In a league of his own

23.jpg

Talte om Bob Marley i går. Sidst han & Da Wailers spillede i Danmark var på Uprising-touren d. 18. juni, 1980, hvor Forum, København blev indtaget. Godt 10 måneder senere var Marley død og borte, slået ned af kræft. Han blev fløjet fra dødslejet i Miami, Florida til Jamaica, hvor man gav ham en regulær statsbegravelse. Med sig i kisten fik han en bibel, sin Gibson Les Paul, en ethiopisk fingerring, en hampplante og….en fodbold.

Marley har sin uglamorøse død til trods ikke mistet ikonisk fodfæste og står i dag så stærkt som nogensinde i musik, værdi og erindring. For de fleste af os som en fremragende, idealistisk offbeat soul-sanger/sangskriver, men for undertrykte, fattige, farvede også som et spirituelt symbol på selvværd og håb om bedre tider.

Her en top-5 over studiealbums med Mr. Robert Nesta Marley:

1. Soul Rebel (1970)
2. Burnin’ (1973)
3. Exodus (1977)
4. Survival (1979)
5. Catch A Fire (1973)

Uden for kategorien her, men absolut topklasse anyway, er det Bill Laswell-mixede 1997-album Ambient Translations Of Bob Marley In Dub, hvor Laswell sænker The Wailers’ originale musik og The I-Threes’ ditto korstemmer ned i katedraldybe ekkokamre. Slet ingen Bob Marley-stemme på disse ambiente versions. Kun mættet atmosfære, stor Jah-spirit og ikke så lidt bass.

3 tanker om “In a league of his own”

  1. Måske er det ikke helt retfærdigt overfor Kaya, men jeg har et-eller-andet udefinerbart med ‘Is This Love’. Kan ske det har noget at gøre med, at det nummer dukkede op på forskellige diskoopsamlinger i de år, der formede mig musikalsk? På det tidspunkt var disco bandlyst i mit mikrokosmos.

  2. Ja, den er stor, den version – de døde synger! Joe Strummer tager også sangen helt alene med samme backingtrack på Streetcore, hans allersidste.

    Uprising……………okay. Måske vi er de eneste i landet her, der ikke tager Kaya med på en Marley-top 5.

  3. 1. African Herbsman (1973)
    2. Soul Rebel (1970)
    3. Exodus (1977)
    4. Catch A Fire (1973)

    Og så har jeg et svagt punkt for Uprising (1980), så den bliver min femmer.

    Er der i øvrigt nogen, der hørt den version Johnny Cash og Joe Strummer lavede af Redemption Song? Det er kræs….

Skriv et svar