You.

Men nu er opsamlings-pladen “The Glasgow School” med Orange Juice så udkommet. Den samler gruppens 4 Postcard-single A- og B-sider sammen med det dengang uudsendte album man havde indspillet til Postcard, men skrottede da Polydor i London lokkede sydpå. Dér dukkede de fleste af disse sange som sagt op i mere polerede versioner på “You Can’t Hide Your Love Forever”, Orange Juice’s debutalbum, som denne indsigelse til trods faktisk er en dejlig plade.

Men “The Glasgow School” lever på en helt anden måde. Mig minder den mest om at ligge om aftenen i mørke på mit værelse ovre i Dollerup Bakker og lytte til John Peel på BBC. Det var ham der spillede bands som her Orange Juice før nogen andre. Allerede dengang kunne jeg godt høre på min lousy transistorradio-modtagelse, at guitarerne slet ikke stemte. Og at frontmanden ikke rigtig kunne synge. Men musikken lød så cool, at denne skødesløse mangel på perfektion ligesom klædte de små perfekte popsange, gjorde dem endnu bedre. Det gør den stadigvæk!

En tanke om “Postkort fra længe siden”

  1. Når emnet er Skotland er der en række andre bands jeg får lyst til at nævne og som jeg igennem tiden har været meget begejstrede for.

    Altered Images –
    de kom frem samtidigt med Aztec Camera og Orange Juice og fik også udgivet Peel Sessions. Jeg var dengang helt vild med numre som I Could Be Happy, Happy Birthday og Insects. Forsanger Clare Crogan havde en fantastisk lillepigestemme og så tilmed rigtig sød ud. Jeg er ikke helt sikker på at det ville være det samme i dag 😉

    Simple Minds –
    New Gold Dream (81-82-83-84) var og er en fantastisk plade, der stadig kan få mine nakkehår til at rejse sig. Derefter gik det jo kun hurtigt ned ad bakke for Simple Minds og det kulminerede vist med en Grøn Koncert tour for et par år siden. De har udgivet meget skidt men NGD er for mig et mesterværk. Det var dengang de engelske musikmagasiner gættede på om det ville blive U2, Simple Minds eller Echo and the Bunnymen der en dag ville blive verdens største rockband 🙂

    Big Country-
    En andet skotsk der startede fantastisk men som desværre heller ikke kunne holde standarden var Big Country. Deres to første plader The Crossing og Steel Town var en fantastisk og energisk guitarbaseret blanding af skotsk højland og industrisamfund. Forsanger Stuart Adamson blev desværre med årene både depressiv og alkoholiseret og hængte sig i 2001.

    Andre rigtig gode – omend meget forskellige – bands fra Skotland inkluderer:
    – Belle and Sebastian
    – Cocteau Twins
    – Mogwai
    – Blue Nile

    Til gengæld har jeg altid syntes at Jesus and Mary Chain og Primal Scream har været overvurderede, men der tror jeg ikke jeg er enige med alle her.

Skriv et svar