Spot on!

Må lige sige tak her til jer der kom og sagde ahoy! under Spot 11 i weekenden. Da jeg kun kunne være i Århus et lille døgns tid var det desværre alt for lidt musik der blev hørt, men hvad manglede i toner blev mere end opvejet af godt selskab fredag eftermiddag, aften og nat.

Lørdag begyndte højt oppe på værelse 1117 på SAS Radisson, da Sanchez, den “mexicanske Elvis” fra Beatbox, ringede for i telefonen at læse endnu en fremragende avisanmeldelse af en vis udgivelse op. Jeg tjekkede ud af hotellet med både sommerfugle i maven og et bredt grin på ansigtet. Tog afsted uden at se tilbage.

I morgen kommer der en plade. God jagt:-)

9 tanker om “Spot on!”

  1. Til de af jer der ikke var på Spot kan I se et par billeder af interview’et her. Jeg er klar over at billeder af et interview ikke giver den store mening, men jeg skulle fotografere nogle kunstnere på Aros umiddelbart efter interview’et så jeg tog lige et par billeder.

  2. Det var da også bare rart at se Dk’s bedste mand på spot… Underholdene interview. Stadig vild vild vild med pladen. Især “invitation”. Jeg forstår alle, der elsker pladen… Kommer aldrig til at forstå de folk, der ikke allerede ejer den. xxx

  3. Jeg købte også CDen på Spot og har nu levet med den i mit liv længe nok til at jeg kan konkludere, at den vokser sig stor og blomstrende med hver gennemlytning. Jeg sporer inspiration fra et navn som Nick Cave i lyden, og Unmacks tekster er for det meste på højeste niveau (enkelte svipsere undtaget). Jeg glæder mig stort til at høre numrene live…og ærgrer mig stadig over at det ikke blev til en live-premiere på Spot 11. Men til september er den der – fra skylines til tallerkener med fleisch!

  4. Tjah, anmelderi er i hvert fald ingen eksakt videnskab! Anmeldelsen i metroXpress/Soundvenue synes jeg bærer klart præg af, at anmelderen godt kan lide lydbilledet på f.eks. ‘Go!’ eller ‘Anti’, og at en sammenligning med LS var ham meget present, da han skrev.

    En sidediskussion af forholdet til LS’ udgivelser er nok på sin plads. Men hovedingrediensen bør være en anmeldelse af det anmeldte på det anmeldtes egne præmisser – andet er for bagstræberisk.

    Jeg ser mig ikke mere tilbage.

  5. Fredag var blevet til lørdag, da cd’en indkøbt på Spot røg i afspilleren. Det er vist første gang Århus har været på forkant med noget:-) Albummet kræver sin tid, men det bliver helt sikkert stærkere med efterhånden. Antal * – ingen anelse… men helt sikkert flere end de tre i MetroExpress! Jeg synes umiddelbart, at det er MEGET, at der IKKE er tale om LS ver. II men derimod JU ver. I.
    Nu er der så bare at vente på at tourbussen rammer Silkeborg!
    JOYRIDE!

  6. Godt at høre, at en portion af det jyske chapter var på plads fredag-lørdag. Lad os håbe, at vi herovre kan præstere det samme senere i dag, hvis vi kan kæmpe os frem gennem vandmasserne, der strømmer ned – som de gode anmeldelser i øvrigt.

    Vejret inspirerer heldigvis ikke til aktiviteter alt for langt fra CD-afspilleren i dag, så der er alle muligheder for at nærstudere dagens plade (dog lige afbrudt af et interview i m:p3 i aften).

  7. Ingen chance for at være til Spot- og mandag er man fanget i Helsinki.
    Så Jens være priset for eksistensen af Payload og deslige.
    Indtil man får et virkeligt eksemplar i hånden!
    Ville gerne have hilst på i GUF, men vi ses nok derude Jens!

  8. Missede Marstal-seancen på SPOT og missede tilmed at man kunne købe albummet, da jeg stod i køkkenet i 11 timer og lavede sandwich til musikererne (jeg håber de var gode :-)). Men min lokale pladepusher har forhåbentlig albummet klar i dag og jeg fik tilmed en fantastisk koncertoplevelse med Mikael Simpson fredag aften. Alt sammen noget der kan opveje det triste vejr, ugen er startet med.
    Får vist ikke sovet i nat når jeg skal lære at finde hjem fra Rock’n’Roll 🙂

  9. Tillykke med pladen og de fine anmeldelserne. Jeg fik pladen købt på Spot 11 og har nu levet med den i 2 dage. Den er fremragende.

Skriv et svar