– Jeg har spillet rollen som popidol i 15 år og gjort det så godt jeg kunne. Så godt at jeg faktisk selv på et tidspunkt troede fuldt og fast på, at jeg var sådan. Hurtige biler, hurtige damer, hurtige stoffer og masser af overfladiske relationer. Alt i alt kan jeg kun sige, at mange af de ting jeg troede havde værdi, var komplet værdiløse og blottet for indhold, og som jeg i virkeligheden blev både frustreret og ulykkelig over. Et af symptomerne ved min kommercielle succes og den måde at leve op til rollen som superstar var, at jeg til sidst blev helt følelsesløs og hverken kunne mærke mig selv eller andre. Derfor betyder min nye plade meget for mig. Den er et udtryk for, at der er følelser bag den facade, som jeg udmærket godt er klar over, er blevet fremstillet både hult og uintelligent. Alle, selv Rene Dif, indeholder følelser, det er bare først nu, jeg tør vise dem, stå frem og sige det som det. Det at være blevet sat i bås, og guderne skal vide, at det er jeg blevet, er en uvirkelig ting at opleve, også selvom jeg sagtens kan forstå det med det liv jeg har levet de sidste 15 år. Som ung og uprøvet menneske og med alt det der følger med af skrøbelighed på den konto, gjorde dét at blive kastet ind i en kynisk branche, umuligt for mig, ikke konstant at falde i og fejle. Det statement jeg kommer med nu, er i virkeligheden at være i stand til at fejre den transformation jeg har været i gennem. Jeg er ude på den anden side, gift med mit livs kærlighed som jeg tør elske af et rent hjerte og ikke længere bange for at synge en sang om kærlighed, hvilket er det jeg gør nu. Det har taget mig lang tid at påbegynde rejsen mod kernen i mig selv, kald det sent udviklet:), og den rejse stopper ikke her. Jeg er glad for den jeg er, jeg er en lykkelig mand for det jeg allerede har oplevet, men ligeså meget for det jeg kommer til at opleve fra nu af. Alle mine oplevelser, alle mine sejre og fiaskoer, betyder at jeg føler mig både ydmyg og meget taknemmelig for at være til og det vil jeg gerne dele med jer!

Endnu et fortabt skib kommer mirakuløst i havn og violinerne, de spiller; Aqua’s Rene Dif har tydeligvis lånt Frederik Fetterlein’s drejebog til presseskrivet om en ny solokarriere.